ARTIKLER


Statsministeren kan stævnes

Det skal prøves ved Landsretten om Danmarks statsminister og udenrigsminister brød grundloven, da de i december 2009 tiltrådte Lissabon-traktaten uden folkeafstemning eller mindst 5/6 flertal i Folketinget. Det bestemte Højesteret i dag, tirsdag 11. januar.
Af Michael B. Lauritsen
11. januar 2011

 

Den såkaldte Folkeafstemningskomité 2010, der anlagde sagen, var ellers blevet nægtet at føre sagen af Østre Landsret, der vurderede, at komiteen ikke havde nogen 'retlig interesse i sagen'. Dette er nu blevet omstødt af syv enige dommere ved Højesteret, der finder "at appellanterne har fornøden retlig interesse i at få deres påstand prøvet".

Hvornår kræver loven folkeafstemning?

Folkeafstemningskomitéen mener, at grundlovens paragraf 20, stk. 2 blev overtrådt, da regeringen tiltrådte Lissabon-traktaten i december 2009, uden at bringe spørgsmålet til folkeafstemning eller have mindst 5/6 flertal i Folketinget bag tiltrædelsen.

Grundlovens paragraf 20 stk. 2 tilsiger nemlig, at suverænitetsafgivelse fra "rigets myndigheder" til "mellemfolkelige myndigheder" kan finde sted med enten 5/6 flertal i Folketinget eller med opbakning fra et almindeligt Folketingsflertal samt et flertal i befolkningen.

Overdragelse af suverænitet

Folkeafstemningskomiteen mener, at der med Lissabon-traktaten er sket overdragelse af lovgivningskompetence fra de danske myndigheder på "en række almene og væsentlige livsområder (...), som er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed."

Og denne påstand mener Højesteret, at Folkeafstemningskomiteen har ret til at få prøvet "på grund af tvistens generelle og indgribende betydning."

Folkeafstemningskomiteens påstand, som nu skal prøves ved Østre Landsret, er - citeret fra Højesterets pressemeddelelse - at:

"Lissabon-traktaten indebærer væsentlige ændringer vedrørende de kompetence- og afstemningsregler, der gælder for EU's institutioner. De har herved navnlig anført, at lovgivningskompetencen på en lang række områder er blevet delt mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og at Rådet i væsentligt videre omfang end hidtil træffer afgørelse med kvalificeret majoritet i stedet for ved enstemmighed. Efter appellanternes opfattelse er disse ændringer i EU-institutionernes kompetence- og afstemningsregler i sig selv - dvs. uafhængigt af, om der er overladt nye beføjelser til EU - så væsentlige, at reglerne i grundlovens § 20 skulle have været fulgt."

Læs mere om Folkeafstemningskomiteen her.

Læs Højesterets pressemeddelelse her.

Læs NOTATs artikel om sagen fra marts.