NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De massive udfordringer, vi står overfor, taget i betragtning, ser politikernes ambitionsniveau skræmmende lavt ud. Det er i hvert fald tilfældet, hvis man skal dømme ud fra de tre fremmødte repræsentanter for regeringspartierne på konferencen ”Hvad nu Europa?”, afholdt af tænketanken Cevea i torsdags.
De havde meget travlt med, at nedtone forventningerne til resultatet af formandskabet, og undskyldte sig med, at det er svært for et lille land som Danmark at påvirke forhandlingerne i nogen som helst retning.
Ifølge Jens Joel (MF, Socialdemokraterne) er grunden til, at man handler så sent, at man havde svært ved at gøre noget politisk, før befolkningen havde indset krisens alvor.
Fra Sofie Carsten Madsen (MF, Radikale Venstre) lød det, at ”toget kører, og så må vi hænge på”. Emilie Turunen (MEP, Socialistisk Folkeparti) nævnte, at EU mangler en vision, uden at der dog var nogle af de tre, der præsenterede nogen. Alligevel mente hun, at formandskabet fortjener et tolvtal, da opgaven især bestod i at levere et professionelt og driftsikkert værtskab.
Inden de tre politikere gik på, havde konferencen lagt skarpt ud med faglige indlæg af høj kvalitet fra Sony Kapoor (direktør i tænketanken ”Re-Define) og Finn Østrup (professor ved CBS).
Oplæggene tjente til at problematisere og konkretisere den økonomiske krise, som ellers hurtigt kan blive et diffust emne. Det høje faglige niveau lagde bestemt ingen dæmper på hverken interessen eller spørgelysten hos de omtrent halvtreds fremmødte, som for øvrigt så ud til at tilhøre eliten, snarere end det folkelige.
Manglende bankregulering
Sony Kapoor pegede på, at en vægtig faktor i krisens begyndelse var, at bankerne i eurozonen har været for slapt reguleret, hvor man i USA, Storbritannien og Schweiz i højere grad var på forkant med udviklingen.
Denne kombination, hvor man hverken har kunnet stole på banker eller regeringer, har ført til, at investorerne ikke har haft nogen sikre steder at flygte hen. Heller ikke uden for EU. Markedet er dermed blevet uigennemskueligt, det er blevet svært at se hvilke tiltag der virker, og beslutningsprocessen er dermed blevet yderligere besværliggjort.
Som Kapoor sagde, skal politikerne nu til at træffe beslutninger, der binder os i mere end to generationer ud i fremtiden, på et meget tvivlsomt vidensgrundlag.
Lav vækst i lang tid
Ifølge Finn Østrup har politikerne forbrudt sig imod traktaterne ved at redde nødstedte medlemslande med diverse lånepakker. Grækenland er gået statsbankerot, og lige meget har det nyttet. Endvidere har politikerne skabt en selvforstærkende mekanisme, hvor nedskæringer i statsbudgetterne fører til lavere vækst, som igen fører til flere nedskæringer.
Selv om han selv er økonom, efterlyste Østrup gode økonomer, der kan pege udviklingen fremad. Her mener han at vi har brug for løse den udfordring der ligger i, at indrette os på lav vækst i meget lang tid, og samtidig sikre social retfærdighed.
Skuffet
Bente Sorgenfrey (formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF) var tydeligt skuffet, over den manglende indsats over for arbejdsløsheden. Det fremgik af den efterfølgende paneldebat. Hun efterlyste handling, især på det sociale område, og tilføjede at det desuden kunne være med til, at skabe større opbakning til EU i befolkningen.
Claus Kragh (EU-journalist, Mandag Morgen) stillede sig positiv overfor et samfund med lavere vækst, og udtrykte desuden begejstring over Herman Van Rompuys ”Køreplan for vækst”, som han mener, ville have været ren science fiction, for bare to år siden.
Markederne
Steen Bocian (Cheføkonom i Danske Bank) forklarede, at vi ikke skal forvente at markedet reagerer positivt, så længe problemerne ikke bliver løst. Han udtrykte stor skepsis over for euroobligationer, som han mener vil give manglende incitament for de hårdest ramte lande, til at løse problemerne.
Et af problemerne er, at euroobligationerne vil give ens renteniveau i hele eurozonen, og dermed gøre markedet yderligere uigennemskueligt, fordi renten ikke vil afspejle den usikkerhed, der er ved at investere i de pågældende lande.
Bo Sandberg (cheføkonom i Dansk Erhverv) ser først og fremmest euroen som en del af løsningen, og ikke en del af problemet. Han talte varmt om et friere marked, og mente i øvrigt, at man i forholdet mellem gæld og bruttonationalproduktet (BNP), skal have mere fokus på at få BNP til at vokse, og dermed gøre brøken mindre, end på at nedbringe gælden.