Illegale olivenplukkere kræver rettigheder

Alt er op ad bakke når illegale migrantarbejdere går i aktion for menneskelige vilkår i den spanske olivenhøst. Truslen om deportation er én af farerne. Men i Jaén er de både trodsige og stædige.
Af Kenneth Haar
22. august 2008

Den 4. februar gik 45 arbejdere fra Marokko, Senegal, Algeriet, Colombia og andre lande i strejke på ubestemt tid. Scenen var den sydspanske region Jaén, og anledningen var olivenhøsten. En strejke med et så ubetydeligt antal deltagere, ville normalt ikke påkalde sig opmærksomhed, men det særlige ved strejken var at det var den første strejke blandt illegale migrantarbejdere i Spanien. De nederste af de nederste på det spanske arbejdsmarked krævede knap nok ligebehandling, bare ordentlig behandling. Det er en kamp op ad bakke. For som Silvia der er talsmand for de strejkende, siger:

»At være papirløs illegal immigrant er at være uden rettigheder.«

Sover på gaden

Det var en ganske lille organisation, Migrantarbejdernes Fagforening (Sin­di­cato Obrero Inmigrante, SOI) der tæller bare 218 medlemmer, der indledte strejken. Olivenhøsten i Jaén er et multinationalt forehavende, og SOI tæller derfor mange nationaliteter, dog er de fleste medlemmer af SOI fra Nordafrika. Nogle har været den farlige vej over vandet til det forjættede Europa, andre er inviteret som sæsonarbejdere ved tidligere lejligheder og er blevet i landet længere end tilladt.

Arbejdet i olivenplantagerne er hårdt, og lønnen for de papirløse er på et eksistensminimum. Migrantarbejdere klager over dårlig behandling, og racistisk tiltale og diskrimination er hverdag.

Et særligt problem er såmænd at få tag over hovedet. Mange arbejdsgivere stiller ikke en seng til rådighed, og byens herberg kan ikke klare alle. I stedet overnatter mange migrantarbejdere på gaden i regionens hovedstad. Her sover de i al slags vejr på busstationer eller i en smøge, og bliver samlet op på gaden af arbejdsgiveren næste dag.

Disse forhold har den lille fagforening sat sig for at ændre. Menneskelige forhold for alle, tag over hovedet, ordentlig behandling, og en opholds- og arbejdstilladelse er hovedkravene.

Migranter lette ofre

Hvis arbejdsgiverne ville, kunne de snildt finde de nødvendige arbejdere ad officielle kanaler, også selvom der ikke er arbejdskraft nok i området. De behøver blot at henvende sig til myndighederne som så udsteder et passende antal midlertidige arbejdstilladelser til udenlandske arbejdere. Men så følger der betingelser med. De skal betale for rejsen frem og tilbage, de skal overholde overenskomsten, de skal stille et værelse med seng til rådighed, og de skal betale de obligatoriske sociale bidrag til pension, arbejdsløshedsforsikring m.m.

Disse betingelser er nok til at gøre de illegale migrantarbejdere til et tiltrækkende alternativ. Det siger José Moral der er generalsekretær for den lokale afdeling af den største spanske faglige sammenslutning, Comisiones Obreras (CO):

»Arbejdsgivernes interesse er åbenlys. Ved at ansætte illegale migranter, sikrer de sig nogle ansatte der ikke kan forsvare sig selv. Udover at de udsættes for umenneskelige forhold, så har det selvfølgelig også en indflydelse på forholdene for de øvrige arbejdere. Det bliver sværere at fastholde ordentlige overenskomster, og vi får et todelt arbejdsmarked hvor de værst stillede arbejder under slavelignende forhold,« siger José Moral.

I alt arbejder 100.000 personer med olivenhøsten i Jaén. Af disse er 7.000 tilrejsende sæsonarbejdere der næsten alle kommer fra andre lande. CO vurderer at 2.100 af disse sæsonarbejdere er papirløse immigranter. Alene i de sociale bidrag til pensions- og arbejdsløshedskasser sparer arbejdsgiverne »millioner«, ifølge CO. Om antallet af illegale immigranter i olivenhøsten er steget eller faldet i de senere år, er generalsekretæren for CO i Jaén, José Moral, usikker på.

»Det er heller ikke vigtigt,« siger han.

»Det afgørende er at der slet ikke skal være illegale migrantarbejdere i olivenhøsten.«.

Strejken

De omtrent 45 migrantarbejderes strejke har været op ad bakke fra begyndelsen. Det første problem er at de reelt ingen magtmidler har. At nogle få dropper olivenplukningen har ingen effekt på produktionen, og arbejdsgiverne er ikke just tvunget i knæ af mobiliseringen. Og arbejderne risikerer både arrestation og deportation. Det er allerede sket for et enkelt medlem af SOI, og Silvia frygter det kun er begyndelsen.

SOI har henlagt sine aktiviteter til regionshovedstaden hvor de har slået sig ned på byens centrale plads, Plaza de las Batallas, og herfra drager ud på små manifestationer på vigtige steder i byen. De har fået flere afslag på ansøgninger om at demonstrere på bestemte steder i byen, herunder ved fagforeningen UGT’s lokale hovedkvarter hvor myndighederne frygtede ballade.

SOI har nemlig ikke et godt forhold til den lokale fagbevægelse som de føler har svigtet. Heller ikke CO har støttet dem.

Ingen støtte

Det har skuffet Silvia fra SOI. Hun føler at CO har vendt migrantarbejderne ryggen.

»Vi forstår det ikke. CO burde som fagforening se det som sin opgave at forsvare alle arbejderes forhold. Men de har end ikke været interesseret i at tale med os,« siger hun.

José Moral kan da heller ikke se at en strejke blandt migrantarbejdere i hans område kalder på et engagement fra CO’s side:

»CO er en faglig organisation med klart definerede mål og med en tydelig strategi. Hvis andre vil danne andre organisationer, er de velkommen til det. Den slags findes der jo klare regler for i Spanien. Men at andre sætter en strejke i gang, har ikke nødvendigvis noget med os at gøre,« siger han.

Optrapning

Fraværet af støtte fra store spanske organisationer har tvunget SOI til hele tiden selv at sikre en synlighed. Og deres ambitioner har ikke fejlet noget. I marts opfordrede de til gennemførelse af en to-dages strejke den 1. og 2. maj blandt migrantarbejdere i hele landet. Opfordringen fandt opbakning hos mere end 1.000 mindre spanske organisationer, men de to dage i maj rystede ikke Spanien:

»Der var mange mindre og meget aktivistiske organisationer, der gennemførte markeringer, men nogen stor strejke kan man ikke sige det blev,« siger Silvia.

Blandt dem SOI kunne have forventet opbakning fra, var en sammenslutning af migrantarbejdere i Lorca, der ikke ligger langt fra Jaén. Fra den kant lød beskeden at medlemmerne ikke havde råd til at strejke.

Endnu før 1. maj havde SOI foretaget sit næste træk. En spansk menneske­rettighedsaktivist, Jesús Hidalgo, som har bistået SOI hele vejen, gik i slutningen af april i sultestrejke. SOI havde lagt sit næste kort på bordet. Men kampen er stadig op ad bakke.