NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Står det til EU-Kommissionen skal fiskerne selv inddrages mere i beslutningerne fremover.
Den melding tager Svend-Erik Andersen, formanden for de danske fiskeres interesseorganisation, Danmarks Fiskeriforening, godt imod. Han mener fiskerne har en hel del at byde på når det gælder både forskning og forvaltning.
»Det er spørgsmål om kvoternes størrelse, og det er fiskebestandenes tilstand. Der kan vi tit komme med et kendskab, forskerne ikke har. Forskerne tager jo fejl indimellem. F.eks. er ICES for ikke længe siden kommet med en vurdering af bestanden af tobis i Nordsøen, som var forkert,« siger Svend-Erik Andersen.
»Vi ved godt at målinger af biologi ikke er det samme som fysik med otte cifre efter hvert komma. Fiskerne kan gå op i, at vi måler, hvor der ikke er nogen fisk, de går jo selv kun til de områder hvor de regner med fangst, og alt andet ville jo også være idiotisk fra deres side. Men vores opgave er også at se på forandringer af bestandene. En bestand kan være tæt og stadig give gode fangster for dem som kender det rigtige sted, selvom bestanden i virkeligheden er truet. Det skal vi have med,« siger Hans Lassen. ICES råder over omfattende informationer, men alt andet lige behæftet med en usikkerhed, siger han.
»ICES's vurderinger bør tilrettelægges så fiskernes erfaringer bliver inddraget. Jeg siger ikke fiskeres erfaringer er de eneste rigtige. Jeg mener bare, fiskere har noget at bidrage med«
Og det er ikke bare viden, fiskerne kan tilføje, mener han. Fiskerne kan også hjælpe med forvaltningen. Svend-Erik Andersen håber vejen er banet for en regionalisering af fiskeripolitikken. Politikken må tættere på de steder, det handler om, og der skal tages færre beslutninger centralt i Bruxelles, mener han. En regionalisering vil bl.a. give gode muligheder for fiskerisektoren for at deltage mere aktivt i langtidsforvaltningsplaner for de enkelte fiskearter, påpeger han.
»I industrien findes et grundlæggende princip om, at virksomhederne skal føre løbende kontrol med sine udledninger og myndighederne overvåger at kontrollen virker. Det ville være en sund tanke indenfor fiskeriet, men det har ingen gang på jord. I øjeblikket har vi en kamp mellem fiskeindustrien og forskningen, og jeg ved godt, at man ikke kan overlade det til den enkelte fisker at overvåge sig selv. Svaret fra EU's side har så hele tiden været mere kontrol, men det er jo ikke noget, som fjerner årsagerne til problemerne.«
»Hvis det er et spørgsmål om liv og død, så kommer der et andet perspektiv på beslutningerne. Jeg har arbejdet som rådgiver på Grønland og oplevet, at når det handler om 70-80 af eksportindkomsterne så bliver der lyttet på en anden måde til de råd man kommer med. Hvis der skal være en befolkning på Færøerne så er man nødt til at have et fiskeri; hvis ikke så bryder alt sammen. Norge ville vel i og for sig kunne leve uden sit fiskeri men det ville være ødelæggende for den norske regionalpolitik.«