NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Så skal vi snart til EU-parlamentsvalg igen. Det er søndag den 7. juni – måske en skøn sommerdag hvor vi skal samle badegrejet og forlade stranden for at komme hen og stemme. Det orkede kun 48 procent af de stemmeberettigede danskere ved sidste EU-valg i 2004. I modsætning hertil stemmer op imod 90 procent af danskerne til Folketinget.
Endnu værre så det ud i mange andre lande, gennemsnittet endte på 45,6 pct. for hele Unionen. Faktisk er vælgerdeltagelsen faldet i takt med at Parlamentets betydning er øget.
Det er et dilemma af de store: Kan man hævde at netop mere magt til det folkevalgte EU-Parlament giver mere demokrati, når det egentlig kun er et mindretal som har valgt det?
Tjekkiets altid EU-kritiske præsident lagde ikke fingre imellem da han i februar 2009 besøgte EU-Parlamentet: Han mente ligefrem at mere magt til EU-Parlamentet var en svækkelse af demokratiet. En del medlemmer udvandrede i vrede over talen.
Præsidenten jokkede på ligtornen. Parlamentet er ikke et rigtigt parlament, men heller ikke længere et indflydelsesløst Mickey Mouse Parlament, og ej heller en grim ælling eller en smuk svane. Måske er det et australsk næbdyr – altså en mærkelig krydsning?
Denne udgave af NOTAT kan du bruge som introduktion til valget. Vi har prøvet at begrænse beskrivelsen af de sædvanlige emner som dukker op før hvert parlamentsvalg; fx det milliarddyre rejsecirkus mellem parlamentets tre hjemsteder og de høje næsten skattefrie lønninger.
I stedet håber vi at give dig et konkret billede af EU-Parlamentet. Hvad laver de egentlig, de danskere vi vælger til Parlamentet? Hvordan ser valgets spidskandidater på deres sejre og nederlag, og ikke mindst: Hvad vil de arbejde for?
Vi har også set på hvordan Parlamentet forvalter sin øgede indflydelse, sådan som den er fastlagt i både nuværende traktat og i den planlagte Lissabon-traktat. Proceduren er dog så indviklet at man tilsyneladende nærmest er ved at opgive den. I stedet bliver de reelle diskussioner flyttet til et lille lukket forum. Her arbejder man sammen på tværs af alle partiskel for at sikre Parlamentets indflydelse. Det er mere effektivt, men gør det sværere at følge med. NOTAT prøver at forklare hvorfor.