NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU har traditionelt betragtet Afrika syd for Sahara som »sin« verdensdel. Det hænger sammen med, at næsten alle disse lande, bortset fra Sydafrika, indtil 1960 var kolonier under lande, der var medlemmer af EU. Den forhistorie har EU brugt siden 1974 til at lave handelsaftaler med de afrikanske lande, som gav dem forholdsvis let adgang til EU's marked, mens EU fik andre privilegier i Afrika. Men dette forhold er nu under forandring, og et nyt forhold til de afrikanske lande er under opbygning. EU's særstilling er under pres fra flere sider.
Kinas indflydelse har længe været synlig i Afrika. I en lang række lande kan man se kinesisk anlagte veje og jernbaner og kinesiske fabriksanlæg. Og i 2009 tilbød Kina de afrikanske lande billige lån for op mod 60 milliarder kroner.
Men konkurrencen om råvarerne kan blive langt hårdere fra Indien. For godt nok har Indien indtil nu haft en langsommere udvikling end Kina, men i de seneste år har Indien haft en økonomisk vækst på op til 10 procent om året. Og da Indien kun råder over begrænsede mængder af råvarer, er inderne ivrige efter at få råstoffer fra Afrika.
Kina har derimod de allerfleste råstoffer inden for sine grænser, og er først og fremmest interesseret i de lande, der har olie – Angola, Nigeria, Ækvatorial Guinea og Sudan.
Denne interesse er knap så bekymrende for EU som indernes interesse for råstoffer.
Til gengæld investerer Indien mere i de afrikanske lande end kineserne gør. Og mens de store kinesiske projekter hovedsagelig beskæftiger kinesere og bruger kinesiske materialer, gennemføres indernes projekter i et nært samarbejde med lokale firmaer.
Det gælder især i Sydafrika, hvor der fra gammel tid findes en betydelig indisk befolkning – og hvor der findes flere vigtige råstoffer end i noget andet afrikansk land, bortset fra Congo.
Og mens kun få 4 procent af kineserne i Afrika er blevet afrikanske statsborgere, gælder det halvdelen af inderne.
Det kan være et udslag af, at Europa ikke længere har Afrika for sig selv.