Dansk ja til europagten

Folketinget summer af debat om EU's konkurrenceevnepagt, eller som den mere mundret er kommet til at hedde; europagten. Tirsdag tilsluttede et stort flertal i Folketinget sig formelt pagten, og onsdag formiddag blev den igen endevendt mellem Europaudvalget og statsministeren, og onsdag eftermiddag var den genstand for en hastedebat i Folketingssalen på Enhedslistens initiativ.

Det er to forskellige opfattelser af pagten, som tørner sammen. På den ene side ser Enhedslisten og Dansk Folkeparti pagten om et indgreb fra EU's side i løn- og arbejdsforhold og prioriteringer på finansloven, og på den anden side lægger regeringen, Socialdemokraterne og SF vægt på, at opfyldelsen af pagtens mål - konkurrencedygtighed, beskæftigelse og "sunde offentlige finanser" - kan opfyldes på mange forskellige måder.

Selvvalgte forpligtelser
"Der florerer rigtig mange myter," sagde SF's EU-ordfører Pia Olsen Dyhr på onsdagens møde i Europaudvalget:

"Det er vigtigt at få slået fast, hvad den er, og hvorfor vi har givet mandat. Det er en pagt for at øge konkurrenceevnen, beskæftigelsen og for sunde offentlige finanser. Det er ganske centralt at huske på. Hvad indeholder den så ikke?" spurgte hun retorisk, og pegede på aftalen mellem S, SF, De Radikale og regeringen om, at overenskomstforhandlinger og retten til selv at prioritere på finansloven ikke må berøres af pagten.

Men hvilke forpligtelser er det så? Statsministeren kom det kun en anelse nærmere: "Denne her aftale er jo ikke tom. Det er klart, at aftalen har jo et indhold. Aftalen handler jo ikke om, at et land pålægges noget af EU. Aftalen handler om, at et land påtager sig - selvvalgt - nogle forpligtigelser, for at forfølge nogle mål, vi har sat op i fællesskab," sagde statsministeren. "Skal politiske aftaler ikke overholdes?" spurgte han, og svarede "Jo, men der er jo ikke nogen juridisk forpligtelse." Han vurderede, at Danmark allerede ligger lunt i svinget med regeringens økonomiske politik.

Knast 1: Løn og overenskomster
Knasterne, og anledningen til den ophedede debat i Folketinget og andre steder, er især to sider af den ca. syv sider lange pagt, som beskriver de "konkrete politiske forpligtelser og overvågning", hvor lønforhold er behandlet på én side, og pensionsreformer på en anden. I bestræbelserne på at styrke konkurrencedygtigheden vil der blive rettet "særlig opmærksomhed" mod bl.a. "sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)."

NOTAT spurgte Socialdemokraternes EU-ordfører Kim Mortensen om det er en målsætning, Socialdemokraterne ser som, en forpligtelse. "Det ligger ikke i europagten, at EU blander sig i, hvad lønnen skal være. Der bliver ikke diskussioner på EU-niveau om løn i Danmark," siger han kategorisk.

Til spørgsmålet om hvor forpligtende europagten er på dette punkt, svarer han: "Der er et idékatalog, men alle lande har vel som udgangspunkt, at udgifterne skal svare til indtægterne. Men det kan man så nå på flere måder."

Knast 2: Finansloven og pensioner
Også pensioner er helliget en hel side i pagten. For at sikre opfyldelse af Stabilitetspagten - som Danmark også er forpligtet til - skal der rettes "meget stor opmærksomhed" mod bl.a. begrænsning af regler for tidlig tilbagetrækning, herunder førtidspension og efterløn.

Heller ikke dette mener Kim Mortensen er en forpligtelse, og siger at socialdemokraterne ingen planer har om at gennemføre reformer af efterløn og pension udover det, der blev gennemført med en reform i 2006. Socialdemokraterne ser altså europagten som et papir med en række ikke-forpligtende idéer til, hvordan målsætningerne om øget konkurrencedygtighed og "sunde offentlige finanser" kan opnås.

Borgerlig værktøjskasse
Enhedslistens Per Clausen (MF) derimod, forstår pagten på en ganske anden måde, og friheden til valg af virkemidler, tror han ikke så meget på. "Der er da en vis metodefrihed, men kigger man på de enkelte politikområder, skal man være særlig opmærksom på, at det jo alt sammen er værktøjer, som er hentet fra den borgerlige økonomis værktøjskasse. Det er en politik, der har ført til stigende arbejdsløshed og smadret velfærden".

Efter Per Clausens vurdering er der lagt en klar linje for den økonomiske politik, og den handler også om løn: "Jeg vil sige, at det fremgår meget klart af pagten, at dette at holde lønudviklingen i ro er en meget vigtig del af den økonomiske politik fremover," siger han.

Svært med lønhop
Per Clausen peger bl.a. på formuleringen om løn i den offentlige sektor og mener, at den kan få konsekvenser i Danmark. "Hvad nu hvis man faktisk synes, at man skulle gøre noget ved lønnen i Danmark, og f.eks. løfte nogle lavindkomstgrupper inden for det offentlige op på en ordentlig løn. Så ville det blive en stor opgave for en kommende dansk statsminister at komme igennem med det i EU."

Hvad angår håndhævelse af pagten, lægger Per Clausen særlig vægt på, at samtidig med, at der indføres øget kontrol for at sikre en strammere økonomisk politik, så løftes diskussionerne af den økonomiske politik op til at være et anliggende, som stats- og regeringscheferne skal diskutere.

Læs Europagten