NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I dette nummer af NOTAT forsøger vi at danne et overblik over hvad der for tiden er i gang i verden på handelsområdet.
I øjeblikket forhandles der en frihandelsaftale (TTIP) mellem USA og EU, som meget muligt kan få stor betydning for en lang række områder, bl.a. miljø, fødevarestandarder, f...
Læs mere
Den kommende folkeafstemning om patentdomstolen den 25. maj 2014 er teknisk, men vigtig. Derfor ser NOTAT i dette nummer nærmere på de konsekvenser, et ja og nej henholdsvis vil få.
Ved et eventuelt ja, afgiver Danmak suverænitet til en europæisk mellemstatslig domstol. Grundloven kræver ved suverænitetsafgivelse ent...
Læs mere
Denne måned stiller vi skarpt på den frihandelsaftale med USA, som EU i øjeblikket forhandler om. Ved redaktionen af dette nummer var 2. runde af forhandlingerne for nyligt overstået.
Nummeret er en kritisk gennemgang af de interesser, der er på spil, og hvem der får gavn af en aftale. Hvor ligger konflikterne og er d...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT har vi sat os for at undersøge forholdet - mellem EU på den ene side og Israel henholdsvis Palæstina på den anden side.
EU's forhold til Mellemøsten-konflikten er indviklet, nogle vil endda sige dobbeltmoralsk. På den ene side indlemmes Israel mere og mere i aftale med EU, på den anden s...
Læs mere
TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) har efterhånden været under forhandling siden 2013. Hvis frihandelsaftalen på et tidspunkt bliver endeligt bliver klappet af mellem de europæiske og amerikanske forhandlere, skal den igennem en godkendelsesproces. NOTAT har spurgt EU-Kommissionen, hvordan det kommer til at...
Læs mere
I juli, mens bølgerne mellem Grækenland og Tyskland gik højt, meddelte den franske præsident François Hollande, at han gerne ser et tættere finanspolitisk samarbejde mellem euro-landene i fremtiden.
»Hvad der truer os, er ikke for meget Europa, det er manglen på Europa«, skrev han i et debatindlæg i den franske avis ...
Læs mere
Aftaler om frihandel og investeringer bliver lagt henover det globale landskab med et tempo som togskinner under industrialiseringen. Efter forsøget på at lave én stor master-aftale faldt sammen under WTO (World Trade Organization), har de store udviklede lande kæmpet om at sætte standarderne for international handel.
Det har taget næsten seks år at stable TPP – Trans Pacific Partnership – på benene. Formålet er at fjerne handelsbarrierer og etablere regler på områder som miljø, fødevarer og e-handel for de 12 lande, der tilsammen producerer 40 procent af verdens økonomiske output.
Det har længe været en af Obamas vigtigste priorit...
Læs mere
I debatten om frihandelsaftalen med USA trækker fortalere for ISDS-mekanismen ofte "Kina-kortet": Argumentet er, at man kun med ISDS i TTIP kan sikre globale standarder for investeringsbeskyttelse fremover. Men Kina har allerede indgået mange aftaler med ISDS, og derfor kan Kina-kortet ikke bruges i den sammenhæng, vurderer e...
Læs mere
Obamas fodspor
Deal eller no deal. Enten bliver frihandelsaftalen mellem EU og USA forhandlet af i Obamas periode, som handelskommissær Cecilia Malmström satser på, ellers bliver de skubbet til side i en valgkamp, der i sidste ende vil betyde, at de europæiske forhandlere skal forholde sig til en ny a...
Læs mere
HANDELSTEKNISK. Den omdiskuterede ISDS-mekanisme, der tillader virksomheder at sagsøge stater for tabt fortjeneste, har sat EU’s forhandlinger om en handelsaftale næsten i stå. Men nu har den socialdemokratiske gruppe i handelsudvalget (INTA) overraskende skiftet deres kritiske holdning ud med et kompromis med de borgerlige o...
Læs mere
Der står klorbad, hormonkød og genmodificerede afgrøder (GMO) på menuen, når EU og USA forhandler om handels- og investeringsaftalen TTIP.
USA håber på mere eksport af især kød, hvede og soja, som det amerikanske landbrug storproducerer.
»Vores kødfolk vil kunne eksportere ...
Læs mere
ENERGI. Amerikanerne oplever en revolution på energifronten. Ved brug af fracking, som er en kontroversiel metode til at udvinde olie og gas, forventes USA ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA) at overgå Saudi-Arabien som verdens største olieproducent og Rusland som verdens største gasproducent omkring 2...
