EU og pengene

Hvor de kommer fra og hvor de bliver brugt?
Af Staffan Dahllöf
29. august 2010

EU får sine penge fra medlemsstaterne. Store økonomier betaler mere end små. De enkelte landes bidrag udregnes på baggrund af, hvor meget, der bliver handlet for (landets momsgrundlag), og størrelsen af landets BNI (Bruttonationalindkomst, er den årllige indkomst for et lands indbyggere). Der kommer også nogle penge fra den fælles EU-told og andre afgifter.

Budgettet for 2010 er på 1054 milliarder kroner (142,5 milliarder euro), knap det dobbelte af det danske statsbudget for 2010, der er på 640 milliarder kroner.

EU's største land, Tyskland, betaler i år 207 milliarder kroner (19,5 procent), Danmark 28 milliarder kroner (2,17 procent) og EU's mindste land Malta godt 1 milliard kroner (0,06 procent) til den fælles kasse.

EU må ikke have gæld

EU's budget skal altid balancere udgifter og indtægter. EU må ikke låne penge, og kan derfor ikke, som medlemslandene, oparbejde et underskud.

Hvordan pengene bruges i EU besluttes dels i det årlige budget (EU's finanslov), og i syvårige aftaler.

Omkring 90 procent af EU's budget er omfordeling; fra de rige lande til EU's landmænd, fattige områder, landdistrikter, og til lande som søger om EU-medlemskab.

Budgettet afspejler, at EU til forskel fra medlemslandene næsten ikke har nogen egen virksomhed, d.v.s. der er ingen udgifter til f.eks. militær, undervisning, hospitaler, folkepension eller sociale ydelser. Derimod har EU stor indflydelse på næsten alle samfundsområder i medlemslandene gennem EU-lovgivningen.

Sådan bruges EU's penge

1. Landbrugsstøtte, 48,3 procent – 35,5 procent direkte til producenterne (landmænd og fødevareindustrien), og 10,2 procent til udvikling af landdistrikterne

2. Regionalpolitik, 39,7 procent – 29,7 procent til fattige områder, og 9,3 procent til forskellige forskningsprogrammer

3. Bureaukratiet, 6,6 procent – lokaleudgifter, løn, pensioner og andre omkostninger for EU-ansatte

4. Bistand og udenrigspolitik 6,5 procent – herunder støtte til kandidatlande, nabolande og udviklingslande

5. Grænsekontrol, flygtningemodtagelse og anden indenrigspolitik, 1,2 procent – herunder politisamarbejde, sundhedsprogrammer og mediestøtte

Kilde: Folketingets EU-oplysning, udgiftsfordeling i budgettet 2010, tallene er afrundet og opstillet her efter størrelsen på udgiftsposterne.