NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ringe viden om deres kultur og historie er en del af af problemet med at integrere romaerne. Europas største minoritet er ”fattigdomsmigranter” og ”sande europæere”, lyder det fra Malene Fenger-Grøndahl.
Den grå-blå farve på de skaldede vægge i foredragssalen på Hovedbiblioteket i Århus minder om noget fra Østeuropa før Murens Fald. PH-lamperne i loftet kæmper en forgæves kamp med væggene om at gøre det første indtryk på de ca. 40 fremmødte, der denne onsdag aften har trodset novembertågen for at høre journalist, forfatter og romaekspert Malene Fenger-Grøndahl give sit bud på, om "EU har et romaproblem".
En gruppe unge mødedeltagere klynger sig tæt sammen. 'De Splittergale', som gruppen hedder, er en spille- og gøglertrup fra Århus med kontakter til romaorkestre i Ungarn og Rumænien. De er kommet for at høre Malene Grøndahl tale om det folk, gruppen selv har besøgt på rejser til romaernes hjemlande for at hente inspiration i deres musiktradition.
De lytter nysgerrigt efter, da Malene Fenger-Grøndahl afslappet begynder at kommunikere med sit publikum. Da det viser sig, at nogle af tilhørerne også ved en del om romaer, udbryder den 36-årige forfatter humoristisk: 'Hvorfor skal jeg egentlig holde dette foredrag?'
Europas sande europæere
Det viser sig dog hurtigt, at forfatteren har stor indsigt at tilbyde publikum. Understøttet af lysbilleder af romaer i Danmark, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien forklarer hun, hvad kendetegnene er for romabefolkningen i Europa. Med et befolkningstal på mere end 10 millioner er de Europas største minoritet, og - fordi de er spredt over hele Europa - "sande europæere".
Malene Fenger-Grøndahl fortæller om romaernes historie, som er omgivet af en del myter. Der er mange hvide pletter i forskernes viden om romaernes herkomst og fortid. Også blandt romaerne selv mangler der viden.
Nomader af nødvendighed
Malene Fenger-Grøndahl har rejst en del i Østeuropa og besøgt mange af de fattige roma-landsbyer. Hun har spurgt sig selv, hvilke problemer romaerne i virkeligheden står overfor. Hendes konklusion er, at romaerne først og fremmest har sociale problemer: arbejdsløshed, fattigdom, manglende uddannelse og diskrimination.
Deres problemer har ikke meget med romakulturen at gøre. Der, hvor de har fået mulighed for det, har de slået sig ned. Romaerne ønsker ikke at være nomader.
'De er fattigdomsmigranter', ifølge Fenger-Grøndahl.
Østlandenes EU-optagelse
Da hun kommer ind på EU's rolle i løsningen af romaernes problemer i især Østeuropa, viser en ældre herre i salen at være godt inde i forholdene i Rumænien.
Han har siden 1965 arbejdet med folkemusik i Rumænien og mener, at det går godt med integrationen af romaerne nogle steder i det store land med den komplicerede historie. Til gengæld går det mindre godt andre steder i Rumænien. Ifølge ham på grund af den omfattende korruption.
Malene Fenger-Grøndahl mener, at det gik bedst for romaerne i Østeuropa i perioden under optagelsesforhandlingerne med EU. Her var ansøgerlandene nødt til at anerkende og beskytte romaerne som minoritet i deres lande, for at blive optaget i EU.
EU's problem i forhold til beskyttelse af romaernes rettigheder i medlemslandene, er, at EU ikke kan styre, hvad der sker på lokal plan. Mange borgmestre fra kommuner med romabefolkninger vil ikke søge om EU-midler til forbedring af romaernes forhold, fordi de er bange for at tiltrække flere romaer til deres kommuner.
Derudover frygter de deres egne ikke-roma borgere, som muligvis vil føle sig forfordelt, når EU tager sig af romaerne men ikke gør noget for dem.
EU har dog stimuleret romaernes emancipation, mener Malene Fenger-Grøndahl. Der er kommet en del ngo-er, som arbejder for at forbedre romaernes forhold. Bl.a. er romaernes historie genstand for forskning og dyrkning, hvilket har resulteret i højtideligheder omkring mindelsen af de mange roma-ofre for naziregimet i Auschwitz de sidste år.
Det bliver værre
Arrangør Michael Birkkjær Lauritsen fra Oplysningsforbundet DEO slutter af med at spørge hende, hvordan de kommende 5 år bliver for romaerne. Malene Fenger-Grøndahl frygter, at det bliver værre på grund af den økonomiske krise.
Dog er der efterhånden så mange gode eksempler på romaer, som opnår noget, at det i sig selv vil støtte deres emancipation. Hun minder os om, at der sidder en roma i EU-parlamentet for Ungarn.
Da publikummet er gået, spørger jeg hende, hvorfor hun egentlig interesserer sig for romaerne.
»Da jeg arbejdede på en bog om flygtninge og indvandrere i Danmark, viste det sig, at romaerne var skjulte i statistikkerne. Jeg vidste ikke noget om dem og blev nysgerrig. Det kaldte på at blive undersøgt, og jeg fandt ud af, at emnet dækkede over et fantastisk univers«.