Læs mere
Selskabet Greenland Contractors ejes for to tredjedels vedkommende af MT Højgaard og for den sidste tredjedel af Grønlands selvstyre. Det beskæftiger 320 danskere og 80 grønlændere, og de har givet Grønland en årlig skatteindtægt på cirka 200 millioner kroner om året.
Men nu er det slut. For i modsætning til tidligere...
Læs mere
REPORTAGE. Ideen om fri konkurrence er en af grundstenene i EU-samarbejdet. Men ideen er ikke vores egen. Den er en direkte konsekvens af amerikansk tilstedeværelse i Europa efter Anden Verdenskrig.
»Vesteuropæerne var simpelthen nødt til at blive amerikaniseret for at konkurrencepolitikken kunne få succes«.
S...
Læs mere
Frihandel er godt for alle parter, jo friere des bedre.
Det er den lidt karikerede logik bag de mange forsøg på at etablere en ny orden for handel med varer, tjenesteydelser og investeringer.
Forhandlinger om internationale regler i regi af FN-organet WTO (World Trade Organisation) har kørt på lavt blus ...
Læs mere
Frihandelsaftalen (TTIP), der forhandles mellem USA og EU, har potentiale til at få stor betydning for miljø, fødevarestandarder, økonomi, finansvæsen og arbejdsmarkeder, ikke blot i EU og USA, men i hele verden.
Sideløbende med TTIP finder andre forhandlinger sted, mellem USA og enkeltlande, ...
Læs mere
På redaktionens skrivebord ligger en kæmpe stak papirer om frihandelsaftalen mellem EU og USA. Papirer der er fortrolige, men er blevet lækket, og som udgør det samlede informationsmateriale til handelsudvalget i EU-Parlamentet. Af disse papirer fremgår det blandt andet, at EU ikke står til at få den helt store ø...
Læs mere
Skal EU i aftalen med USA acceptere særdomstole? Det spørgsmål vedrører den måske mest følsomme del af en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA. På ”forhandler-engelsk” kaldes det ISDS (Investor-State Dispute Settlements - eller investor-stat-tvistbilæggelsessystem). Formålet er, at investorer skal kunne søge kompen...
Læs mere
Når det kommer til EU, kan det være farligt at begive sig ud i at stille spørgsmål, der kun kan besvares med et ja eller et nej. Det klinger lidt af den store beslutning, som blev truffet i 1972, men som alligevel har fået lov at dominere debatten i årtier. De færreste ønsker mere benzin på det bål.
Men tænker man lid...
Læs mere
Siden efteråret har EU og USA forhandlet om en omfattende handels- og investeringsaftale. En del af forhandlingerne er, om der på en række områder skal være ens forbruger- og miljøstandarder i EU og USA.
Det har fået europæiske miljø- og forbrugerorganisationer til at råbe vagt i gevær. De frygter, at EU kan blive nød...
Læs mere
FRI HANDEL? Et fotografi fra 1992 har fået næsten ikonisk status for enhver, der interesserer sig for frihandelsaftaler. Det viser de daværende ledere for USA, Canada og Mexico underskrive den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA, som på mange måder blev normsættende for sin slags.
Læs mereDer har været en stor debat omkring hvordan og hvor meget civilsamfundet har været involveret i forhandlingsmandatet og debatterne om frihandelsaftalen - hvordan har I oplevet det?
»Vi ved, at det er et følsomt emne, men vi har faktisk aldrig før haft forhandlinger, hvor vi i så høj grad har inkluderet civils...
Læs mere
EU-kommissæren for handel, Karel De Gucht, har besluttet at gå i tænkeboks omkring det omstridte element i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA, der går under det lidt klodsede navn ISDS eller 'Investor-State-Dispute-Settlement'.
Karel De Grucht siger i en pressemeddelelse på EU-Kommissionens hjemme...
Læs mere
Der er meget forskellige traditioner for varestandarder, miljøregulering og teknisk regulering i hhv. EU og USA. Og især to eksempler til at illustrere problemet er ført i marken af flere iagttagere.
Det ene er de forskellige regler for brug af "crash test dummies" - dukker til sikkerhedstest af biler - hvor amerikane...
Læs mere
Enhedslisten kom til at fortryde sit mandat til regeringen, og har efterfølgende sendt regeringen en byge af spørgsmål om aftalens konsekvenser.
Men hvis regeringen, og et flertal af partierne, mener, at forhandlingsmandatet bliver overholdt, er der mest formalia tilbage. Ministerrådet tager på et tidspunkt stilling t...
