ARTIKLER


Grænseoverskridende kriminalitet kræver fælles lovgivning

Menneskehandel kræver en international indsats. Men at EU’s rolle i bekæmpelsen er kilde til uenighed stod klart, da Kvindemuseet i Århus – ganske symbolsk – lagde hus til debat med politikere og eksperter.
Af Martin Mølbæk Larsen
20. november 2012

Århus' forhenværende byrådssal - i dag en del af Kvindemuseet - var fyldt, da Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) torsdag åbnede dørene til debatmødet "Kan menneskehandel bekæmpes - uden EU?"

Væggene var dekoreret med alverdens nutidige og historiske billeder af kvinder. Der var både billeder af kinesiske kvindeforkæmpere og danske kvinder, der viftede med fanerne under titlen: "Til kamp for valgret."

Omgivelserne gav masser af stof til eftertanke for de omtrent 80 deltagere - blandt andre til den, at debatten om menneskehandel i virkeligheden er en videreførelse af kvindekampen.

Den største gruppe af ofre for menneskehandel i Europa er nemlig kvinder, som sælges til prostitution. I Danmark har Center mod Menneskehandel opgjort, at i 2011 var 93% af ofrene for menneskehandel handlet til prostitution.

Efterspørgsel på billig arbejdskraft
Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO og jurist Nell Rasmussen lagde ud med at give et overordnet indblik i europæisk retspolitik samt EU's indsats mod menneskehandel.

Nell Rasmussen understregede hurtigt i sit oplæg, at menneskehandel ikke udelukkende handler om prostitution. Også udbytning af arbejdskraft er et stort problem, som menneskehandlere udnytter.

»Efterspørgslen på billig arbejdskraft er lige så markant som den er på seksuelle ydelser,« fortalte hun.

For at give et indblik i, hvad det ville sige at være solgt som billig arbejdskraft, citerede hun en litauisk mand. Han var blevet smuglet til England med det løfte, at der ventede et bedre liv derovre:

»Vi arbejdede 7-17 hver dag, men fik ingen løn for det. Hvis vi gik til chefen for at klage, fik vi tæv. Vi boede syv mænd i et lille værelse, hvor vi måtte deles om to senge. Det var som et fængsel.«

Harmonisering af strafferammen
Rasmus Nørlem Sørensen fremhævede Stockholm-programmet som et af de seneste og mest markante skridt i udviklingen mod EU's fælles retspolitik.

Et af målene med Stockholm-programmet er at normalisere retspolitikken og derved komme af med de mange undtagelsesbestemmelser og nationale særordninger, der hidtil har præget det retspolitiske område.

Derfor fortalte han også, at det på sigt kunne få konsekvenser for Danmark, på grund af vores retsforbehold.

»Man kan eksempelvis godt forestille sig, at Danmark i fremtiden ikke længere kan være en del af Europol. Men vi vil selvfølgelig stadig have mulighed for at lave parallelaftaler."

Nell Rasmussen nævnte også muligheden for parallelaftaler. Det seneste EU-direktiv har nemlig indeholdt en harmonisering af strafferammen for menneskehandel, så den nu er på op til ti års fængsel i alle medlemslandene.

»På grund af retsforbeholdet har Danmark ikke været forpligtet til at gøre noget som helst. Men alligevel er strafferammen herhjemme også blevet hævet til ti års fængsel,« sagde hun.

Rød debat
Den politiske debat stod mellem to kvinder fra den røde fløj. I det røde ringhjørne var Britta Thomsen, MEP for Socialdemokraterne, klar på en politisk dyst, mens det endnu mere røde ringhjørne bestod af Enhedslistens Pernille Skipper.

Men selvom de to politikere befinder sig inden for den samme fløj i den indenrigspolitiske politik, så er de grundlæggende uenige, når det handler om det europæiske samarbejde. Britta Thomsen agerede i rollen som pro-europæeren, mens Pernille Skipper var den EU-skeptiske, der havde svært ved at se EU som løsningen på udfordringerne omkring menneskehandel.

Britta Thomsen lagde ud med at fortælle om, at særligt Lissabon-traktaten har haft afgørende betydning for udviklingen i EU's retspolitik. For med denne traktat fik EU-Parlamentet medbestemmelse på endnu flere områder end tidligere, heriblandt retspolitikken.

»Tidligere måtte vi ofte presse på over for medlemsstaterne, for at tage nogle initiativer på det retslige område. Problemet var bare, at de enkelte lande var for tilbageholdende, så der skete aldrig noget,« sagde hun.

Socialdemokraten fremhævede netop harmoniseringen af strafferammerne som et punkt, hvor EU-Parlamentet har kæmpet for en øget retssikkerhed i medlemslandene:

»Tidligere fik man kun en bøde for at slå en prostitueret i Bulgarien. Men med direktivet har vi sørget for, at straffen er den samme, ligegyldigt hvor forbrydelsen finder sted i Europa.«

Vidt forskellige retsopfattelser
Pernille Skipper mener ikke, at EU er svaret på udfordringerne i forhold til menneskehandel. Faktisk anså hun snarere EU for at være en del af hele problemet.

»I EU sættes den frie bevægelighed af markedet altid over alt andet. Derfor glemmer systemet altså, at det kan have nogle sociale konsekvenser, heriblandt menneskehandel,« sagde hun.

Pernille Skipper er, i modsætning til Britta Thomsen, tilhænger af det danske retsforbehold. Ifølge hende vil det være fordelagtigt for Danmark at være uafhængig af et EU-system, som har en regressiv tilgang til rets- og udlændingepolitikken.

»Jeg vil ikke acceptere, at vi i Danmark kommer i en situation, hvor vi skal skære ned på resocialisering til fordel for grovere straffe. Vores retskultur er altså markant anderledes end den italienske,« sagde hun.

Britta Thomsen var dog ikke enig i den påstand. Hun mener, at menneskerettigheder altid har været det centrale for EU, og at det derfor altid vil være de mest progressive lande, som vil trække de andre i deres retning.

»Vi har brug for et stærkt EU til at bekæmpe de udfordringer, som vi har i Europa. Og det synes jeg, at menneskehandel er et glimrende eksempel på. Grænseoverskridende kriminalitet skal bekæmpes med grænseoverskridende lovgivning,« sagde hun.