NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Diplomater og embedsmænd ser på andre faktorer end landenes politiske undtagelser i det daglige EU-arbejde i Bruxelles.
Direkte adspurgt svarer 79 procent af 131 EU-forhandlere, at det ingen betydning har, at Storbritannien, Danmark og Sverige ikke deltager fuldt ud i ØMU'en, viser en forskningsrapport fra universitetet i Göteborg - 'Gemenskap, utanförskap och inflytande i EU's Ministerråd'.
Kun 7 procent mener, at det har betydning for andre end de rent økonomisk-politiske spørgsmål. Der findes ingen dækning for påstanden, at politiske forbehold gør et land ugleset i EU. Det er andre mekanismer som styrer de professionelle forhandleres vurdering, viser rapporten. Resultaterne kan også få betydning for debatten om de danske EU-forbehold.
Højt på top 15
Argumentet har hidtil været, at hvis man står udenfor ØMU, så vil det svække ens forhandlingsposition på andre områder. Påstanden er i svensk EU-debat kendt som hypotesen om den blinde passager.
Men det passer bare ikke.
»Sverige har en forholdsvis stort indflydelse på trods af uklarheden om deltagelsen i ØMU. Vi kan heller ikke se, at de nu ti år gamle danske forbehold har haft nogen betydning for det generelle billede af Danmark blandt de andre medlemslandes EU-embedsmænd,« siger professor i statsvidenskab Rutger Lindahl, som har lavet undersøgelsen sammen med dr. Daniel Naurin.
De to svenske forskere har lavet en top 15-liste i EU-samarbejde, grundet på interviews med EU-ambassadørerne i Bruxelles, deres stedfortræder, og med andre embedsmænd.
EU-forhandlerne er blevet spurgt, hvilke andre lande som de oftest tager kontakt med i det daglige arbejde. Det gør de oftest med Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
Nord og syd
Men allerede på fjerdeplads kommer Sverige. Danmark kommer på plads nr. 7 efter Holland og Spanien.
»Foruden størrelsen på de tre lande øverst på listen, så er det vanskeligt at finde andre enkelte afgørende faktorer, som forklarer hvem som helst samarbejder med hvem, siger Rutger Lindahl.
Undersøgelsen viser, at man i hvert fald ikke kan bruge en politisk venstre-højre dimension, eller en adskillelse mellem føderalisme og mellemstatlighed som forklaring.
De adspurgte diplomater og embedsmænd mener selv, at de primært vurderer ud fra fælles interesser fra sag til sag.
Men de to forskerne fandt et geografisk-kulturelt mønster: Det vises som to tydelige forhandlingscenter i EU; et sydligt (Frankrig, Italien, og Spanien), et nordligt (Storbritannien, Sverige, Holland og Danmark) og så Tyskland som et centralt bindeled mellem syd og nord.
Betaler sig ikke at være pæn
Indenfor de to centre, samt med Tyskland, er der særlig intensive kontakter mellem embedsmændene.
Til gengæld ligner de geografiske udkantlande Grækenland, Portugal, Irland, og Finland, også politiske udkantslande. Til den kreds kan man også regne Østrig, Luxembourg og Belgien.
»Der er ingen tegn på, at Finlands omtalte pæne opførsel i EU har ført til en relativt større indflydelse,« konstaterer Rutger Lindahl, hvis undersøgelse blev slået stort op på debatsiden i avisen Dagens Nyheter.
»Vi har fået ganske mange henvendelser. Bag samtaler fra enkelte interesserede borgere kan man nok ane kampagneorganisationer. Men vores hensigt har været at tilføre nogle fakta, ikke at levere argumenter til nej-siden i ØMU-afstemningen. Hvis man er i tvivl om det, så må man bare læse rapporten i sin helhed,« siger professor Rutger Lindahl.
Rapporten 'Gemenskap, utanförskap och inflytande i EU's Ministerråd' findes foreløbig kun på svensk men vil blive oversat til engelsk. Rapporten findes på Göteborgs Universitets hjemmeside: www.cergu.gu.se