NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU trænger til en ny vision. En vision med saft og kraft. En vision, der kan samle de mange regeringer, virksomheder og borgere om ét fælles sigtepunkt og give os svar på de enorme udfordringer vi står over for, både økonomisk, udenrigspolitisk og socialt. Visionen skal samtidig være kendetegnet ved, at den kun lader sig gennemføre ved et forpligtende europæisk samarbejde, men giver plads til forskellige løsninger i de enkelte lande.
Nytænkning påkrævet
Der er kun ét seriøst bud på en sådan vision i 2020. Det er visionen om klimaets EU. Ligesom Kennedy satte et mål om "man on the moon" om ti år, skal EU sætte en målsætning om 40% CO2 reduktion i 2020. Det er ambitiøst og det kræver fundamental nytænkning. Men det er slet ikke umuligt, og vi har brug for den nytænkning.
Alle kendte videnskabelige undersøgelser fortæller os oven i købet, at det vil være en fantastisk god forretning for både borgere og erhvervsliv at blive mere ressourceeffektive. I det sidste år er alle råvarepriser steget dramatisk på verdensmarkedet, og der er vendt op og ned på de økonomiske modeller.
Energi, transport og landbrug
En vision på 40% CO2 reduktion i 2020 kan ikke lade sig gøre uden bidrag fra alle sektorer. Lad mig nævne de vigtigste.
I forhold til energisektoren er EU allerede gået ganske langt, men den nye vision ville betyde, at målet om energi effektivt skal gøres bindende, og at der skal skrues op for ambitionerne i forhold til vedvarende energi. En vej at gå kunne for eksempel være en massiv europæisk satsning på det såkaldte Desertec projekt, hvor ørkenerne i det nordlige Afrika bruges til produktion af vedvarende energi, først til at forsyne nærområderne, siden til at bidrage til det europæiske fastland.
Denne satsning har samtidig potentialet til at skabe et mere fast og forpligtende samarbejde med vores sydlige naboer og give dem en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der både kan skubbe på de demokratiske processer og sikre den økonomiske udvikling, der kan standse flygtningestrømmene. Læg dertil udbyggede forbindelser EU-landene imellem, der vil gøre det lettere at udveksle strøm fra vedvarende energi.
I transportsektoren skal der satses massivt på en fælles infrastruktur for elbiler, fælles kørselsafgifter og hurtige jernbaner mellem metropolerne.
Landbrugspolitikken. Tænk, hvis halvdelen af EU's landbrugsbudget gik til at sikre udtagning af de mest sårbare jorde, mindre afhængighed af kunstig gødning og andre begrænsende råstoffer og en storstilet satsning på bæredygtigt kvalitetslandbrug.
En grøn saltvandsindsprøjtning
Alle disse investeringer ville på kort sigt give en saltvandsindsprøjtning til europæisk økonomi, men de ville også sikre vores konkurrencekraft i fremtiden, fordi bæredygtig energi, bæredygtig transport og bæredygtigt landbrug er det eneste, der i realiteten kan sikre vores velfærd på bare mellemlang sigt.
Eller med EU-Kommisionens formand José Manuel Barrosos ord: "At fortsætte vores nuværende mønster omkring brug af ressourcer er ikke en mulighed. Det sætter for stort pres på vores planet og gør vores økonomi mere afhængig af eksterne forsyninger."
Med en satsning på klimaet ville EU gøre både sig selv, verden og klimaet en fantastisk tjeneste.
Blå bog:
Martin Lidegaard er arbejdende formand for den grønne tænketank CONCITO.
Fra 2001-2007 sad han i Folketinget for de Radikale, blandt andet som klima- og miljøordfører.
I 2008 var han medstifter af tænketanken CONCITO.
Han har tidligere arbejdet som informationschef i Mellemfolkeligt Samvirke, fungeret som formand for 92-gruppen og har arbejdet som kommunikationsrådgiver hos RelationPeople.
Han er cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter.
Indlægget er trykt i NOTATs sommernummer 14 bud på EU's fremtid.