NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Under verdensmesterskaberne i fodbold i 2006 vajede det tyske flag – sort-rødt-guld – pludselig alle vegne. Det var noget helt nyt, for flaget har aldrig spillet en rolle i Tyskland som i Danmark, Sverige eller Norge. Pludselig var det der, og selv indvandrergrupper drønede rundt i deres biler med det tyske flag blafrende ud af vinduet.
»Millioner af tyskere fejrer fodbolden og sig selv – med en ny ugenert og åben patriotisme«, skrev magasinet Der Spiegel, mens andre talte om at »mange tyskere endelig er ved at få et »normalt» forhold til deres flag og nationalfølelse (efter den problematiske nazitid i forrige århundrede)».
I dag stiller Tyskland krav om strukturreformer i lande som Grækenland og Portugal, der er totalt på hælene – som »betaling» for lån fra EU’s krisefonde.
Er det udtryk for en ny, selvbevidst tysk rolle i Europa?
Professor Bernd Henningsen fra Humboldt universitetet i Berlin er statskundskabsmand, historiker, dansktalende, med speciale i »nordeuropæiske studier». Han mener nej.
Hvorfor? Vi bliver enige om, at der har været en tradition for, at Tyskland, det gamle Vesttyskland altid pungede ud, når der var problemer. Tyskland var »Zahlmeister», den, der betaler, i Europapolitikken. Sådan har det været under kanslerne Adenauer, Erhardt, Brandt, Schmidt og Kohl.
Under Merkel er det blevet den almindelige opfattelse, at solidaritet har to sider: Hvis Tyskland betaler, kan Tyskland også forlange, at der bliver ført en anden politik, i Grækenland, i Italien, i Spanien osv.
Men, siger Henningsen, de andre kanslere fik jo også noget for pengene. Euroen var en pris, Kohl betalte for Frankrigs støtte til en tysk genforening.
Man kan få den opfattelse, at Europa i dag er ved at blive »Tyskland med noget udenom».
»Det er en naturlig opfattelse, fordi Tyskland er den stærkeste økonomi i Europa. Men der var et meget interessant program med den tidligere kansler Helmuth Schmidt på kanalen ARD i starten af august, hvor han fik det samme spørgsmål, som du nu stiller mig.
Hans svar – og det tilslutter jeg mig – var, at på grund af Auschwitz vil Tyskland aldrig have en så stærk rolle i Europa. Tyskerne ved, hvordan naboerne vil reagere, hvis Tyskland igen indtager dirigentrollen.
6 millioner fabriksmæssigt dræbte jøder vil verden aldrig kunne glemme. Det ved den politiske klasse i Tyskland. Derfor vil Tyskland aldrig kunne få denne bestemmende rolle i Europa eller i verden, som nogle frygter«.
Er flagene og de nye tyske krav ikke udtryk for en ændring af tyskernes opfattelse af deres rolle i Europa?
»Egentlig ikke. Tværtimod ser jeg en øget bevidsthed i Tyskland om, hvad der sker i de andre lande i Syd. Man diskuterer Frankrig, Spanien, Grækenland. Der er en åbning til det store Europa i øjeblikket«.