NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det skrev Berlingske Tidende den 11.december 2010.
Icesave var en islandsk bank, der lånte penge til høje renter af 340.000 britiske og hollandske kunder, heriblandt mange kommuner. I alt lånte banken cirka 30 milliarder kroner, og da banken er gået konkurs, må en stor del af pengene anses for tabt.
Storbritannien og Holland har givet bankens kunder fuld erstatning og kræver til gengæld pengene af Island. De to lande forlangte endda oprindelig, at islændingene skulle betale 5,5 procent i rente, indtil alle pengene var betalt tilbage.
Da Island kun har 315.000 indbyggere, ville udgiften være næsten 100.000 kroner pr. islænding. Og selvom Altinget godkendte en aftale om Icesave-lånet, skabte sagen et sådant raseri i den islandske befolkning, at der måtte udskrives folkeafstemning om sagen. Og den 6. marts 2010 stemte 93,1 procent af islændingene nej til aftalen, mens kun 1,6 procent stemte ja.
Islændingenes nej førte til nye forhandlinger, og de har ført til, at den krævede rente er sat ned fra 5,5 procent til 3,5 procent, ligesom det er fastlagt, at de islandske ydelser aldrig må overstige 5 procent af det islandske bruttonationalprodukt i et enkelt år.
Beløbet på de 30 milliarder kroner er derimod ikke blevet nedsat. Der må derfor nok ventes ny modstand blandt islændingene, med mindre det kan godtgøres, at Icesaves tab er væsentlig mindre end de 30 milliarder kroner, som Storbritannien og Holland har lagt ud.
Det britiske blad »Financial Times« skriver i en leder, at aftalen fortsat må betragtes som urimelig, og at Storbritannien og Holland selv må påtage sig en væsentlig del af gælden.
Slipper for andet kæmpekrav
Mens Island endnu ikke har fået en tilfredsstillende løsning om Icesave, ser det bedre ud med hensyn til den øvrige gæld, som de islandske banker var nået op på.
Onsdag den 15. december 2010 besluttede ESA, som er det overvågningsorgan, der kontrollerer samarbejdet mellem EU og EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein), at Island skal slippe for at betale et beløb på over 600 milliarder kroner som følge af, at landets tre største banker gik konkurs i oktober 2008, skriver Thomas Vermes i ABC-Nyheter.
En række udenlandske banker havde lånt store summer til de tre banker og klagede over, at deres krav blev tilsidesat i forhold til det krav, som var rejst mod Icesave.
Bankernes krav var så uhyrligt - cirka 2 millioner kroner pr. islænding - at det måtte betragtes som helt urealistisk, og det tog ESA altså hensyn til.
Læs mere på abcnyheter