Bredt flertal for EU à la carte

Den udbredte EU-entusiasme blandt de danske partier er blevet historie. Når det gælder flygtningepolitik er der et flertal i Folketinget for en à la carte-løsning.
Af Staffan Dahllöf
28. december 2010

En ‡ la carte-løsning, hvor lande vælger, hvad de vil deltage i, kaldes på EU-sprog for opt in, til forskel fra opt out, hvor man slet ikke deltager. Mulighed for at skifte fra opt out til opt in på retsområdet fik Danmark sikret sig i forhandlingerne om Lissabon-traktaten.

VK-regeringens plan var så, at Danmark skulle deltage i f.eks. politisamarbejdet, men holde sig uden for flygtninge- og indvandrerpolitikken.

Det er også Socialdemokraternes linje.

»Det var jo Mogens Lykketoft og jeg, som udarbejdede den mulighed i sin tid,« siger Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokraterne.

Befolkningens forbehold

Grunden til, at Danmark ikke allerede har skiftet fra opt out til opt in er, at det kan hverken regeringen eller Folketinget beslutte. Der skal en folkeafstemning til, hvis forbeholdet skal afskaffes eller laves om, fordi det gældende retslige forbehold blev introduceret og godkendt ved folkeafstemningen i 1993 om Maastricht-traktaten med de fire forbehold – og derefter bekræftet ved afstemningen om Amsterdam-traktaten fem år senere.

To partier vil bevare forbeholdet. Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener begge, at retspolitikken skal afgøres af Folketinget og ikke i EU, selvom de to partier har ganske forskellige holdninger på flygtninge- og indvandrerområdet.

Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og SF har villet fjerne forbeholdet helt. Men det billede er under forandring.

SF på opt in-holdet

Da NOTAT lavede et temanummer om asyl og indvandring i juni 2008 sagde SF's flygtninge- og integrationsordfører Astrid Krag, at partiets ønsker til dansk udlændinge- og flygtningepolitik kun kan realiseres gennem en fælles forpligtende EU-politik. Derfor ønskede SF retsforbeholdet afskaffet, forklarede hun. Hvis det var SF's holdning den gang, så er det i hvert fald ikke den linie, som gælder i dag.

I en aftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF fra november 2009 gik de tre partier ind for, at Danmark deltager helt og fuldt indenfor civilret, politisamarbejde og strafferet, men gør brug af »tilvalgsordningen« (opt in) på dele af flygtninge- og indvandrerområdet.

»Det er vigtigt, at vi får fælles regler, som giver bedre muligheder for at hjælpe Grækenland med at klare den store mængde asylansøgninger,« siger SF's EU-politiske ordfører Pia Olsen Dyhr.

»Ikke taget stilling«

I spørgsmålet om første modtagerland, og muligheden for at lempe den gældende Dublin-forordning ved kriser, tilslutter SF sig dermed Kommissionens linje. Men det kan ikke udlægges sådan, at SF generelt er enig med Kommissionens mere flygtningevenlige forslag, og uenig med regeringens strammerpolitik, understreger Pia Olsen Dyhr.

»Regeringen har været dårlig til at melde ud med sin egen holdning, og vi har vel også undladt at tage stilling til de enkelte forslag, fordi de har været dækket af forbeholdet,« siger hun.

Heller ikke Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen har en klar mening om, hvordan partiet stiller sig til de enkelte dele af EU-lovgivningen om flygtningepolitikken:

»Jeg kender ikke de konkrete forslag godt nok,« siger han.