Både Euro og D-Mark

Den tyske økonomiprofessor og finansekspert Wilhelm Hankel foreslår i sin nye bog ”Die Eurobombe wird entschärft” (Eurobomben desarmeres) et valutasystem, der er mindre stift end det nuværende – for passer euroen overhovedet til noget land?

De nuværende økonomiske problemer er for en stor del skabt af valutasystemet selv, derfor må de også løses ved en ændring af dette.

Afskaffelse af euroen fører til kaos

I modsætning til andre, argumenterer Hankel ikke for, at hverken de sydeuropæiske lande eller Tyskland skal forlade euroen, eller for at euroen skal afskaffes. Det ville nedbryde EU’s sammenhæng og skabe kaos pga. skyldnerlandenes gæld, mener han. 

Hvis gælden med ét skulle omregnes og tilbagebetales i den tidligere nationale valuta, ville gældsbyrden blive totalt ubærlig, så meget desto mere som debitorvalutaerne (gældslandenes valutaer) ville være faldet i værdi (og kreditorvalutaerne eventuelt steget). 

2 parallelle valutaer

Hankel foreslår derfor, at eurolandene beholder deres euro, men samtidig genindfører deres nationale valuta.

Hvis euroen fortsat eksisterer, kan skyldnerlandenes gæld forblive i euro og overføres til en art Bad Bank (svarende til Finansiel Stabilitet, der har til formål at overtage og afvikle aktiviteterne fra nødlidende danske pengeinstitutter. red.). Gældsproblemet vil således kunne løses hen ad vejen.

Ved siden af euroen skal landene samtidig have en national valuta lige som før euroens indførelse. Vekselkursen for disse nationale valutaer skal kunne svinge frit i forhold til de andre nationale valutaer.

Argumentet for frie vekselkurser ligger i devalueringsmuligheden. Hvis et land gennem længere tid ophober voksende underskud og dermed gæld til andre lande, kan det nedskrive sin valuta, og derved blive mere konkurrencedygtigt. Det er netop ikke muligt med den nuværende eurokurs.

”Som guld”

De nationale valutaer vil imidlertid også have en vekselkurs i forhold til euroen. Euroen kommer altså til at fungere som fælles målestok for de forskellige valutakurser.

I det nye system udsteder Den Europæiske Centralbank euroer, som landene køber til gengæld for national valuta. De nationale valutaer forbliver i Centralbanken som valutareserver.

Fordelen er, at landene ved siden af deres egen svingende nationale valuta, har en euro, der er stabil, fordi den er dækket af samtlige deltagerlandes valuta – dermed høster de fordelen af at være en del af et stort valutaområde. Ifølge Hankel bliver euroen ”stabil som guld”, en art pengenes penge.

Greshams lov

Euroen vil derfor være særligt egnet til opsparingsformål eller som reservevaluta, men borgerne kan frit veksle mellem deres to valutaer og frit vælge, hvilken valuta de vil betale eller spare op i. I den forbindelse påberåber Hankel sig Sir Thomas Gresham, Dronning Elizabeth I’s finansminister, der havde konstateret, at når et land havde flere slags penge, brugte folk de dårlige penge til forbrug og sparede de gode op.

Fordelen ved parallelvalutaerne vil altså være, at de enkelte lande kan reagere fleksibelt – samtidig med at Europa opretholder en fælles monetær målestok og en international reserve- og opsparingsvaluta.

Ifølge Hankel ville et sådant valutasystem overflødiggøre omstridte foranstaltninger som redningsfonde, økonomisk union og ECB-opkøb. Landene ville i højere grad blive ansvarliggjort, og systemet ville uden videre kunne stå åbent for alle EU-lande; det nuværende grøftegraveri ville være meningsløst.