Læs mere
Pladsen er Dansk Industri's store konferencesal i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Anders Fogh Rasmussen, generalsekretær i den nordatlantiske forsvarsalliance og forhenværende statsminister, står på talerstolen. Han taler om TTIP (Transatlantisk Handels- og Investeringspartnerskab), et nyt politisk proj...
Læs mere
USA og EU har denne uge indledt tredje runde af forhandlingerne om en frihandelsaftale tværs over Atlanten. Og det er de helt følsomme emner, der er på spil.
Et mødereferat, som NOTAT har fået aktindsigt i, viser, at der i anden forhandlingsrunde i starten af november blandt andet blev talt om, hvordan man kan overkom...
Læs mere
PROFITRET. Virksomheder verden over har fået øjnene op for en mekanisme, som set med forretningsøjne næsten er for god til at være sand. ISDS (Investor-State Dispute Settlement), er særlige domstole, hvor virksomheder udenom det normale retssystem kan søge erstatning, hvis et land indfører regulering, der begrænser nuværende ...
Læs mere
EU og USA, der tilsammen udgør halvdelen af verdens økonomi, en tredjedel af verdens handel og to tredjedele af verdens udenlandsinvesteringer, har sat sig for at forhandle verdens hidtil største og mest omfattende frihandelsaftale nogensinde, som efter den oprindelige plan skal ligge klar til vedtagelse ved udgangen af 2014....
Læs mere
INTERESSEKAMP. »Forbrugere på begge sider af Atlanten bør være på vagt, når ikke-valgte forhandlere, rådgivet af store virksomheder, sætter sig for at omskrive vore sikkerhedsstandarder bag lukkede døre.«
Advarslen kommer fra den amerikanske forbrugerorganisation Public Citizen, og står ikke alene. Be...
Læs mere
Udover det åbenlyse, som sprog, kultur og historie er der nogle grundlæggende forskelle mellem USA som fungerende valutaunion, og EU’s bestræbelser på at etablere noget der ligner.
EU-lande bruger cirka 1 procent af BNP (bruttonationalproduktet, den samlede værdi a...
Læs mere
Udover det åbenlyse, som sprog, kultur og historie er der nogle grundlæggende forskelle mellem USA som fungerende valutaunion, og EU's bestræbelser på at etablere noget der ligner.
EU-lande bruger cirka 1 procent af BNP (bruttonationalproduktet, den samlede værdi af varer og tjenesteydels...
Læs mere
Efter otte år med George Bush bliver der nu sendt radikalt andre – og mere positive – signaler, til EU fra den anden side af Atlanten. Obama har slået ørerne ud og vist villighed til at lytte til EU. Det skyldes en anerkendelse af, at USA ikke kan løse sine problemer uden hjælp fra stærke alliered...
Læs mere
Efter otte år med George Bush bliver der nu sendt radikalt andre – og mere positive – signaler, til EU fra den anden side af Atlanten. Obama har slået ørerne ud og vist villighed til at lytte til EU. Det skyldes en anerkendelse af, at USA ikke kan løse sine problemer uden hjælp fra stærke alliered...
Læs mere
Efter otte år med George Bush bliver der nu sendt radikalt andre – og mere positive – signaler, til EU fra den anden side af Atlanten. Obama har slået ørerne ud og vist villighed til at lytte til EU. Det skyldes en anerkendelse af, at USA ikke kan løse sine problemer uden hjælp fra stærke alliered...
Læs mere
Det internationale samfund må gennemtvinge en to-statsløsning. Men Israels bekymring for sin sikkerhed må også tages alvorligt. Derfor må EU være parat til at udsende tropper, til at sikre freden og overvåge at aftalerne holdes.
Det mener Gershon Baskin, leder af det Israelsk-Palæstinen...
Læs mere
Palæstinensernes valg. Valgene til Palæstinas parlament er en blanding af forholdstalsvalg og af valg i enkeltmandskredse, sådan som man kender det i England. 66 af de 132 pladser besættes efter forholdstalsvalg, mens de sidste 66 afgøres af, hvem der får flertal i de enkelte distrikter.
...
Læs mere
På tre punkter har den nuværende krise fælles træk med den store krise i 1929. Den er begyndt i USA. Den skyldes spekulation i ikke-eksisterende værdier. Og i begge situationer har banker optrådt uansvarligt, om end på forskellig måde.
I 1929 lånte de amerikanske banker folk penge med sikkerhed i ...
Læs mere
Det er ikke nødvendigvis et problem at sundhedsudgifterne i USA sluger 15,3 procent af landets bruttonationalprodukt, mens det tilsvarende tal i Danmark er 8,9.
