NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Vi sidder i en kælderrestaurant på Gråbrødretorv – Line Barfod fra Enhedslisten, Socialdemokraten og EU-parlamentarikeren Britta Thomsen og jeg. Jeg har indkaldt til dobbeltinterview i anledning af, at Line Barfod i en artikel i Ny Agenda har hævdet, at retsforbeholdet ikke er nogen hindring for Danmarks bekæmpelse af menneskehandel. Menneskehandel kan udmærket bekæmpes uden EU.
Line Barfod: »Vi er med i rigtig mange internationale samarbejder mod menneskehandel – FN, OECD, Nordisk Råd og Baltisk Råd. Europarådet laver et rigtig vigtigt arbejde for at sikre menneskerettigheder. Derudover er der behov for samarbejde mellem de konkrete lande, hvor man har en sag på tværs af grænser – Danmark/Letland, Danmark/Rumænien.
Det store problem er, at vi ikke identificerer og anerkender de handlede, vi finder, som ofre. Det kræver, at man uddanner myndighederne bedre. Det er man i gang med i baltisk sammenhæng og i hele Østersøområdet«.
Britta Thomsen: »Vi havde lederen af Europol i Parlamentet for at forklare, hvordan det her foregår. F.eks. fortalte han, at en bagmand, der sad i et fængsel i Bulgarien, samtidig kunne operere i syv andre europæiske lande. Det er ikke nok at operere land-til-land. Det er alle europæiske lande, der er involveret i det her. Derfor er det nødvendigt, man arbejder sammen.
Det er også en ny form for kriminalitet. Som britisk politi har forklaret os i Bruxelles: Vi forsøger at klæde vores lufthavnspoliti og vores grænsepoliti på, så de kan se, så snart der kommer én, der er handlet. Men bagmændene finder konstant på noget nyt«.
»Derfor har vi brug for at udveksle erfaringer hele tiden. Til det formål har EU oprettet en koordinator for indsatsen mod menneskehandel. Og nu har vi så lavet en strategi for 2012-16, der dels handler om en bedre indsats og bedre rettigheder for ofrene«.
Britta Thomsen: »Jo, men vi kan bare ikke komme med i EU-sammenhængen. Vi kommer ikke til at bidrage til den forskningsbaserede rapport, som Kommissionen nu sætter i gang. Vi kommer ikke med i inderkredsen, og vi får ikke den fornødne viden. Det synes jeg er problematisk«.
»Det er da tåbeligt af EU, hvis de ikke vil have os med«, mener Line Barfod. »– nøjagtigt ligesom vi er med i Østersø-samarbejdet, det nordiske, Europarådet og OECD-samarbejdet, der i flere år har haft en koordinator, der laver forskningsbaserede rapporter, som vi er med i«.
På nogle områder ser Line Barfod EU som en direkte hindring for indsatsen mod menneskehandel. F.eks. er en af de bedste måder at stoppe menneskehandel på arbejdsmarkedet at lade fagforeningerne kontrollere, om der er ordentlige vilkår på arbejdspladser med udlændinge. Men en række domme (Laval, Viking osv.) lægger hindringer i vejen for det.
Hun lægger vægt på EU-direktivets krav om, at man så vidt muligt skal undgå at sende ofre retur til deres hjemland, fordi de så ofte bare bliver genhandlet.
Line Barfod er enig i, at man skal hjælpe ofrene. Men problemet i Danmark i dag er, at myndighederne slet ikke får identificeret de mulige ofre. »Man siger bare: Her er en, der er illegal! Derefter bliver personen sat i fængsel og sendt ud af landet i løbet af tre dage«.
Burde man så ikke følge EU for ofrenes skyld, spørger jeg? Nej, mener Line Barfod:
»De regler, der ligger i EU-direktivet, findes også i FN’s Palermo-protokol og i Europarådskonventionen. Hvis man ville, kunne vi sagtens lave en langt, langt bedre beskyttelse af ofrene herhjemme«.
»Det er jo ikke rigtigt«, siger Britta Thomsen. »Hvis man tænker sig en person, der er anerkendt som offer for menneskehandel i Danmark, men bliver standset i et S-tog med falske papirer, så kommer man i fængsel – det kan jeg da læse i avisen. Det gør man ikke i EU.
Det står tydeligt og klart i direktivet, at hvis man bliver taget i forbindelse med ”anden kriminalitet” – ulovligt ophold, falske papirer osv., som hænger sammen med det, at man er handlet – så må man ikke straffes i EU. Men det må man godt i Danmark«.
Line Barfod: »Nej, det må man ikke! De bliver straffet, men de må ikke straffes. I henhold til FNs Palermo-protokol, så må man ikke. Men man gør det i Danmark alligevel. Det er ligesom de børn, der kom som asylansøgere, dem satte man også i fængsel. Altså, vi gør en række ting i Danmark, som vi ikke må«.
Danmark overtræder altså konventionerne, spørger jeg? Ja, mener de begge.
Men Line Barfod tilføjer, at det væsentlige er at få en holdningsændring fra politisk hold. Og at uddanne de politifolk og andre, der rent faktisk møder de handlede – Arbejdstilsynet, Skat osv. Den slags er man godt i gang med i Østersøsamarbejdet.
»En af de nye trends, de fandt, var, at flere og flere giftede sig med thai-kvinder – ikke for at få thai-kvinderne til landet, men fordi så kunne de få adgang til deres børn og bruge dem til pædofili«, fortæller hun.
Nej, siger hun – det, Line Barfod taler om, er konventioner, der fungerer som en slags henstillinger, som Danmark jo tydeligvis kan lade være med at indføre. Det er ikke lovgivning på samme måde som i et EU-direktiv.
Så specifik plejer man ikke at være i dansk lovgivning, anfører Line Barfod. »Men Palermo-protokollen burde selvfølgelig efterleves i Danmark. Og de danske domstole burde påse, at vi følger konventionerne. Det er vi bare ikke særlig gode til«.
Men ville vi være mere forpligtet til at følge FN-reglerne i Palermo-protokollen, hvis vi ikke havde retsforbeholdet?
Britta Thomsen: »Jo, det ville vi. Når man ikke følger direktiverne – og ikke har forbehold – kommer Kommissionen efter én. Den er jo vagthund, og det er Parlamentet i øvrigt også«.
Line Barfod: »Men det kræver jo, at nogen rejser sagerne! Vi mangler ikke regler. Det handler om at få dem efterlevet«.
Britta Thomsen: »Ja, og det er dér, Kommissionen og Parlamentet holder øje med, om man implementerer direktiverne. De, der ikke overholder reglerne, risikerer at blive slæbt for EU-domstolen«.
Hun konkluderer: »Tillid er godt, men kontrol er bedre«. Jeg kigger over på Line Barfod, men nej, Britta Thomsen får det sidste ord her i kælderrestauranten på Gråbrødre torv.
Samtidig skal ordningen i højere grad end hidtil imødekomme den enkeltes behov, og der skal f.eks. kunne gives støtte til skolepenge for offerets børn.
Efterspørgslen efter købesex skal reduceres gennem kampagner i 2013 og 2014.
Folketinget vedtog enstemmigt i marts 2012 en udvidelse at begrebet menneskehandel til at omfatte udnyttelse af strafbare handlinger – f.eks. af børn, som begår butikstyveri – og en forhøjelse af strafferammen for menneskehandel fra 8 til 10 års fængsel.
Derved har Danmark indført de samme definitioner og strafferammer som i EU-direktivet fra 2011.