NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Et grundtema på denne høring var det store paradoks, der ligger i Kommissionens udmeldinger i sagen: procedurerne for underskriftsindsamlinger skal være meget komplekse, for ellers tager folk dem ikke alvorligt. Men alligevel skal en korrekt gennemført underskriftsindsamling ikke forpligte Kommissionen på noget som helst.
Viceformand for Kommissionen Maroš Šefčovič forklarede således på høringen, at meningen med de mange krav til underskriverne, herunder kravet om at underskrivere skal bidrage med en form for ID-nummer, var, at en underskriftsindsamling skal kunne tages seriøst, skal være pålidelig og skal kunne respekteres.
Dog ville Šefčovič under ingen omstændigheder gå med til at tage hele skridtet og tvinge Kommissionen til automatisk at foreslå lovgivning på baggrund af en succesfuld underskriftsindsamling, hvis blot sagen levede op til Lissabon-traktatens Charter om grundlæggende rettigheder. I dette bakkedes han op af Alain Lamassoure fra den konservative gruppe i EU-parlamentet: EU-Kommissionen er 'traktaternes vogter' og dette princip kan på ingen måde fraviges.
En automatik i forbindelse med succesfulde underskriftsindsamlinger vil ellers være den eneste vej frem, hvis borgerinitiativet skal være noget værd. Det var holdningen hos talrige andre deltagere i høringen, liberale som socialister medlemmer af EU-Parlamentet, hos velfærds-, sundheds-, menneskerettigheds- og miljøaktivister, samt forkæmpere for international solidaritet og europæiske fagforeninger.
Umulig procedure
Wolfgang Kowalsky fra den sammenslutningen af europæiske fagforbund 'European Trade Union Confederation' (ETUC) var den eneste af talerne på høringen, der direkte sagde at Kommissionens bureaukratisering af borgerinitiativet havde det eneste formål at gøre initiativet ineffektivt og ubrugbart.
ETUC, One Seat, Greenpeace og 'European Alliance of Initiatives for applied Anthroposophy (ELIANT) kunne alle berette om succesfuld indsamling af en million underskrifter. Men ingen af indsamlingerne levede dog op til de nys foreslåede kriterier, selvom alle indsamlingerne var foretaget af seriøse organisationer.
Samtlige indsamlinger ville falde på kravet om ID-nummer på en underskrift, et punkt som alle de NGO´ere og politikere ved høringen, der havde deltaget i underskriftsindsamlinger, vendte sig kraftigt imod. Flere indsamlinger ville dog desuden også være faldet på tidsfristen, landespredningen og ikke mindst kravet om at et forslag skal lægge indenfor Kommissionens kompetenceområde.
Flere oplægsholdere mente ikke, dette var nødvendigt, da lovgiverne - Rådet og Parlamentet - udmærket kunne få lov at afgøre, hvorvidt et forslag, der krævede traktatændringer, kunne gå igennem.
Industriens initiativ
Olivier Hoedeman fra Corporate Europe Observatory (CEO) fremhævede i sit oplæg - på linje med de fleste andre - at krav om at afgive ID-numre sammen med underskrifter ville dræbe initiativet. Derudover fremhævede han nok så vigtigt et andet perspektiv på initiativet, nemlig at kravene om et højt antal underskrivere og den korte deadline kan nødvendiggøre en professionalisering af underskriftsindsamling; en skrækvision, som et enkelt kig på Californien synes at bekræfte.
Californien har et fungerende underskriftssystem med et høje krav til antallet af underskrivere og en kort deadline, og her har en hel industri udviklet sig i forbindelse med indsamling af underskrifter. Underskriftsindsamlingsfirmaer er således gået så langt som til at garantere indsamling af et vist antal underskrifter, lige gyldigt hvilken sag, der er tale om.
I Californien i dag er der således større chance for store firmaer, for at få en underskriftsindsamling udmøntet i lov, end for den mest velmenende NGO. For penge og ressourcer er en forudsætning for succes. Om det også skal blive sådan i EU afhænger ifølge Hoedemann af om der bliver gennemført initiativer til fremme af gennemsigtigheden i forbindelse med en underskriftsindsamling (finansiering), grænser for donationer til et initiativ, en længere deadline og løsere krav til antallet af underskrivere i hvert land.
Fremtiden
På trods af de mange indvendinger og dystre scenarier afrundede Bruno Kaufmann fra direkte demokrati-tænketanken Initiative and Referendum Institute Europe (IRI Europe) høringen med en vis optimisme. På trods af de mange faldgruber fremhævede Kaufmann, at borgerinitiativet åbnede op for en reel og historisk magtdeling mellem Kommissionen og EU's borgere.
Da NOTAT fremholdte dette optimistiske budskab for venstrefløjsgruppens danske repræsentant, MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, måtte han ty til at citere digtet 'Troen og Håbet' af Piet Hein, som NOTAT har valgt at gengive i dets fulde form:
"Pessimisterne er dog de reneste tåber - de tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej de optimister, som livet beror på, er dem, som tør håbe på noget, de tror på."
Søren Søndergaard henregnede sig selv under den første gruppe.
Læs det fælles forslag fra Rådet og Kommissionen, der er til høring i notat.dk artiklen Ingen magt til borgerne