NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Parlamenterne i Belgien, Holland, Frankrig, Italien, Tjekkiet, Tyskland og Sverige har vendt tommelfingrene nedad for en foreslået lovpakke om databeskyttelse i EU.
De syv mener, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet - at love skal vedtages så tæt på borgerne som muligt - og at det giver for mange beføjelser til Kommissionen.
Glem retten til at blive glemt
Lovpakken handler om nye regler for databeskyttelse. Forslaget blev fremlagt i januar i år og går ud på at erstatte det nuværende databeskyttelsesdirektiv fra 1995 med to nye EU-love; en forordning og et direktiv.
En ny forordning på ikke færre end 91 paragraffer skal erstatte de nuværende regler med en ensartet lovtekst for samtlige medlemslande.
En mulig konsekvens af forslaget er, at millioner af netsider bliver ulovlige, fordi de indeholder "personoplysninger", som de omtalte ikke har givet deres tilladelse til - se link nedenfor.
Forslaget indeholder også bestemmelser om "retten til at blive glemt". For eksempel skal en Facebook-bruger kunne kræve, at oplysninger om dem bliver fjernet. Men ifølge en rapport fra EU's datasikkerhedsagentur ENISA vil det rent praktisk ikke kunne lade sig gøre:
»Det vil være umuligt at håndhæve retten til at blive glemt i et åbent globalt system«, konkluderer rapporten.
Lovpakken om datasikkerhed forhandles nu mellem medlemslandenes eksperter i Ministerrådet og diskuteres i flere udvalg i EU-Parlamentet, som ventes at tage en samlet stilling til foråret.
Nærhedstjek
Folketinget har også haft mulighed for at give sit besyv med gennem det såkaldte nærhedstjek, der blev indført med Lissabontraktaten for at sikre, at Kommissionen ikke breder sig ind på områder, som medlemslandene føler, de bedre selv kan klare.
Sidste dato for et nærhedstjek, hvor parlamenterne kunne sige fra, var den 10. april. Folketingets EU-konsulent havde i en note i marts påpeget, at det var nu, politikerne skulle reagere, hvis de mente, der var en grund til det.
Det mente Europaudvalget ikke der var, selv om lovpakken var en ud af ti EU-sager, som udvalget tidligere havde valgt at holde et særligt øje med.
»Jeg kan ikke helt huske, om det var til diskussion, men sandsynligvis var der ikke flertal for et nærhedstjek, og så sker der ikke noget«, siger Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, som efterfølgende har interesseret sig for forslaget.
Ambassaderne på arbejde
I oktober bad Pia Adelsteen om en redegørelse i Europaudvalget for, hvad de andre parlamenter havde ment, og om justitsminister Morten Bødskovs holdning til de udtalelser.
Parlamenternes udtalelser er tilgængelige på en database kaldt IPEX (Inter Parliamentary EU Information Exchange), som er særlig oprettet til formålet.
Men Justitsministeriet valgte en anden tilgang. Justitsministeriet bad udenrigsministeriet om gennem de danske ambassader »at søge at indhente de ønskede oplysninger«.
Der vil, oplyste Justitsministeriet, efter al forventning gå nogen tid - eventuelt flere måneder - før Europaudvalget kan forvente et svar på Pia Adelsteens spørgsmål, fordi »tilvejebringelse af oplysninger fra andre lande kan erfaringsmæssigt være ressource- og tidskrævende«.
»Det synes jeg er lidt underligt, når vi med Lissabontraktaten har fået den mulighed for at parlamenterne kan reagere og der er oprettet den særlige indrapporteringsordning,« siger hun.
Ikke fyldestgørende nok
NOTAT har spurgt i Folketingets administration, hvorfor Pia Adelsteens spørgsmål ikke kan besvares på en mere simpel måde, for eksempel ved en søgning i IPEX-databasen.
Svaret lyder: »Ja... det kan du have ret i, men det kan jo være at ministeriet ikke mener, det vil give hele billedet«.
Det viser sig også at være ministeriets forklaring: »Vi var opmærksomme på, at udtalelserne er tilgængelige, men ville have et fyldestgørende overblik, og mente, at vi måtte gå vejen over ambassaderne. Det er sådan man gør, når man svarer Folketinget«.
NOTAT bliver belært
Til gengæld har justitsminister Bødskov løftet en anelse på sløret for, hvad han selv mener. Det skete på Europaudvalgets møde den 17. oktober.
Lovpakken består af to dele, et forslag til forordning og et forslag til direktiv. Direktivet vedrører kun politi- og anklagemyndigheder og vil ikke gælde i Danmark med det gældende retsforbehold.
I følge justitsministeren er det direktivet, som de andre parlamenter er skeptiske over for, og ikke den langt mere omfattende forordning.
Men udtalelserne i IPEX-databasen viser, at det er forordningen - en lovform med ens tekst for alle medlemslande - som blandt andet den svenske Riksdag og det franske og det belgiske Senat har indsigelser imod.
NOTAT har derfor spurgt Morten Bødskov, om han utilsigtet gav et forkert svar til Europaudvalget, eller om han har en anden forklaring på hvad de andre parlamenter mener, end de selv har.
Det har ministeren ikke svaret på.
NOTAT er i stedet for blevet belært af ministerens medarbejdere - "til baggrund og ikke til citat" - om, at det er direktivet, som er hovedproblemet for de andre EU-lande, og hvis vi mener at kunne udlæse noget andet, er det fordi NOTAT ikke har deltaget i forhandlingerne.
Uanset hvad syv andre landes parlamenter selv måtte mene, så er i hvert fald den danske minister rolig:
»Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet«, sagde Bødskov på udvalgsmødet den 17. oktober. Men rent faktisk var ideen med Lissabontraktatens nærhedstjek, at det er parlamenterne, der skal afgøre den sag, ikke regeringerne.
Læs også:
Databeskyttelse som en trussel imod ytringsfriheden
Det mener de andre parlamenter:
ENISA om retten til at blive glemt