Justitsministeren nedtoner EU’s immigrationsproblemer

Dommen var hård over Danmarks justitsminister Morten Bødskov, efter han havde talt til deltagerne på mødet "Open house or sealed doors?" på Københavns Universitet tirsdag.

Også Cyperns viceminister for europæiske anliggender Andreas D. Mavroyiannis og EU-forsker Rebecca Adler-Nissen var med som oplægsholdere.

Kritikken var især skarp fra landsformand for Dansk Flygtningehjælps Ungdoms Netværk (DFUNK), Dennis Nedergaard Larsen, der var blandt de lidt over hundrede fremmødte. Han mente, at de to politikere var for "politiske" og affejende.

»Det er ærgerligt at man ikke diskuterer, hvad man kan gøre, men bare siger vi har lavet nogle initiativer, der skal have tid til at virke«, sagde landsformanden til NOTAT.

Danske ambitioner
Ifølge Morten Bødskov var der under det danske formandskab "ambitioner om at sikre en større solidaritet (EU-landene imellem, red.)«. Bødskov understregede desuden, at man under det cypriotiske formandskab arbejder med at styrke den græsk/tyrkiske grænse. Det betyder blandt andet mere grænsekontrol.

Men de ambitioner stillede Dennis Nedergaard Larsen sig kritisk overfor.

"Det var en underdrivelse og en bagatellisering af problemet", sagde han.

Samme problemstilling berørte Rebecca Adler-Nissen. Hun drog paralleller mellem EU's økonomiske krise og problemstillingen med et fælles regelsæt på immigrationsområdet.

»Man fik først en fælles valuta og derefter måtte man få det til at fungere«, sagde hun og uddybede: »Det er det samme der gælder, hvis man har en grænsefri zone (Schengen, red.). Der er også behov for fælles regler«.

Mere praktisk solidaritet
DFUNK-formanden var ærgerlig over, at politikerne ikke viste mere vilje til at gøre noget ved EU's immigrationsproblemer. Men ifølge Bødskov bliver der handlet:

»Vi har snakket om en mere praktisk solidaritet«, sagde Bødskov under sit oplæg, med henblik på en styrkelse af EU's eget grænsesamarbejde Frontex, der ellers ofte bliver kritiseret for at være for militariseret.

F eks. fik de græske grænsevagter hjælp af deres tyske kollegaer denne sommer, ved det grænsestykke i EU, der bliver mest benyttet af immigranter - grænsen ved floden Evros mellem Grækenland og Tyrkiet.

Derfor så Bødskov også et øget samarbejde med lande, der støder op til EU, som en del af løsningen. Han fremhævede, at EU allerede er i dialog med bl.a. Marokko.

Her var DFUNK-formanden enig med Adler-Nissen: »Man har gjort sikkerhedspolitik til et udtryk for at man styrker grænserne, i stedet for at forholde sig til de faktiske problemer der er«, sagde han.

En upopulær ordning
Men en ting er at styrke grænsekontrollen i de enkelte medlemslande. Hvad så når folk har krydset grænsen?

Her lod Bødskov de tilhørende forstå, at der ikke er flertal i EU for en ny "fordelings"-politik af asylansøgerne indenfor EU.

Den nuværende politik på området, også kendt som Dublin II forordningen, betyder at en asylansøgers sag skal behandles i det første land, denne kommer til. Det har gennem årene skabt en spidsbelastning på lande som netop Grækenland, der ligger ved EU's ydre grænser.

Amalie Frese, der er landskasserer i DFUNK, mener det er stærkt problematisk at sende asylansøgere tilbage til lande som f.eks Italien, der magter opgaven dårligt.

»Når folk først er på den anden side af EU's grænse, er der simpelthen nødt til at være en ansvarlighed«, sagde hun. En ansvarlighed, hun mente Bødskov ikke lever op til, når han i denne sommer igen valgte at sende somaliere tilbage til Italien.

Et meget lille skridt
»Vi har noget, der minder om en humanitær krise i vores baghave«, fortsatte Nedergaard Larsen med tanke på de mange immigranter, der er strandet i Grækenland under kummerlige forhold.

»Man er ikke sit ansvar bevidst, når man på den måde ser igennem fingrene med omfanget af problemet, som de havde en tendens til i dag«, fastslog han.

Bødskov forklarede under sit oplæg, at der allerede er iværksat initiativer til at afhjælpe immigrationsproblemerne.

Blandt andet må der ikke sendes asylansøgere tilbage til Grækenland - netop i anerkendelse af grækernes manglende evne til behandle sagerne, der også skyldes nedskæringskrav fra EU. En aftale Bødskov fremhævede kom til verden under det danske formandskab.

Nedergaard Larsen anerkender initiativet, men mener samtidigt at »det er et meget lille skridt på en meget lang vej«.