Fort Europa eller Fort Danmark i 2020?

I 2010 vedtog EU-Kommissionen, at EU inden 2020 skal være "den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi". Nej undskyld, det var vist målsætningen for 2010, vedtaget i 2000.

Ja, her er det: Den nye målsætning er, at EU inden 2020 skal være en videns- og innovationsbaseret konkurrencedygtig økonomi for at bringe Europa styrket ud af den krise, som vistnok ikke indgik i målsætningen for 2010. Det er naturligvis ikke noget, man skal tage alt for alvorligt, blot den sædvanlige retorik på aktionærmødet både til benefice for dem, der har majoriteten, og dem, der fik deres halve aktie i en lykkekage ved firmafesten.

Vi er jo alle i samme båd, og nu skal der spyttes i næverne og tages fat for at bringe den flot og erstatte det, der i det forløbne år på mystisk vis forsvandt ind på svejtsiske bankkonti. Løsenet er med andre ord flere i mere arbejde.

Man kan ved samme lejlighed afvise rygter om, at skuden er sprunget læk og synker hurtigt - man har nemlig ligeledes besluttet, at der skal øses en gang om året fra otte til ni. Det afgørende er, at man ikke tager nogen druknende om bord.

Det er alle enige om, så EU-debatten går mest på, om det er skibet eller redningsbåden, man skal prøve at redde. Det sidste synspunkt er ikke populært, som den danske patriot Pia Kjærsgaard for nylig måtte erfare.

Hun har nemlig ikke glemt slaget ved Dybbøl og ønsker derfor meget naturligt ikke, at der skal fyge mere ugræs ind over hegnet, hvilke sympatier partiet ellers måtte have for vore besøgende i begyndelsen af fyrrerne. Tasketyve er som bekendt mørke i huden og taler gebrokkent, og dem er der mange af i Europa, kan hun se på billeder derfra.

Men det går jo ikke, at Danmark sådan murer sig inde, for hvis vi ikke står sammen, hvordan skal vi så kunne holde alle de andre ude? Og dem er der jo en del af, faktisk landede der for ikke så længe siden nogle tusind i Sydeuropa, fordi vi havde bombet deres huse i Libyen - disse mennesker er jo på trods af deres udprægede rytmesans lidt langsomt opfattende, så derfor har de nok ikke forstået, at det var for deres egen skyld.

Og så måske lidt for noget fedtet stads, de har i jorden, og som de alligevel ikke aner, hvad de skal bruge til, eftersom de aldrig helt er kommet ud af middelalderen. Derfor vil vi også gerne hjælpe dem med at omstyrte de diktatorer, som efterhånden er blevet alt for dyre at bestikke.

Når de gør oprør, er det naturligvis, fordi de ligesom vi savner den gode gamle kolonitid og ligesom Naser Khader næsten ikke kan vente med at blive medlemmer af Folkekirken - af rene samvittighedsgrunde naturligvis. Vi må dog ligesom Pia sætte grænsen et sted, men hvor?

Fort Danmark eller Fort Europa - deltag i debatten! Selvfølgelig kan vi sagtens holde en milliard mennesker ude, så længe vi afsætter et par promille af nationalproduktet til at plante et træ i de ørkenområder, vi har skabt.

Ellers kan de bare komme an! Vi danskere er nemlig nogle hårde nysere, der er vant til at overleve bomber og flygtningelejre.

Undskyld - hvad var det nu lige, opgaven gik ud på? Foretrækker jeg model 2020 af gummiflåden med rødt eller grønt indtræk?

Og hvordan ser jeg på Europas fremtid? Jo, ja - lad os nu lige se, om der til den tid er nogen europæere tilbage.

Blå bog:
Erwin Neutzsky-Wulff er gyser- og science fiction-forfatter.

Han er ophavsmand til en række håndbøger i computerprogrammering samt bøger om overnaturlige fænomener og filosofiske emner.

Han debuterede i 1971 med romanen "Dialog om det 21. århundredes vigtigste verdenssystemer" og har været aktiv i produktionen af det humanistiske magasin Faklen, redigeret magasinet Weekend-Sex samt skrevet tekster til en række danske tegneseriemagasiner.

Han er fast klummist på bloggen DenFri.dk

Indlægget er trykt i NOTATs sommernummer: 14 bud på EU's fremtid