NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Alle EU-borgere har ret til at se næsten alle EU-dokumenter. I princippet. For der er undtagelser for tre kategorier af klassificerede (hemmeligstemplede) dokumenter, for dokumenter i sager hvor der ikke er truffet en endelig beslutning og hvor åbenhed således vil »forstyrre« beslutningsprocessen, og i en del andre tilfælde.
I grove træk fungerer de gældende regler for aktindsigt lidt som den danske Offentlighedslov; der er et hovedprincip, og så er der undtagelser og fortolkninger.
Når nu de gældende regler skal laves om, fordi de har en forældelsesfrist, og fordi EU har fået en ny grundlov – Lissabon-traktaten – så kunne man forestille sig, at princippet om åbenhed vil blive forstærket og undtagelserne færre og svagere.
Lissabon-traktaten taler nemlig udtrykkeligt om borgernes ret til at deltage i den demokratiske proces.
Men det er langt fra sikkert, at de kommende forandringer går i den retning.
Kommissionen vil lave en ny og mere indskrænket definition af dokumenter. Kun papirer, som er formelt sendt ud af huset, eller formelt indført i et register, vil kunne udleveres.
Motiveringen fra den tidligere ansvarlige kommissær Margot Wallstrˆm var, at klare, om end mere strikse, regler samlet set ville gøre EU mere åbent og demokratisk.
Kommissionen var også kørt træt i at servicere lobbyister, akademikere, studerende og interesseorganisationer, som kun efterspurgte EU-papirer i egen interesse, lød motiveringen.
Men i Parlamentets ændringsforslag lægges der også op til mere hemmeligholdelse. Udover de tre gældende kategorier yderst hemmeligt, hemmeligt og konfidentielt foreslår Parlamentet en fjerde kategori til tjenestebrug.
Kun ved at standardisere deres klassifikationer med de andre EU-institutioner vil de folkevalgte blive stillet på lige fod med embedsmændene i Kommissionen og diplomaterne i Ministerrådet, og dermed opnå indsigt i flere klassificerede dokumenter.
»Min hensigt er, at opbygge en fælles måde at klassificere dokumenter på. Jeg har derfor kopieret den klassifikation som allerede bruges internt i Ministerrådet,« siger forslagsstilleren Michael Cashman.
Det indebærer videre, at borgerne kan blive udelukket fra en endnu bredere vifte af EU-papirer end i dag, samtidigt med at deres repræsentanter får større adgang – men bare ikke får lov til at fortælle om det.
Det vil i givet fald – noget paradoksalt – ske i hemmelighed.
Forhandlingerne, som kaldes for triloger, indebærer, at repræsentanter for Kommissionen, Ministerrådet (her Danmark) og Parlamentet forhandler bag lukkede døre – også selv om formålet er nye åbenhedsregler.
Hvad udgangen på det spil måtte blive, er et åbent spørgsmål, men det bliver ikke nødvendigvis et mere åbent EU.