Det store overblik over valgtet 2009
I denne korte gennemgang af resultaterne har vi samlet nogle af de vigtigste og mest markante tendenser i de 27 EU-lande.
Af Åge Skovrind
29. august 2009
Belgien
Interessen samlede sig hovedsageligt om det samtidige lokalvalg. Største udsving skete på den yderste højrefløj, hvor Vlams Belang, gik tilbage fra 14,3 til 9,85 procent. Det tabte mandat blev dog samlet op af Jean-Marie Dedeckers nye højre-konservative liste. Miljøpartiet ECOLO fik frem fra 3,7 til 8,5 procent. Korruptionsskandaler bidrog til socialdemokratisk tilbagegang.Valgets stemmeslugere var de to tidligere premierministre Guy Verhofstadt og Luc Dehaene samt afgående EU-kommissær for udvikling, Michel Louis.
Konservative 6, Liberale 5 (-1), Socialdemokrater 5 (-2), Grønne 3 (+1), Andre 3.
Bulgarien
Koalitionen for Bulgarien, ledet af det regerende Socialistparti (eks-kommunister), gik 3 procentpoints ned i forhold til det sidste EU-valg i 2007, umiddelbart efter Bulgariens indtræden i EU. Det er dog langt under det nationale parlamentsvalg i 2005, hvor koalitionen fik 34 procent, og udsigten til at bevare regeringsmagten synes ringe. Den højrenationalistiske ATAKA mistede et af tre mandater.
Konservative 6 (+1), Liberale 5, Socialdemokrater 4 (-1), Andre 2 (-1).
Danmark
Rekordhøj valgdeltagelse på 59,5 procent – i ukendt omfang på grund af folkeafstemningen om tronfølgeloven. Junibevægelsen røg ud, mens SF og DF fik hver et ekstra mandat. Resultatet afspejler de aktuelle politiske styrkeforhold, dog med fem procent lavere opbakning til både S og V.
Konservative 1, Liberale 3 (-1), Socialdemokrater 4 (-1), Grønne (2 (+1), Venstrefløj 1, Andre 2
Estland
Mulighed for at stemme on-line – som eneste land i EU – forklarer at esternes valgdeltagelse steg fra 27 til 44 procent. Resultatet blev især en skuffelse for det regerende liberale Reformparti, mens den uafhængige kandidat Indrek Tarand, journalist og tidligere regeringsrådgiver, løb med en fjerdedel af stemmerne.
Konservative 1, Liberale 3 (-1), Socialdemokrater 1 (-2), Andre 1 (+1).
Grækenland
Efter en periode med omfattende sociale protester og stærke bevægelser mod krise og arbejdsløshed var tilbagegangen for den konservative regering forventet.
Konservative 8 (-3), Socialdemokrater 8, Grønne 1 (+1), Venstrefløj 3 (-1) Andre 0 (-1)
Holland
Polarisering og fremgang til såvel det EU-begejstrede liberale midterparti D66, samt især til det fremmedfjendske og EU-kritiske Frihedsparti, anført af Geert Wilders, som scorede 17 procent og fire mandater. Tilbagegang både for regeringspartierne og det Socialistiske Parti som måtte nøjes med 7 procent efter succesen ved parlamentsvalget i 2006 hvor partiet fik over 16 procent.
Konservative 5 (-2), Liberale 6 (+1), Socialdemokrater 3 (-4), Grønne 3 (-1), Venstrefløj 2, Andre 6 (+2).
Irland
En klar afstraffelse af regeringspartierne Fianna Fail og De Grønne, samme tendens endnu mere markant ved det samtidige lokalvalg. Leder af den irske kampagne mod Lissabon-traktaten, Declan Ganleys Libertas-parti vandt ingen mandater.
Konservative 4 (-1), Liberale 1, Socialdemokrater 3 (+2), Venstrefløj 1, Andre 3 (Fianna Fail) (-1).
Italien
Partimønsteret stærkt forandret. Berlusconis nye centrum-højreparti Frihedens Folk fik lidt over 35 procent, noget mindre end prognoserne på op til 45. Forklaringen ligger måske i en række skandalesager omkring hans skilsmisse og forhold til en 18-årig model. Oppositionen i det nye Demokratiske Parti måtte nøjes med 26 procent. Nationalisterne i Lega Nord fordoblede opbakningen til lidt over 10 procent. Den italienske venstrefløj mistede alle mandater.
