NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som noget nyt indfører notat.dk en serie ”Skrifter til Download”. Det første i rækken er professor Christen Sørensens ”Finanspagten – Perspektiver og centrale punkter”.
Christen Sørensen, der er professor på SDU, skrev bogen ”Danmark – Delstat i Europa”, som blev et af omdrejningspunkterne i den danske euro-debat forud for afstemningen om Maastricht-traktaten.
”Finanspagten – Perspektiver og centrale punkter” indledes således:
Generaler siges primært at udkæmpe tidligere krige. Denne tilbageskuende tænkemåde er næppe forbeholdt generaler. Politikere og i hvert fald EU-politikere synes også at agere på denne måde – og i øvrigt med en ret kort tilbageskuende horisont.
Da den økonomiske og monetære union blev indført med Maastricht-traktaten, havde EU-beslutningstagerne blikket stift rettet mod den umiddelbare fortids store økonomiske synder: inflationen. Prisstabilitet blev derfor det overordnede formål for pengepolitikken i den økonomiske og monetære union.
Når det blev peget på, at en fælles valuta givetvis ville nødvendiggøre, at der blev overflyttet væsentlige finanspolitiske beføjelser til Unionen, blev dette benægtet. Den daværende præsident for den tyske Bundesbank, Karl Otto Pöhl, gjorde ellers udtrykkeligt opmærksom herpå i den engelske version af Delors-rapporten (her oversat):
”De økonomisk-politiske implikationer af en monetær union kan opsummeres således: En monetær union forudsætter, at ansvaret for den økonomiske politik i betydeligt omfang overføres til en central EF-beslutningsenhed. Derfor må EF i såvel politisk som institutionel henseende omdannes i retning af en bredere union. Skønt en komplet union ikke er absolut nødvendig for at etablere en monetær union, er det heraf følgende tab i national suverænitet vedrørende den økonomiske og monetære politik så alvorligt, at det sandsynligvis kun kan opfanges inden for rammerne af en ekstremt tæt og uigenkaldelig politisk integration. Under alle omstændigheder kan den monetære politik i en monetær union kun føres på EF-plan. En betydelig overførsel af beslutningsautoritet til EF-plan vil også blive nødvendig for så vidt angår finanspolitikken.”
”Skrifter til Download – 1” kan findes her.