Det høje amerikanske tal kan også ses som et tegn på at her findes jobs og indtjeningsmuligheder.
Sådan argumentere...
Læs mere
»Med det europæiske blue card sender vi det klare signal til verdens højtuddannede, at de er velkommen i den Europæiske Union.« Det sagde Kommissionens formand José Manuel Barroso da han i oktober 2007 præsenterede forslaget om en EU-ordning for arbejdstilladelser til højtuddannede fra lande uden for EU. Fo...
Læs mere
I en opsigtsvækkende artikel i »The Washington Trade Dally« den 1. april 2008 blev det afsløret at de langtrukne forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen (WTO) nu er ude af dødvandet, og en ny aftale lige om hjørnet mellem organisationens 148 medlemslande. I 2001 indledtes den såkaldte Doha Udviklingsru...
Læs mere
Alle lobbyister og lobbyvirksomheder skal registreres i et offentligt register. Alle bidragsydere, beløb, aktiviteter og ansatte skal indberettes og er tilgængelige på internettet. Overtrædelse af lobbyreglerne kan koste en bøde på op til 200.000 dollars og fængsel i op til fem år.
Det...
Læs mere
Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 har sat sig mange spor i forhold til identifikation og overvågning af menneskers gøren og laden. USA har øget sikkerhedsniveauet og dermed også indsamlingen af oplysninger om de personer som v...
Læs mere
»Vi kan ikke længere, udelukkende på nationalt plan, afgøre hvilket udstyr der er brug for, og dernæst gennemføre separate nationale forskningsprogrammer og ordninger for indgåelse af kontrakter,« sagde EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana efter vedtagelsen den 14. maj af en ny investeringspulje...
Læs mere
Vi står ikke i den situation at vi kan vælge, om EU skal have en udenrigspolitik. Det har EU. I dag er det en vaklende, på visse punkter direkte reaktionær og modsætningsfyldt udenrigspolitik. Og det kan blive værre endnu, især hvis forfatningstraktaten eller de mest afgørende dele af den bliver ...
Læs mere
EU har efter udvidelsen både ændret sig indadtil og udadtil. Med den seneste udvidelse er EU'sydre grænser skubbet længere mod øst. Rus-land, Hviderusland, Ukraine og Moldova ermed ét blevet »nært udland«.
Især de nye EU-lande har presset på forat få en mere kontant og samme...
Læs mere
»Splittelsen er væsentligt mindre end i 2003«. Sådan vurderer Geir Lundestad forholdet mellem EU og USA. Han er direktør for det norske Nobel-institut, professor i historie, og forfatter til en langrække bøger om relationerne mellem USA og Europa, herunder EU. Hans seneste bog om det...
Læs mere
For Europa bør opgaven på verdensscenen bl.a. være at imødegå de nye sikkerheds-trusler gennem samarbejde og respekt for et internationalt retssamfund, der bygger på institutioner og samarbejdsstrukturer som f.eks. FN og NATO. Det afgørende er, at det ikke er »magtens ret«, men »rettens magt«,de...
Læs mere
Danmark er i den sammenh...
Læs mere
Amnesty International kritiserer i sin netop udgivne årsrapport EU-landene for at hjælpe USA med at transportere terrormistænkte til lande som Syrien, Ægypten og Saudi-Arabien, hvor de udsættes for tortur.
Europarådets nye kommissær for menneskerettigheder, den svenske diplomat Thomas Ham...
Læs mere
Det var et erklæret mål med fællesmarkedets dannelse i 1957 at landbrugsstøtten skulle styrke landbruget, så man kunne brødføde de europæiske befolkninger. Man skulle ganske enkelt forøge landbrugets produktivitet, sikre landbefolkningerne en rimelig levestandard, sikre forsyningerne...
Læs mere
Troen på at EU kan blive en modvægt til USA har igennem nogle år fået ganske mange modstandere af EU til at skifte holdning. De er blevet tilhængere af EU-samarbejdet, fordi de ser det som den eneste mulighed for en fredeligere verden.
Men er EU en sådan mulighed? Det er vi...
Læs mere
Spanien betragtes i øjeblikket som en af EU's succes'er. Landet har en kraftig vækst og en lav arbejdsløshed. Men succes'en hviler på et skrøbeligt grundlag, siger Wolfgang Munchau, der er fast kommentator ved det engelske blad Financial Times. Det sker i en artikel 20.2.2006.
...
Læs mere
USA's ledende rolle i verden varer ikke for evigt. Fiaskoen ved at nå de opsatte mål i Irak er et af flere eksempler herpå, mener den dansk-svenske freds- og konfliktforsker Jan Øberg.
