NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Problemstillingen blev skåret ud i pap to dage før Folketinget skulle have en debat om privatisering af sygehusvæsenet i november 2008. DR Nyheder havde fundet frem til et eksempel på at privathospitalerne bliver mere end godt betalt af det offentlige for deres ydelser. Hvor det offentlige sygehus modtager 50.000 kroner for en fedmeoperation, modtager det private sygehus 78.000 kroner. Med de 28.000 kr. i større offentligt tilskud kan privathospitalerne købe tilstrækkeligt med arbejdskraft til at kunne tilbyde operationen hurtigt og effektivt.
Resultaterne venter ikke. Overbetalingen har nu gjort at mere end 80 procent af de lægeordinerede, offentligt betalte fedmeoperationer foregår på de tre private sygehuse, Hamlet i København, Mølholm i Vejle og Eira i Skejby ved Århus.
På de fem offentlige hospitaler hvor operationerne kan foregå, opereres der nu så få, at f.eks. ledelsen på Århus Universitetshospital helt frygter at miste den lægelige kompetence når de i år foretager under 10 operationer ud af de 400 som var planlagt.
Heller ikke på privathospitalerne vækker udviklingen ubetinget glæde. Til gratisavisen 24timer udtaler f.eks. Hamlet at man får problemer med at udvikle specialet og uddanne ny arbejdskraft hvis det offentlige sygehusvæsen helt udkonkurreres.
Samlet set er udgiften dyrere for samfundet, idet prisen for det samlede antal behandlinger bliver højere af de forhøjede tilskud til de private.
Men på hvilket niveau skal taksten så ligge? Problemet er at de private er fri for udgifter og forpligtelser som kun de offentlige sygehuse har. Det gælder udgifter til at uddanne kommende sygehuspersonale, udgifter til forskning og udviklingen af lægevidenskaben, og ikke mindst penge til at opretholde et akut beredskab.
Et ensartet beløb for samme operation er derfor i virkelighedens verden ikke ens for det private og det offentlige. I gennemsnit er betalingen til det private heller ikke den samme, men kun 95 pct. af betalingen til det offentlige. Men ifølge kritikerne bør betalingen til de private være langt mindre, omkring 70 pct. u
Men i 2002 sikrede regeringen privathospitalernes fremtid. Pengestrømmen sikredes ved at give en offentlig økonomisk støtte i form af skattefrihed til private sundhedsforsikringer, mens kundestrømmen blev sikret med den såkaldte ventetidsgaranti.
Ventetidsgarantien betyder at man kan vælge at blive behandlet på et privat eller udenlandsk hospital og lade det offentlige betale regningen, hvis man ikke kan blive behandlet inden for den garanterede maximale ventetid på 2 måneder. Et flertal i Folketinget med Venstre, Konservative og Socialdemokrater stod bag ordningen, som blev indført i samme lovforslag som en ekstra pose penge til sygehusvæsenet., hvorfor SF, Enhedslisten og Kristendemokraterne undlod af stemme, og kun de Radikale var imod.
Ikke en gang ét år senere blev ordningen midlertidig afskaffet igen, efter at sygehusstrejkerne i foråret havde ført til stærkt øgede ventelister. Men regeringen agter at genindføre den udvidede sundhedsgaranti – altså 1 måneds fristen – igen til juni 2009.
På Hamlet stammer 40 procent af omsætningen fra patienter der er henvist fra det offentlige. De næste 40 procent kommer fra de private sundhedsforsikringer, mens de sidste 20 procent er patienter, som selv betaler for deres behandling.
Ventetidsgarantierne har ført til kronede dage på privathospitalerne. Fra 2004 til 2006 har privathospitalet Hamlet på Frederiksberg tidoblet sit overskud, og lignende vækstrater gælder for de øvrige hospitaler.
Sidste år fik Hamlet et overskud på 27,4 millioner kr. og Mølholm i Vejle fik et overskud på 12,3 millioner kr. i regnskabsåret 2006/07. Privathospitalerne er dermed et virkelig godt sted at investere sine penge og håb om udbytte på sine aktier. u
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, på det konservative landsmøde den 28.9.2008