NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Anmeldelse: "Manden der blev skudt gennem øjet" af Jørgen Kofoed. Forlaget mellemgaard, 2012, 288 sider.
"Manden der blev skudt gennem øjet" er ment som en doku-krimi/spændings-roman. En øjenåbner for at der i EU (i romanens tid EF) bruges superhemmelige, hårdhændede mafiametoder til at undertrykke fakta og fremme egen vinding. Og så oven i købet med tråde til råstofudvinding og den nordjyske Østerild plantage. En "Sagen henlagt"-historie, nu genoptaget af en myreflittig debutant, Jørgen Koefoed.
Der er mange og lange tilløb til den EF-relevante handling. Den igangsættes på grundlag af en ekstrem løs formodning om forekomster af tungt sand, magnesium, titanium og deslige i Østerild Plantage.
Det er Charlotte, en sød, naiv bornholmer, der sætter rygtet i gang. Det opfanges af hendes ven, Chester Olsson, en anløben australier med psykiske mén efter Vietnamkrigen.
Han opretter Nordic Minerals a/s med det formål er at få foretaget prøveboringer, hvis forhåbentlig positive resultater kan afstedkomme nye prøveboringer, hvorved tilskud i 100 mio. kroners klassen med de rette EF-forbindelser kan frigøres til glæde for Chester Olsson (Nordic Minerals), Franco Clemente, (leder af EF's Generaldirektorats afdeling Xll - videnskab, forskning og uddannelse), Clementes sicilianske bror (ejer af mineselskabet SiciGeo) og den tyske professor Lang, en førende kapacitet inden for mineralanalyser, men økonomisk ude i noget snavs.
Der kommer meget imellem, bl.a. et mord og forsøget på opklaring af samme og derved dødsensfarlig indsigt i EF's hemmelige og væmmelige handlemuligheder, der bl.a. gemmer sig under EF-ansattes immunitet.
Et interessant oplæg, men når man er vant til at læse samfundskritiske svenske krimier, skuffes man fælt. Plottet kunne være bedre, mere spændende og mere lydefrit skruet sammen, men det er især den manglende persontegning, der skurrer. Personerne er flade og klichéfyldte. Der er ingen interessante og troværdige konflikter eller dramatiske scener personerne imellem.
Fra første færd og bogen igennem er Charlotte sød og naiv, Chester er en charmerende, ulveagtig bedrager med psykopattræk, Franco Clemente mafiøs sicilianer, det danske politi ren folkekomedie med undtagelse af kriminalkommisær Torstein Nielsen, som er en stædig og kombinatorisk begavelse. Det svenske politi gumpetungt, men ikke ueffent.
Endelig er der sproget. Det er stift, og replikkerne er hele tiden lige lidt forkerte, lidt forældede.
Tilbage står, at der er behov for historier, der kan afdække og fortælle om magtfordrejning, kriminalitet osv. i EU. Mads Brøgger og Michael Berthelsen tog et første livtag med Quataro Mysteriet, men der er garanteret mange flere, så kom igen Jørgen Koefoed og nu med ekstra fokus på de håndværksmæssige kvaliteter.