Til kamp mod Trojkaen

EU's håndtering af krisen har kun ført til større recession og social nød, og nu er det nok. Det er nogenlunde parolen bag det alternative topmøde ALTER SUMMIT, som løber af stablen i denne weekend. Halvandet hundrede faglige og sociale organisationer fra hele Europa mødes for at diskutere, hvordan man ellers kan skrue en økonomisk redningsplan sammen.

Og ifølge Inger V. Johansen, der er medlem af bestyrelsen i den EU-kritiske tænketank TransformDanmark, kan det være starten på et europæisk oprør.

»Man kan sige at det er et forsøg på at lave en modstandsbevægelse, og nogen siger ligefrem, at det er et forsøg på at lave oprør. Vi har set det i Nordafrika, vi har set det i Tyrkiet. Nu rykker det måske også i Europa,« siger hun, da Notat møder hende, dagen inden hun tager af sted til Athen.

Hendes organisation - TransformDanmark - er den ene af to danske, der er registreret på ALTER SUMMIT's deltagerliste. Hun var med, da idéen om et alternativt topmøde startede, og hun håber, at ALTER SUMMIT kan få de europæiske politikere lidt op af stolene.

»Hvis man lytter til EU-toppen, så er der en bekymring over den sociale nød og den stigende ulighed. Og den bekymring handler i høj grad om, at der har været protester. Det eneste, der kan rykke dem, er, hvis de bliver bange for et oprør eller oprørslignende bevægelser,« siger hun.

Brug for fælles reformer
Idéen om ALTER SUMMIT opstod i efteråret 2012 på mødet Firenze 10+10, som blev afholdt i forbindelse med konferencen European Social Forum. Lige fra starten var tanken at lave et alternativ til den nuværende krisehåndtering, og arbejdet med et forslag til en fremtidig politik begyndte med det samme.

På mødet i Athen er det meningen, at deltagerne skal vedtage et manifest for et andet Europa, som det hedder. Man vil kræve en nedskrivning af den offentlige gæld og et stop for al tilbagebetaling, indtil der er lavet et sikkerhedsnet mod fattigdom og arbejdsløshed. Pengene skal for eksempel komme fra en engangsskat på de rigeste i EU, for manifestet mener at vide, at de rigeste ti procent ejer mere end halvdelen af formuerne i EU. Det er den eneste måde at få vendt skuden på, mener Inger V. Johansen.

»Det her skal sparke hele sparepolitikken ud af EU. Det at man vil formindske den offentlige sektor, og at man vil undergrave velfærden. Det er de folkelige og faglige bevægelserne, der kan rykke noget. Og hvis de arbejder sammen, så kan de rykke mere, end de kan nationalt.«

I et afsnit af manifestet, der har fokus på bankerne, vil man have et opgør med de banker, der er "too big to fail", som det hedder, og et andet afsnit er reserveret de europæiske fagbevægelser:

»Fagbevægelsen er presset. Hensynet til konkurrenceevnen er blevet et princip, der bruges som middel til at splitte befolkninger, øge profitter og sænke lønningerne«, hedder det. Kravene er, at de faglige rettigheder og retten til at strejke skal genoprettes, der hvor krisen har ramt.

Stadig flere protester
Forud for mødet i weekenden har der igen været protest at spore rundt omkring i de europæiske lande. Lørdag i sidste weekend gik flere tusind demonstranter på gaderne i blandt andet Madrid og Lissabon for at demonstrere mod de spareplaner, som efter deres mening tvinger Spaniens og Portugals økonomi i knæ.

Omkring 15.000 mennesker var samlet foran den internationale valutafond IMF's kontor i den portugisiske hovedstad og protesterede under slogans som "IMF get out of here" og "screw the Trojka." Et udtryk, der henviser til IMF, EU og den europæiske centralbank ECB.

I starten af maj fremlagde den portugisiske regering en spareplan, som satte arbejdstiden op fra 35 til 40 timer og indebar en fyreseddel til 30.000 offentligt ansatte. I alt skal Portugal spare 4,8 milliarder euro over de kommende tre år for at leve op til de krav, som IMF og EU stillede, da landet fik et kriselån på 78 milliarder euro tilbage i 2011. Og de nye portugisiske arbejdsløse er bare det øverste trin på en kedeligt stigende arbejdsløshedstrappe.

Ifølge nye tal fra Eurostat ligger arbejdsløsheden i Europa nu på 26,6 millioner mennesker. Det svarer til 11 procent af arbejdsstyrken og næsten en fjerdedel af dem er unge. Det er blandt andet dem, som ALTER SUMMIT forsøger at nå, fortæller Inger V. Johansen.

Mangel på dansk støtte
Når ALTER SUMMIT går i gang vil der være langt mellem de deltagere, som hilser på hinanden med et "goddag". Kun omkring 15 danskere har valgt at tage turen til den græske hovedstad. Det er primært folk fra Enhedslisten og så fra Transform Danmark. Og det er beklageligt, for også i Danmark kan man spore en utilfredshed med det europæiske projekt, mener Inger V. Johansen.

»Det vi så ved det forrige valg til EU-parlamentet var, at stemmeprocenten faldt til 43 procent. Og det er, fordi befolkningen er ved at være meget kritisk eller modstandere af EU.«

Hendes bekymring bliver bekræftet i en ny måling, som netop er foretaget for Gallup, hvor hele 40 procent af den danske befolkning mener, at EU er ude på et skråplan. 39 procent mener, at vi helt skal melde os ud.

Hun så gerne, at den danske fagbevægelse gik forrest for at organisere sig i så stort et forum som ALTER SUMMIT. Hun er godt klar over, at Danmark ikke har mærket den økonomiske krise på samme måde som de sydeuropæiske lande, men alligevel skal vi være forberedt, siger hun.

»EU's politik presser også danske lønninger. Derfor vil det være klogt for den danske fagbevægelse at se lidt på, hvad der sker syd for grænsen. Vi har jo nogen af de samme politikker, og derfor er det nødvendigt, at vi er forberedt på at kunne gøre noget,« forklarer hun og pointerer samtidig, at der ingen europæisk mobilisering er, hvis den ikke starter på et nationalt plan.

Uenighed om projektet EU
Men selvom idéen om ALTER SUMMIT emmer af solidaritet og en indbyrdes forståelse, har der været et emne, som organisationerne er gået uden om. En potentiel varm grød, om man så må sige. De fleste bevægelser, der deltager på ALTER SUMMIT, placerer sig politisk på venstrefløjen, men der er ingen entydig holdning til selve det europæiske projekt, fortæller Inger V. Johansen. Og derfor har man undgået den diskussion.

»Vi har været nødt til at holde spørgsmålet om, hvorvidt EU som projekt er en god idé ude af det her. Ellers ville vi aldrig blive enige. Selv så jeg gerne, at vi helt fandt et alternativ til EU, men sådan er det ikke i de lande, som er med i eurozonen,« siger hun.

I stedet fokuserer organisationerne på at være fælles om en modstand mod krisepolitikken, og spørgsmålet er så, hvor længe man kan lave et samarbejde uden at tage stilling til EU-projektet. Men det problem afviser hun.

»Vi må tage spørgsmålet om det europæiske projekt hen ad vejen. Der skal nok komme flere alternative møder. Næste gang bliver det formentlig den fælles bankunion, der bliver overskriften,« siger hun.