NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tillykke med FN-dagen. Den 24. oktober bør være en dag, hvor vi fejrer FN’s succeser med hensyn til f.eks. indsatsen i Makedonien, bekæmpelsen af SARS, arbejdet for respekt for menneskerettighederne og international fred og sikkerhed.
Men det er også en dag, hvor man må se på, hvordan organisationen prioriteres, og hvordan Danmark bedst bidrager til FN’s arbejde for en retfærdig international retsorden.
Her står det skidt til. Den 1. januar 2004 lukker FN’s nordiske kontor efter mere end 55 år i Danmark. Det ville koste et par sølle millioner årligt at holde kontoret åbent, men det er den danske regering uvillig til at afsætte.
EU får tre gange så meget
Det kniber i det hele taget med at ville støtte FN, som siden Anden Verdenskrig har haft som mål at samle ikke kun verdens stater, men verdens mange folk, for at undgå krig og forbrydelser mod menneskeheden.
I erkendelse af, at ufred ofte bunder i en ulige fordeling, går langt de fleste af FN’s udgifter til social og økonomisk udvikling.
Men FN og de mange tilknyttede organisationer kan ikke udnytte deres fulde potentiale med et budget på under 200 milliarder kroner. Til sammenligning koster Den Europæiske Union hvert år de europæiske skatteydere 700 milliarder kroner. Det er utroligt, at nogen åbenbart mener at Den Europæiske Union er over tre gange så meget værd end De Forende Nationer.
Halvdelen af EU’s budget går endda til en protektionistisk landbrugspolitik, som går stik imod FN’s globale sigte.
EU modarbejder FN
EU modarbejder også FN’s miljøprogram ved at fiske havene ud for de vestafrikanske lande tomme for fisk. I stedet for at opbygge en EU-hær burde man satse på flere midler til FN’s fredsarbejde.
EU begrænser i øvrigt Danmarks mulighed for at arbejde for menneskerettighederne. Dels fordi unionens medlemslande skal tale med en tunge. Dels fordi man laver studehandler med lande som Iran.
Må gøre som Norge og Schweiz
Hvis Danmark ønsker at få udenrigspolitisk indflydelse, må vi stå udenfor EU. Så kan vi gå sammen med ligesindede lande som Norge og Schweiz, der senest i Johannesburg i 2002 fik ros af chefen for FN’s udviklingsprogram, Malloch Brown.
Det skete, efter at de to lande gennem en »yderst effektiv guerilla-operation« havde sikret, at økonomiske regler ikke blev gjort mere væsentlige end internationale miljøregler.
Aktionen mødte hård modstand fra EU og USA. Det fik Norges udviklingsminister til at sige, at han var »glad for, at vi [Norge] ikke er med i EU nu. Så havde dette ikke været muligt«.
Da vi bøjede os
I en anden sag gav Danmark, Sverige og Finland i 1995 efter for truslen fra EU-Kommissionen om en retssag. Det skete, da disse nordiske lande søgte at stå sammen med Norge i en sag om transport af affald på tværs af grænser.
Det var ikke alene pinagtigt, men også forkasteligt. Men Norge havde mod til at tage sagen videre og vandt derefter i FN.
Kun ved at frigøre os fra Den Europæiske Union, kan vi vise FN den respekt og støtte som organisationen har fortjent.
Ditte Staun,
EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen mod EU
Grimhøjvej 20
8220 Brabrand