NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.« Således står der i artikel 11 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Men hvis man ikke har lyst til at være medlem af en fagforening, er det så også en menneskeret? Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange afgjort sager om denne »negative foreningsfrihed«. Den seneste dom faldt i sagen »Rasmussen og Sørensen mod den danske stat« i januar 2006. Her slog Domstolen endegyldigt fast at det ikke er foreneligt med Konventionen at tvinge folk til at blive medlem af en fagforening.
Dermed blev der fældet en dødsdom over de danske eksklusivaftaler. Dvs. aftaler mellem en fagforening og en arbejdsgiver om at alle ansatte på virksomheden er – eller straks efter ansættelse bliver – medlemmer af den pågældende fagforening. Da dommen blev afsagt, var der omkring 200.000 lønmodtagere omfattet af eksklusivaftaler.
Dommen var også et principielt slag mod den danske praksis om at aftaler på arbejdsmarkedet indgås af arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra staten.
Morten Sørensen fik i 1996 et job som sommervikar i FDB (nu COOP). Kort efter blev han fyret, da han nægtede at melde sig ind i SiD (det nuværende 3F) og dermed efterleve den eksklusivaftale, FDB havde med LO.
Det er en udbredt opfattelse at Morten Sørensen søgte jobbet efter råd fra Danmarks Frie Fagforening for at blive fyret. I hvert fald kunne han nok have skaffet et andet sommerjob og dermed et andet sted at tjene penge.
Det afviser Morten Sørensen. Derimod var det ikke hans egen idè at der skulle komme en retssag ud af fyringen.
»Jeg meldte mig ind i Danmarks Frie Fagforening da jeg blev fyret. De ventede på en ren sag som de kunne køre. Derfor spurgte de om jeg ville være med, og det sagde jeg ja til« forklarer han til NOTAT.
Den anden klager var Ove Rasmussen. Han var medlem af Kristelig Fagforening, da han som arbejdsløs blev tilbudt job i et gartneri. Men det forudsatte, at han meldte sig ind i SiD, idet gartneriet havde en eksklusivaftale med SiD. Det var Ove Rasmussen utilfreds med. Han fandt, at han for at opretholde sit levebrød herved blev tvunget til at melde sig ind i en fagforening hvis holdninger han var uenig med.
Dommerne var ikke enige. Et lille mindretal, herunder den danske dommer, mente ikke at de to klagere havde retten på deres side.
Formelt set var det den danske stat som tabte sagen.
Det var den danske stat, repræsenteret ved den danske regering, som forsvarede afgørelsen i Højesteret hvor klagerne var blevet afvist. Højesteret havde afgjort at gældende lovgivning var overholdt, og at der ikke var sket en krænkelse af menneskerettighederne – især med henvisning til, at klagerne godt vidste at medlemskab af fagforeningen var en betingelse for at få arbejde.
Derimod er der ingen tvivl om at Strasbourg-dommen passede fint i VK- regeringens politiske dagsorden. Dommen var så klar at et stort flertal i folketinget få måneder senere vedtog et forbud mod eksklusivaftaler. Fagbevægelsen anerkendte også straks dommen og erklærede at eksklusivaftaler var fortid.
»Der er kommet betydelig større opmærksomhed omkring frihedsrettigheder blandt vore medlemmer. Formentlig er medlemstilgangen til den kristelige fagforening blevet forstærket efter dommen,« siger han.
Han mistænker den kristelige og »frie« fagforening for at have ført sagen fordi de så en forretingsmæssig fordel i det.
Hvad synes du om selve princippet om at en domstol i Strasbourg skal kunne bestemme, hvilke aftaler man indgår i Danmark?
»Det har vi det dårligt med. Vores hovedargument var at det sætter den danske model under pres, hvor to parter friviligt er enige om en aftale. Vi er ærgerlige, men kendelsen er faldet , og det retter vi ind efter,« siger Per Christensen.
Morten Sørensen som i dag er næstformand i den højreorienterede organisation Liberalisterne, fortryder ikke at han lod Domstolen i Strasbourg afgøre sin sag, men han er ikke helt så sikker som tidligere.
»Da jeg startede sagen, var jeg ikke i tvivl, men nu har jeg fået et mere nuanceret syn på det,« siger han med henvisning til sin liberale overbevisning.
Hvad siger du til det synspunkt at europæiske eller internationale domstole er begyndt at blande sig i alt for meget som burde afgøres politisk?
»På mange områder kan jeg godt følge den kritik,« men ikke fordi det sker på europæisk niveau. Problemet er at statsmagten overtræder virksomhedernes ejendomsret,« siger han.
1999: Kristelig Fagforening og Danmarks Frie Fagforening klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg.
2003: Domstolen afgør at sagen er egnet til behandling.
Januar 2006: Domstolen fastslår at eksklusivaftaler er i strid med retten til foreningsfrihed.
April 2006: Folketinget vedtager forbud mod eksklusivaftaler.