NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Her er lovforslaget: Alt er forbudt
Al databehandling, som ikke er udtrykkeligt nævnt i ny lov, bliver i udgangspunktet forbudt. Det sætter grundlæggende rettigheder under pres.
Af Staffan Dahllöf
1. december 2014
En ny, EU-omfattende datalov er på vej. Med den følger en helt ny måde at lovgive om databeskyttelse, og dermed også om ytringsfrihed, forskning og forvaltning.
Da loven skal udformes som en forordning, vil den gælde på samme måde i 28 lande med 28 forskellige forvaltningssystemer og rettighedstraditioner. Modsat i dag, hvor den gældende datalov er et direktiv, der fortolkes og gennemføres forskelligt i de enkelte lande.
Udgangspunktet for det nye forslag er, at navne og andre oplysninger, som kan knyttes til en bestemt person, kun må indsamles og bruges, hvis:
• Den enkelte har givet tilladelse, eller behandlingen er forankret ved lov
• Der er et klart defineret formål, og oplysningerne kun bruges til lige præcis det
• Oplysningerne kan slettes efterfølgende, kaldt ”retten at blive glemt”.
Truet på indtjeningen
De strengere rammer for den nye datalov motiveres blandt andet med virksomheders misbrug af personoplysninger. Der skal strammes gevaldigt op med bøder på 1.000.000 euro eller større. Store virksomheder skal kunne straffes med bøder på 2-5 procent af deres globale omsætning.
Ganske som forventet har selskaber som Facebook, Google, Microsoft, Apple, eBay og Amazon protesteret vildt og voldsomt mod forslaget, og de er støttet af de amerikanske myndigheder.
Men problemet er ikke kun, at nogle virksomheder føler sig truet på deres indtjening og forretningsmodel.
Et andet grundlæggende dilemma er forslagets konsekvenser for andre rettigheder, som også er baseret på lov. Det gælder for eksempel ytringsfrihed, forskningsfrihed, god forvaltning og retten til at indsamle og have adgang til viden.
Alt, som ikke er tilladt
Hvordan dilemmaet skal løses, har embedsmænd fra EU-landene forhandlet om siden 2012. Det går trægt, blandt andet fordi to forskellige måder at lovgive på støder sammen.
Ytringsfrihed, herunder ret til aktindsigt, og forskningsfrihed bygger på princippet om, at alt er tilladt, med mindre det er udtrykkeligt forbudt.
Forslaget om databeskyttelse bygger på det modsatte: Kun den databehandling, som er nævnt i loven, er tilladt.
Derfor bakser forhandlere nu med at udarbejde længere lister over undtagelser og præciseringer, der reelt udhuler forslaget. De skal blandt andet forhindre, at den nye lovgivning lukker de i dag åbne tyske Stasi-arkiver. Og de skal sikre, at man fortsat kan få aktindsigt i dokumenter, som indeholder navne, at kommuner ikke skal tvinges til at slette i sagsakter, og at forskere stadig kan benytte sig af lægejournaler og viden om, hvor mennesker arbejder og bor.
91 artikler plus det løse
Først når embedsmændene i Ministerrådets arbejdsgrupper er blevet nogenlunde enige, vil ministrene tage stilling. Det bliver muligvis i foråret 2015. Derefter skal Rådet og Kommissionen forhandle med Parlamentet om forslaget.
Parlamentet lagde sig fast på en holdning i marts i år. De nye medlemmer, som blev valgt ind i maj, har derfor endnu ikke taget stilling til forslaget.
Det oprindelige lovforslag var på 91 artikler. Det antal er vokset siden hen.
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret og har spurgt til indholdet ved ni forskellige møder siden 2012, men har endnu ikke givet regeringen et endeligt forhandlingsmandat.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1278 1. december 2014