ARTIKLER


Danskerne kender ikke EU

I EU-sammenhæng hører vi til de velinformerede. Men danskerne kender ikke de vigtigste kendetegn ved beslutningsprocessen i EU, viser en ny undersøgelse.
Af Kenneth Haar
29. august 2010

Hvis en avisoverskrift en dag lød ”Kommissionen har eneret til at foreslå EU-love”, ville eksperterne rive sig i håret af ærgrelse, og politikerne ryste på hovedet. For dét er da ingen nyhed. Sådan har det været siden EU’s fødsel i 1958. Men for hele 65 procent af danskerne ville det komme som en overraskelse. Det viser en undersøgelse, NOTAT har fået analyseinstituttet Megafon til at lave. Et repræsentativt udsnit af befolkningen er blevet stillet over for seks spørgsmål, der alle handler om de helt grundlæggende træk ved EU; hvordan EU vedtager regler, og om hvordan danske institutioner og politikere påvirker dem.

Nogle træffere

Lad os begynde med de gode nyheder.

63 procent af danskerne véd, at der er 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet – ud af 736.

56 procent af danskerne véd, at det er EU-domstolen som i sidste ende afgør, hvad en lov betyder, hvis der er tvivl om det.

Det er mere tvivlsomt om det skal opfattes positivt, at 45 procent af danskerne er klar over, at Danmark har ét medlem af EU-Kommissionen, som i øvrigt nu og i de kommende år hedder Connie Hedegaard og er klimakommissær. Den kan vendes om: Et flertal véd ikke, at Danmark – som alle andre medlemslande – har én kommissær.

Vigtige forbi’ere

Men det mest slående resultat af undersøgelsen er nok, at danskerne ikke kender de to vigtigste skridt i vedtagelsen af en lov. Flest, nemlig 43 procent, tror, at EU-Parlamentet er den institution, forslagene til love kommer fra, mens 35 procent har svaret rigtigt; at det er EU-Kommissionen, og kun EU-Kommissionen, som kan fremlægge forslag til love. Heller ikke det næste skridt, nemlig vedtagelsen af en EU-lov, er velkendt. De fleste love skal i dag vedtages efter enighed mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor medlemslandenes ministre sidder. Det har kun 23 procent af danskerne dog bemærket. Danskerne hælder nemlig mest til, at det er parlamentet og Kommissionen, som skal være enige. 49 procent mener, det er sådan proceduren er.

Danskerne ved meget

At så mange svarer forkert på de måske allervigtigste spørgsmål om EU, nemlig hvordan love, der påvirker os bliver til, kan se bekymrende ud. Alligevel ligger danskerne faktisk trygt i svinget i EU-sammenhæng. Der gennemføres nu og da europæiske undersøgelser af

(Læs mere om undersøgelsen på www.notat.dk)