Konservative 35 (+11), Liberale 7 (-5), Socialdemokrater 21 (-4), Grønne 0 (-2), Venstrefløj 0 (-7), Andre 9 (-7).
Tjekkiet
Stemmeprocent 28,22
22 mandater (-2)
En kraftig indenrigspolitisk polarisering, som førte til et mistillidsvotum til den borgerlig-grønne regering i foråret 2009, satte sit præg på valgkampen. De tjekkiske socialdemokrater hentede en af meget få sejre i Europa, blandt andet på grund af utilfredshed med regeringens brugerbetaling på sundhedsområdet. Fremgangen fra kastrofevalget i 2004 på 8,78 til 22,38 procent var dog mindre end forventet. De konservative Borgerdemokrater, kendt for en meget EU-skeptisk linje, er dermed fortsat største parti, men forlader den konservative gruppe i EU-Parlamentet. Tjekkiet er det eneste af de nye medlemslande som sender repræsentanter til venstrefløjsgruppen.
Konservative 2 (-12), Liberale 5, Socialdemokrater 7 (+5), Venstrefløj 4 (-2), Andre 9 (+7).
Tyskland
Selv om Angela Merkels kristelige demokrater og hendes forbundsfæller i den Kristelig-Sociale Union mistede både vælgere og mandater, så var skuffelsen størst hos Socialdemokraterne i SPD. Ved valget til Forbundsdagen i 2005 lå partiet næsten lige med den borgerlige regeringspartner med omkring en tredjedel af stemmerne hver, men denne gang raslede SPD ned til 20,8 procent – det dårligste resultat i et landsdækkende valg siden Anden Verdenskrig, og et dårligt udgangspunkt for efterårets valg til Forbundsdagen.
Konservative 42 (-7), Liberale 12 (+5), Socialdemokrater 23, Venstrefløj 8 (+1), Grønne 14 (+1).
Letland
Gennembrud for den daværende leder af det lettiske kommunistparti Alfred Rubiks som har siddet i fængsel i seks år anklaget for forsøg på at vælte landets regering. Hans venstreorienterede, overvejende russisk-dominerede, koalition Harmoni-Alliancen fik 20 procent, mens valget både til EU-Parlamentet og til kommunerne blev en katastrofe for den borgerlige regering som har bøjet sig for Valutafondens krav om en økonomisk hestekur for at hjælpe landet ud af en afgrundsdyb krise.
Konservative 1 (-2), Socialdemokrater 0 (), Liberale 1 (), Grønne 1, Venstrefløj 0 (), Andre 5 (-1)
Spanien
Ser man bort fra de regionale partier, er der stort set tale om et topartisystem. Det konservative Partido Popular slog de regerende socialdemokrater, som kæmper med den højeste arbejdsløshed i hele EU på omkring 20 procent.
Konservative 23 (-1), Liberale 2, Socialdemokrater 21 (-3), Grønne 2 (-1), Venstrefløj 2 (-1), Andre 1 (-1).
Ungarn
De regerende socialdemokrater måtte indkassere et fælt nederlag med kun 17 procent. Vælgerne straffede en regering som har fulgt diktaterne fra Valutafonden med en skarp nedskæring af de offentlige udgifter. Den økonomiske krise har ramt landet hårdt, øget uligheden, fordyret offentlige og private lån optaget i vestlig valuta og banet vej for det yderligtgående højreparti Jobbik som førte kampagne med slagord som 'Ungarn for ungarerne' og krævede handling mod roma-sigøjnernes kriminalitet.
Konservative 15 (-2), Liberale 0 (-2), Socialdemokrater 4 (-5), Andre 3 (+3).
Østrig
Vælgerlussing til socialdemokraterne, fremgang til EU-kritikerne og den yderste højrefløj.
Konservative 15 (– 2), Socialdemokrater 4 (–3), Liberale 0 (–2), Andre 3 (+3)
Fordelingen på grupperne
I Notats arkiv kan man i nummeret om EU's nye parlament se en oversigt over mandaterne i de politiske grupper som PDF-fil.