Letland siger ja til euroen

Tirsdag den 4. juni 2013 vedtog EU-Kommissionen at indstille til medlemslandene, at Letland bliver det 18. land i euro-samarbejdet. Det volder stor tilfredshed i Kommissionen, at landet netop nu vælger at gå ind i samarbejdet, oplyser Fyns Amts Avis i artiklen »Letland får grønt lys til euroen«.

Tilfredsheden er ekstra stor, fordi Letland blev hårdt ramt af krisen i 2008, hvor landets økonomi blev forringet med hele 18 procent. I 2011 sagde Kommissionen nej til, at landet kunne overgå til euroen sammen med nabolandet Estland. Men siden da er forholdene blevet stærkt forbedret.

Letlands budgetunderskud er kun på 1,2 procent, og den offentlige gæld er på 40,7 procent. Begge tal ligger under EU's krav om, at underskuddet skal være mindre end 3 procent og gælden under 60 procent. I 2012 havde man en vækst på 5,6 procent, og arbejdsløsheden er bragt ned fra 20 procent til under 13 procent.

Letlands egen befolkning er dog ikke særlig begejstret ved tanken om at gå over til euroen. En måling fra april viser, at 62 procent af de adspurgte er imod, mens kun 36 procent er for.

EU fortsætter kamp mod billige solceller
Trods modstand fra hele 15 EU-lande fortsætter Kommissionen sine bestræbelser på at gøre de kinesiske solceller så dyre, at EU's solcelleproducenter kan konkurrere med dem. Det oplyser Børsen onsdag den 5. juni 2013 i artiklen »EU giver sig i solcellekrig med Kina«.

I første omgang vil Kommissionen kun indføre en told på 11 procent over for kinesiske solceller. Men hvis kineserne ikke i løbet af to måneder hæver deres priser, vil tolden blive kraftigt forhøjet. I gennemsnit vil den ligge på 46 procent, men for visse typer af solceller vil den nå op på 67 procent.

De kinesiske producenter af solceller sidder på cirka 60 procent af verdensmarkedet, og i 2012 eksporterede kineserne solceller til EU-landene for 157 milliarder kroner. Kineserne truer med at svare igen med told på varer fra EU-landene, og derfor har især Tyskland været modstander af straffetolden på de kinesiske solceller.

EU's medlemslande har ingen mulighed for at forhindre Kommissionen i at lægge told på varer fra lande uden for EU. Det er dog en forudsætning, at toldsatserne kun er midlertidige. Skal de fastholdes, kræver det godkendelse i Ministerrådet.

Dyrt at kæmpe mod regeringen om EU
Der er ikke lige vilkår, når man kæmper mod regeringen i et EU-spørgsmål. Det fremgår af artiklen »Kæmpeforskel på advokathonorar i sag om EU-traktat«, der blev bragt i Politiken mandag den 3. juni 2013.

Det drejer sig om retssagen om Lissabon-traktaten, hvor 30 borgere lagde sag an mod regeringen, fordi de mente, at traktaten burde være blevet behandlet efter reglerne i Grundlovens § 20, der ville have ført til en folkeafstemning.

Politiken oplyser, at Højesteret kun tilkendte sagsøgernes advokat, Karen Dyekjær, et salær på 2,4 millioner kroner, mens Kammeradvokaten af staten fik udbetalt 7,5 millioner kroner - altså mere end tre gange så meget.

Den store forskel kritiseres af advokat Pernille Backhausen, der er formand for procesretsudvalget i Advokatsamfundet. Hun siger, at det udfordrer princippet om, at begge parter skal have lige muligheder for at føre deres sag, sådan som det kræves af konventionen om menneskerettigheder.

Karen Dyekjær udtaler til bladet, at hendes arbejde var så omfattende, at hun burde have haft cirka 5 millioner kroner i erstatning, hvis erstatningen skulle svare til hendes arbejde med sagen.

EU-godkendelse kan føre til øget resistens
Ifølge Effektivt Landbrug for 31.5.2013 har EU godkendt antibiotika-stoffet Florgane til svin. Det står i artiklen »Nyt EU-godkendt antibiotikum er ikke godt nok«.

Ifølge bladet udtrykker Sundhedsstyrelsen bekymring over godkendelsen, fordi den giver mulighed for, at man kan bruge stoffet i en mindre dosis, og at man kan nøjes med en enkelt injektion.

Hvis svineavlerne bruger denne fremgangsmåde, er der en stor risiko for, at en infektion ikke bliver slået helt ned, hvad der forøger muligheden for, at bakterierne overlever og bliver resistente over for antibiotika. Det siger Niels Christian Kyvsgaard, der er leder af Sundhedsstyrelsens veterinærmedicinske sektion.