Når lovgivningen flytter sydpå

MAGTENS CENTRUM. Kasper Ernest, chef for Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles er bekendt med Justitsministeriets vurdering af, at cirka 15 procent af dansk lovgivning er initieret af EU. Men han vurderer EU's samlede indflydelse anderledes:

»Hvis vi ser på den erhvervslovgivning som er relevant for os, så tør vi sige, at 80 procent har et "udspring" i EU-beslutninger. Det er det tal vi går ud med på vores egen hjemmeside.«

Jens la Cour, medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening i København med EU-politik som sit arbejdsområde, når frem til det samme:

»Snarere 80 procent. Meget af det som opfattes som nationale beslutninger på natur- og miljøområdet har udspring i et EU-direktiv eller -beslutning. I de seneste 10 år er det EU, som har været bagstopper for natur- og miljøindsatsen i Danmark, ikke den danske regering. Så vi er rigtig positive overfor EU-reguleringen på natur- og miljøområdet.«

Kommunal vurdering
Også Omer Ciric, konsulent for Kommunernes Landsforening i Bruxelles, mener at de omtalte 15 procent er sat for lavt.

Hvad det rigtige tal er i et kommunalt perspektiv, håber KL's mand at kunne vende tilbage med i efteråret.

»Vi har lagt mærke til, at forskellige aktører bruger forskellige tal, og er derfor gået i gang med en egen vurdering. Det bliver ikke en helt akademisk rapport, men vi vil komme med vores bud en gang i oktober,« siger han.

En svensk rapport viste i 2010 at 60 procent af alle sager, som stod på de svenske kommunebestyrelsers dagsorden, enten var reguleret af EU eller på anden vis påvirket af EU.

Tjekker oplysninger
Når lovgivningen flytter sydpå, er det naturligt for interesseorganisationerne at flytte med. Dels for at påvirke beslutningerne, dels for at holde sig orienteret.

»Hvert år laver vi en analyse af de vigtigste kommunale vinkler ud fra Kommissionens lovgivningsprogram. Vi er nødt til at prioritere, og kan ikke arbejde med flere end 2-5 sager ad gangen,« siger KL's Omer Ciric.

Naturfredningsforeningen har en lidt anden tilgang.

»Langt den største del af Bruxelles' EU-politik har vi overladt til EEB (European Environmental Bureau, en paraplyorganisation i Bruxelles med 140 medlemsorganisationer, red.), men så går vi selv ind i specifikke sager både proaktivt og reaktivt med direkte dialog med kommissionen eller Parlamentet - eksempelvis omkring Habitatdirektivet eller EU's miljøhandlingsprogram. Gennem EEB får vi inspiration fra andre lande, og vi får tjekket oplysninger om, hvordan de implementerer EU-lovgivningen. Det er ikke altid, det passer helt med, hvad vi har fået fortalt fra regeringen,« siger Jens la Cour.

Fingeraftryk på lovgivningen
Giver arbejdet resultater? Hvordan går det med at få indflydelse på EU-lovningen?

»I den tid jeg har været her, har vi mest været reaktive. At være på forkant og præge dagsordnen kræver mange flere ressourcer. Men detailhandlen er et område, hvor vi prøver at sætte dagsordnen. Vi har for eksempel opfordret Kommissionen til at se på, hvorfor danske detailhandlere ikke kan bestille Coca Cola fra Polen, hvor den er meget billigere,« siger Kasper Ernest, Dansk Erhverv.

Lille fisk i stor sø
»Vi bruger dels klagevejen til Kommissionen dels EU-Parlamentets udvalg for andragender (et klageorgan for borgere, virksomheder og organisationer, red.). Vi har også direkte kommunikation med danske medlemmer af EU-Parlamentet. Og vi får god adgang, vi opfattes som proaktive,« siger Jens la Cour på Naturfredningsforeningen.

Omer Ciric fra KL mener også, at Bruxelles-arbejdet har givet resultater:

»Vi har ikke stoppet, eller fået omformuleret nogle direktivforslag, men der er enkelte punkter, hvor vi har fået gehør. I Danmark er vi en stor fisk i en lille sø. I Europa er vi en lille fisk i en stor sø. Det handler om at få lavet alliancer, hvor vi kan tale på vegne af 500 millioner europæere, og ikke 5 millioner danskere.«

Artiklen er bragt i NOTATs temanummer om hvor meget EU bestemmer. Læs mere HVOR MEGET BESTEMMER EU?