»USA har udstrakt sine ambitioner alt for langt, man har ledelsesproblemer, og problemer med sin legitimitet. Det er nu at E...
Læs mere
USA vil fra den 25. oktober 2005 kræve visum af alle indrejsende, der ikke har et elektronisk foto i deres pas.
Det vil skabe store problemer for alle danskere, der skal til USA efter dette tidsrum.
De kan nemlig ikke bare gå til deres paskontor og få et pas, der opfylde de amerikanske bestemmelser. Da...
Læs mere
Han har længe brugt netop USA's George W. Bush som argument for at EU skal blive stærkt på verdensscenen, og tilmed skal kunne intervenere ved hjælp af militære styrker i hele verden...
Læs mere
I artiklen gengives de militære udgifter pr. land i 2002, målt i dollar...
Læs mere
Siden folkeafstemningen i 1972 har et stort antal af dem, der dengang gik ind for EU, ændret holdning og stemmer i dag nej ved de folkeafstemninger, der holdes med jævne mellemrum.
Desværre har også et antal nej-sigere skiftet holdning og går i dag ind for EU. Det er sket på trods af, at det EU, som vi har i...
Læs mere
Amerikas overlegenhed på det militære område gør en ting klart: Europa bruger for mange penge på forsvaret. I stedet for at forsøge at konkurrere med USA på det militære felt, burde de europæiske lande se kendsgerningerne i øjnene og indse, at de hverken har evnen...
Læs mere
Det hele startede den 20. september 2001 med et møde blandt EU's justitsministre. De blev enige om, at en aftale om strafferetligt samarbejde, hvad angik terrorister, burde forhandles på plads med USA. Allerede dagen efter kom svaret fra USA: Det ville man gerne, men USA havde fjernet ordet 'terrorister', så der nu bl...
Læs mere
Efter krav fra USA vedtog EU's justits- og indenrigsministre den 8.6.2004, at nye pas skal indeholde »digitale fotos« med ansigtstræk og kranieform, skriver Berlingske Tidende 9.6.2004.
Efter eksperters mening er disse billeder næsten umulige at forfalske, og de regnes faktisk for mere sikre end fingeraftræk.
...
Læs mere
EU's støtteordninger til landbruget ligger nogenlunde fast på 300 milliarder kroner om året. Men støtten til landbruget er i virkeligheden væsentlig større, oplyser OECD i Paris ifølge Jyllands-Posten for 14.6.2004
Størstedelen af landmændenes støtte betales af forbrugerne, der er tvunget til at betale høje ...
Læs mere
Idehistorikeren Run...
Læs mere
Tolden er en straf for de skattefradrag, som USA giver virksomheder, der sælger varer til...
Læs mere
Den amerikanske udenrigsminister, Colin...
Læs mere
Tillykke med FN-dagen. Den 24. oktober bør være en dag, hvor vi fejrer FN’s succeser med hensyn til f.eks. indsatsen i Makedonien, bekæmpelsen af SARS, arbejdet for respekt for menneskerettighederne og international fred og sikkerhed.
Men det er også en dag, hvor man må se på, hvordan organisationen prioriteres,...
Læs mere
Den nuværende regeringskonference om den kommende EU-forfatning startede den 4. oktober med et topmøde for stats- og regeringscheferne i Rom, og siden har udenrigsministrene forhandlet om emner som fælles forsvar, en fælles udenrigsminister, hvordan Kommissionen skal se ud, afstemningsreglerne i Ministerrådet osv.
Hvis nu du havde nogle soldater, en udenrigsminister, nogle ambassader rundt omkring i verden og ikke mindst muligheden for at bestemme - hvad ville du så bruge det til?
Det var nogenlunde det spørgsmål, EU’s udenrigsrepræsentant, Javier Solana, fik til opgave at besvare inden EU-topmødet i Thessaloniki i ...
Læs mere
EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, spanieren Javier Solana, fremlagde på EU-topmødet en plan, som udstikker rammerne for en fælles sikkerhedspolitisk strategi for Unionen - den første nogensinde. Af nogle iagttagere bliver den kaldt et oprydningsarbejde efter den voldsomme splittelse i forbi...
Læs mere
EU og NATO - ikke enten eller!
Af Troels Lund Poulsen, udenrigsordfører for Venstre
Ideelt set burde EU tale med én stemme. Så kunne vi blive hørt meget bedre på den internationale scene. Det er bare urealistisk at tro på et EU, der fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspol...
Læs mere