Vaxholm: En ulovlig blokade
Svenske bygningsarbejdere tabte en principiel sag i EU om retten til faglig blokade mod udenlandske virksomheder.
Af Kenneth Haar
26. februar 2008
Den 18. december 2007 afsagde EF-domstolen dom i en sag om blokade mod renoveringsarbejdet på en skole i Vaxholm i nærheden af Stockholm. En lettisk virksomhed havde underbetalt sine lettiske ansatte, og nægtede at indgå overenskomst med den svenske fagforening for bygningsarbejdere. Det fik svenske fagforeninger til at blokere byggeriet. En fuldt lovlig aktion efter svensk lov, men blokaden blev kendt ulovlig af Domstolen.
Dommen blev modtaget med en blanding af undren og forskrækkelse i både den svenske og danske fagbevægelse. Blokaden blev på begge sider af Øresund set som en nødvendig, almindelig og lovlig reaktion på underbetaling af gæstearbejdere.
Fagbevægelse og social dumping
Sagen rammer lige ned i en af de helt centrale diskussioner i EU i almindelighed, og i de nordiske lande i særdeleshed. Efter udvidelsen med 12 nye medlemslande, heraf mange med et lønniveau langt under det gældende i de fleste »gamle« medlemslande, søger eller inviteres mange østarbejdere til f.eks. Sverige eller Danmark, hvor de som hovedregel tilbydes løn- og arbejdsvilkår der er væsentligt ringere end deres lokale kolleger. Hvilke midler kan medlemslandene tage i brug for at sikre mod »social dumping«, en konkurrence på løn, et »ræs mod bunden«?
Svaret hidtil har været såre enkelt i både Sverige og Danmark: Her lader medlemslandenes regeringer arbejdsmarkedets parter tage sig af løn- og arbejdsforhold, og fagbevægelsen kan anvende de samme kampmidler til at presse arbejdsgivere til at give gæstearbejdere de samme forhold som svenske eller danske arbejdere.
Begmand til regeringer
I begge lande har regeringerne og andre politikere også været overbeviste om, at de metoder var helt i overensstemmelse med gældende regler i EU. Et argument fra både svensk og dansk side har været at EU endda slet ikke har ret til at blande sig i faglige konflikter. Et andet argument var at EU udstedte et direktiv i 1996, der giver fagbevægelsen ret til at håndhæve kollektive overenskomster.
Dommerne bag afgørelsen var af en helt anden opfattelse. Fagforeninger må ikke uden videre kræve overholdelse af overenskomster og søge dem gennemtvunget gennem blokader. En lang række forudsætninger skal være opfyldt, herunder at kravene kun dækker over en mindsteløn, som den udenlandske virksomhed let skal kunne identificere på forhånd. EU-lovgivningen synes at foretrække lovgivning frem for aftalesystemer.
I tænkeboks
Både i Danmark og Sverige er regeringerne og arbejdsmarkedets parter gået i tænkeboks for at finde ud af, hvad dommen vil betyde for en arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler løn- og arbejdsforhold indbyrdes. De foreløbige kommentarer dækker et stort spektrum. LO-Danmark forholder sig bekymret, men henholdende. Indtil videre vil dommen ikke give anledning til at ændre praksis, siger LO-formanden. LO i Sverige håber på at en mindre ændring i svensk lov vil bringe reglerne i overensstemmelse med EU's krav – uden at give køb på den svenske arbejdsmarkedsmodel. Og i sidste ende af spektret finder vi den svenske arbejdsgiverforening, der gerne ser nye forhold på det svenske arbejdsmarked med mere konkurrence på løn.