Danmark skal hemmeligstemple negative EU-oplysninger

MØRKELAGT. En aftale indgået mellem de 27 EU-landes ambassadører i Bruxelles den 4. maj i år lægger op til en helt ny måde at håndtere følsomme oplysninger fra EU på.

De samme sikkerhedsregler og de samme hensyn skal gælde i alle lande. Medlemslandenes egne bestemmelser som den danske Offentlighedslov er ikke sikre nok.

Aftalen om ensartet klassificering indebærer at fire klassifikationsmærkninger, som hidtil kun er blevet brugt i de centrale EU-institutioner, nu også skal gælde i medlemslandene. 

Ingen negativ indvirkning

• Yderst hemmeligt (Top Secret) - meget sjældent brugt, blandt andet fordi der ikke er så mange virkelig følsomme forsvarsoplysninger som EU-landene har fælles.
• Hemmeligt (Secret) - brugt bland andet på dokumenter til og fra SiTCeN (Joint Situation Centre, EU's egen efterretningstjeneste i Bruxelles, den eneste døgnåbne EU-institution året rundt).
• Konfidentielt (Confidential) - brugt på oplysninger som vil kunne forstyrre aktioner i den nære fremtid som lukning af flygtningeruter, eller opføring af nye navne på terrorlister.
• Til tjenestebrug (Restricted) - brugt over hele feltet blandt andet på politisk følsomme oplysninger.

Det er primært den laveste mærkning "til tjenestebrug" som får kritikere til at reagere. Den skal bruges på oplysninger som "kunne have negativ indvirkning" på EU's eller en medlemsstats interesser.

Større sorte hul
»Det bruger man for at undgå kritik og debat. "Til tjenestebrug" fungerer som slynglernes tilflugtssted,« siger Tony Bunyan på det Londonbaserede dokumentationscenter Statewatch.

»For embedsmænd er det altid mere sikkert at klassificere for meget end for lidt. Aftalen indebærer en alvorlig risiko for, at EU-systemet udvider områder med oplysninger, som vi ikke engang ved, at vi ikke kender til,« siger Deirdre Curtin, professor i EU-ret og forvaltning i Amsterdam med speciale i brugen af klassifikationssystemer.

»Det var lige det, som vi prøvede at forhindre for ti år siden. Klassifikationer skal ikke kunne bruges på en uklar og sjusket måde,« siger Britta Lejon, undertegner af de gældende åbenhedsregler i EU fordi hun som svensk justitsminister (S) ledte de afgørende forhandlinger i foråret 2001.

Ad bagveje
I Sverige har aftalen udløst bekymrede kommentarer.

»Man må ikke svække åbenhed og grundlov ad bagveje,« siger Peter Eriksson formand for Riksdagens Konstitutionsutskott (Grundlovsudvalg) til fagbladet ST-Press.

I Danmark er kendskabet til aftalen foreløbigt begrænset til en lille kreds i Udenrigsministeriet. I Justitsministeriet lader aftalen til at være helt ukendt.

Regeringen vil, ifølge regeringsgrundlaget, fremlægge forslag til en ny dansk offentlighedslov; en proces, som blev standset op til valget.

Hvilken betydning aftalen om hemmeligstempling af EU-oplysninger vil få i den sammenhæng, og hvordan aftalen i øvrigt skal håndteres, er det ikke lykkes NOTAT af få et bud på til citat, inden magasinets deadline.

Artiklen er trykt i denne måneds NOTAT - TEMA: Er EU fanget i Frygtens politik?
Læs aftalen