NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I Danmark er der valg til EU-Parlamentet søndag den 7. juni. Vi skal vælge 13 danskere som skal sidde i Parlamentet de næste fem år.
Tilsvarende vælger de andre lande deres medlemmer.
EU-Parlamentet har i alt 785 medlemmer (MEP – Medlem af EU-Parlamentet).
Antallet af MEP'erne afhænger af landets størrelse. Som det største land har Tyskland 99 medlemmer. Danmark har 14.
I den næste valgperiode 2009-2014 bliver antallet sat ned til 732 medlemmer. Det betyder at Danmark mister en plads.
De danske medlemmer
Christel Schaldemose
Britta Thomsen
Ole Christensen
Dan Jørgensen
Niels Busk
Anne E. Jensen
– Lovgivning. På stadig flere områder skal love vedtages både af Parlamentet og Rådet (regeringerne i de 27 medlemslande). Hvis Lissabon-traktaten træder i kraft, bliver denne procedure udvidet til endnu flere områder, blandt andet regler om landbrugsstøtte og politisamarbejde.
– Budget. EU-Parlamentet skal hvert år vedtage EU's budget og godkende regnskabet. Budgettet er på cirka en procent af landenes bruttonationalprodukt, eller cirka 900 milliarder kroner. Tre gange har Parlamentet forkastet budgettet.
– Kontrol. EU-Parlamentet skal godkende EU-Kommissionen som udpeges for en periode på fem år. Med et flertal på 2/3 kan Parlamentet tvinge Kommissionen til at træde tilbage. I 1999 stod Kommissionen stod under anklage for korruption og svindel. Inden et mistillidsvotum valgte den selv at træde tilbage i en af EU's største kriser nogensinde.
– Udtalelser. Parlamentet kan udtale sig om alle mulige sager i form af resolutioner og rapporter, for eksempel om udenrigspolitiske emner.
Til forskel fra det danske Folketing kan Parlamentet derimod ikke selv stille lovforslag. Den ret ligger alene hos EU-Kommissionen.
Med årene er Parlamentets indflydelse blevet større. I dag skal de fleste EU-love vedtages efter den såkaldte 'fælles beslutningsprocedure'. Det betyder at en lov først er vedtaget når den er godkendt både i EU-Parlamentet og i Rådet.
Fordelene ved at være med i en gruppe er så store at man ofte går sammen på trods af store politiske uenigheder.
Den konservative gruppe er den største og omfatter blandt andet de kristelige demokrater fra Tyskland. Den næststørste gruppe er socialdemokraterne. De to grup-per samarbejder ofte for at nå et kompromis med et stort flertal. For eksempel er der tradition for at de deler posten som formand for EU-Parlamentet med en halv periode til hver.
Mange af MEP'erne er også medlemmer af europæiske politiske partier.
Europæiske partier fungerer efter regler fastsat af EU og finansieres af EU-midler. Der eksisterer 11 euro-partier, efter at det EU-kritiske Libertas-parti blev godkendt i februar 2009.
116 millioner kroner blev afsat i 2008-budgettet til euro-partierne og deres fonde. Betingelserne for støtten er at EU-partiet skal være repræsenteret i parlamentet i mindst syv af EU's medlemslande, eller have fået mindst tre procent af stemmerne i mindst fire lande ved valg til EU-Parlamentet.
Hele parlamentet er samlet til møde i en uge en gang om måneden i Strasbourg i Frankrig.
Parlamentets medlemmer opholder sig imidlertid oftere i den belgiske hovedstad Bruxelles hvor også EU-Kommissionen har til huse. Her holder man møder i udvalg og i de politiske grupper for at forberede de sager som behandles på sessionerne i Strasbourg.
Endelig holder størstedelen af Parlamentets administration til i Luxembourg.
De skiftende mødesteder i Bruxelles og Strasbourg indebærer et større rejsecirkus hver eneste måned. Hundredvis af lastbiler kører frem og tilbage med tonsvis af EU-dokumenter – og tolke og sekretærer følger med. Det giver en ekstra udgift pr. år på omkring halvanden milliard kroner, viser en rapport som EU-Parlamentet fik lavet for et par år siden.
Systemet er blevet kritiseret i årevis – også af Parlamentets medlemmer. De fleste ønsker Bruxelles som hovedsæde for Parlamentet, men foreløbig er der ikke udsigt til at Frankrig vil opgive Strasbourg.
Ved det seneste parlamentsvalg i 2004 var stemmeprocenten i hele EU på 45,6 procent. I Belgien, Italien, Grækenland og Cypern er det obligatorisk at stemme.
I Danmark har valgdeltagelsen været svagt faldende og var i 2004 på 48 procent.
Særligt i de nye medlemslande var valgdeltagelsen lav, med Slovakiet som bundskraber med 17 procent.