NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
For bare ti dage siden tilsluttede regeringen sig den omdiskuterede 'Europagt' efter en heftig debat om, hvorvidt pagten forpligter landene til at gribe ind i løndannelsen.
Nu er EU's indflydelse på løndannelse i medlemslandene igen til diskussion, efter et notat sendt til Folketingets Europaudvalg viser, at regeringen støtter forslag til regler om løndisciplin. Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF har hasteindkaldt Finansminister Claus Hjort Frederiksen til et møde onsdag om sagen.
Notatet fra Finansministeriet handler om et af seks forslag til regler for 'økonomisk styring' i EU, som efter planen skal vedtages af Ministerrådet og EU-parlamentet i juni.
Det handler om 'makroøkonomiske ubalancer', der ifølge forslaget skal imødegås ved at overvåge udviklingen i medlemslandenes økonomi på en række områder. Det fremgår ikke af teksten, hvilke områder det mere præcist skal være, og Rådets holdning har derfor været forudset med en vis spænding.
Sanktioner og løn
Nu viser det sig, at Rådet længe inden forslaget er vedtaget, er nået langt i forberedelserne af de "indikatorer", som i første omgang skal indgå i overvågningssystemet. Og holdningen i Rådet er, at der blandt andet skal holdes øje med lønudviklingen i medlemslandene - også landene uden for europagten.
Af notatet fremgår det blandt andet, at "enhedslønomkostningerne" ikke må stige mere end 9 procent i eurozonen henholdsvis 12 procent uden for eurozonen - set over en treårig periode. Overskrider lønudviklingen i et medlemsland disse tærskler i lang tid, vil det pågældende land blive bedt om at tage forholdsregler for at bringe lønnen ned. Er der tale om et land i eurozonen, vil det desuden kunne idømmes en bøde. Foreløbig ser det ikke ud til, at lande uden for eurozonen, herunder Danmark, skal kunne idømmes sanktioner.
Som europagten
Notatet ripper op i debatten mellem Folketingets partier om Europagten og dennes betydning for EU's indflydelse på løndannelse, og om den danske model for kollektive overenskomster risikerer at blive berørt. Det er Enhedslistens Per Clausen, der med støtte fra Socialdemokraterne og SF har bedt finansministeren om at uddybe sagen på et møde onsdag, som mener sagen kan være alvorlig, også selvom Danmark ikke skulle blive omfattet af reglerne for sanktioner:
"Det er jo regeringens politik, at Danmark gerne skal omfattes af alle de sanktioner, andre kan udsættes for," siger han.
Udkastet har hidtil været diskuteret i flere arbejdsgrupper under Ministerrådet, hvor der har været stor enighed om sagen. Rådets holdning til spørgsmål skal formelt godkendes på et møde i Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN) i Budapest på torsdag.
Fælles eller i euroklub
At der er to forskellige parallelle initiativer om løn i EU, er velegnet til at skabe forvirring. Forskellen på de to er, at Europagten foreløbig er en mellemstatslig aftale uden præcise retningslinjer for, hvordan den skal gennemføres.
En mulighed, som den europæiske arbejdsgiverorganisation har peget på (Læs artiklen Fagbevægelsen modsiger Barroso), er at lade europagten gennemføre via det formelle lovforslag om makroøkonomiske ubalancer. En anden er, at de to vil operere parallelt, og at Europagten vil fungere som en klub for de lande, der ønsker at gå længere end de øvrige.