NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Efter en turbulent periode med et græsk nej til en lånepakke fra EU, og en efterfølgende aftale, som strammede grebet om den græske økonomi, valgte Alexis Tsipras at udskrive valg.Valget blev afholdt den 20. september, og faldt ud til Syrizas fordel. Dermed fortsætter koalitionsregeringen med Syriza og partiet Uafhængige græk...
Læs mere
Trods bedringstegn huserer krisen stadig i Europa, med skyhøj arbejdsløshed, statsgæld og sociale problemer. Men hvem kan gøre noget, der kan få os ud af krisen? Kan bankerne, Det Europæiske Finanstilsyn eller Jean-Claude Juncker?
Det spørgsmål tager NOTAT op i månedens magasin, hvor vi ser nærmere på, om der er ved a...
Læs mere
NOTAT åbner med dette nummer for en diskussion om, at kriseramte eurolande kan have bedst af at forlade euroen og devaluere, altså nedskrive deres valuta, så deres eksportvarer bliver billigere for dem, der skal købe.
Vi giver tilmed en opskrift på, hvordan et land skal gøre, når det træder ud, og hvordan eurosamarbej...
Læs mere
Natten før den daværende statsminister Jens Otto Krag underskrev Danmarks indtræden i EF, spurgte han eftertænksomt lederen af forhandlingsdelegationen Jens Christensen: »Er det nu rigtigt, at vi skriver under?«
Hvordan det danske ja til EF 2. oktober 1972 har påvirket de sidste 4 årtier, ser NOTAT nærmere på i månede...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT kigger vi nærmere på Tyskland. Vi stiller skarpt på, hvordan tyskerne opfatter Europa og sin egen rolle heri.
Økonom Jesper Jespersen påpeger i bladet, at euroen var en fejlkonstruktion - den har medført, at Tyskland i dag er blevet mere dominerende end nogensinde.
Er EU ved at blive e...
Læs mere
Poul Nyrup erklærede i år 2000, at euroen ville være en forsikring mod spekulation, men dette viste sig ikke helt at holde stik. I dette nummer kan du læse om Tysklands visioner for løsningen på krisen gennem strammere EU-regulering af økonomien, om Spaniens store økonomiske problemer.
Nummeret giver en god indgang ti...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT forsøger vi at opklare nogle af begreberne og at kaste lys over det politiske spil om økonomien i Europa.
Ifølge nogle euro-tilhængere viser finanskrisen at Danmark bør afskaffe kronen. Det skal nok blive en interessant debat at følge. Euroland - økonomi- og valutaunionen - er blevet sam...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT spørger vi om hvordan det er gået, i dag, næsten fem år efter indtrædelsen af de nye medlemslande i EU.
Den største enkeltbegivenhed i EU's historie er uden tvivl udvidelsen med de mange nye medlemslande, over to omgange, 1. maj 2004 med 10 lande og 1. januar 2007 med to lande mere.
Da ...
Læs mere
Royal Bank of Scotland (RBS) er en af Europas største banker. 82 procent af den er ejet af den britiske stat efter en redningsaktion i 2008, da banken var ved at gå fallit.
I midten af januar i år advarede RBS’ analytikere bankens investorer:
”Sælg alt undtagen statsobligationer, der bliver trængsel ved udgan...
Læs mere
Ved stats- og regeringschefernes seneste topmøde i Bruxelles i december var valutaunionens fremtid et af de syv emner på dagsordenen, men havnede helt i skyggen af de øvrige seks, primært flygtningekrisen.
Oplægget var ellers ambitiøst nok: Senest i 2025 skal der være gennemført en økonomisk og monetær union med et bu...
Læs mere
Den Europæiske Centralbank (ECB) sidder på mange måder tungt på pengene i EU. Den styrer renten, og beslutter om den vil give milliardlån til store banker eller ej. Det er magt, der vil noget, så der har længe været et pres på ECB for at få indført etiske regler, der matcher institutionens voksende betydning.
I 2015 v...
Læs mere
Halvdelen af alle portugisere arbejdede i 2008 på overenskomst, mens det i dag kun er seks procent. 40 procent af de græske hospitaler er lukket siden finanskrisen, og hver fjerde græker har ikke længere råd til den nødvendige sundhedsforsikring.
I sine film dokumenterer journalist Harald Schumann, hvordan EU’s krisep...
Læs mere
VALG. Da Syriza kom til magten i Grækenland i januar 2015, skabte det begejstring blandt venstreorienterede i Spanien. Syriza viste, at det kunne lade sig gøre at vinde et valg med venstreorienteret politik i et kriseland, og Podemos’ leder Pablo Iglesias fløj til Athen for at fejre vinderen.
Han udtalte, at »i Græken...
Læs mere
• Al lovgivning skal godkendes på forhånd af trojkaen:
”Regeringen forpligter sig til at rådføre sig med og være enig med Den Europæiske Kommission, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond om alle handlinger, som er relevante for opfyldelsen af målene i Aftalememorandummet.”
• Grækenland skal ...
Læs mere
Resultatet er kendt: Grækenland låner 645 milliarder kroner mod til gengæld at sælge lufthavne, strande, øer og lotterivirksomheder til private investorer, holde lønninger nede, lave om på pensioner og beskatning, afskaffe lukkeloven og love et overskud på statens finanser på 3,5 procent om tre år.
Låneaftalen – Memor...
Læs mere
Historien om den økonomiske krise er også en historie om en demokratisk krise. I januar i år blev det græske venstrefløjsparti Syriza ledende i en regering, der ville gøre radikalt op med EU’s sparekurs. Ved en folke-afstemning i juli afviste de græske vælgere en lånepakke med barske vilkår.
Regeringen med Syrizas Ale...
Læs mere
Tirsdag den 14. juli fik alle EU-landenes finansministre forelagt en opskrift på, hvordan ØMU’en, den økonomiske og monetære union, skal fordybes, udvikles og forstærkes for at overleve kommende kriser.
Opskriften blev afleveret i skyggen af de mange intense krisemøder om Grækenland, men med et tidsperspektiv, som var...
Læs mere
Vrede, forbitrelse, ærgrelse og overraskelse. Sådan blev nyheden om en aftale mellem den græske regering og landets kreditorer i Eurogruppen, IMF og Den Europæiske Centralbank modtaget af mange af regeringens støtter i Grækenland såvel som i resten af EU.
I aftalen blev den græske regering pålagt at gennemføre de refo...
Læs mere
BAGSIDEN. Da der var dyrtid i landet, vidste faderen Mariano Rajoy og hans ægtepartner Antonis Samaras slet ikke, hvordan de skulle skaffe det daglige brød. De besluttede at skille sig af med børnene ved at føre dem ud i den store skov af arbejdsløshed.
»Her får I lidt kontanthjælp. Kan I nu k...
Læs mere
Denne holdning giver problemer i øjeblikket, fordi spekulanter mener, at kronen bør have en højere værdi end i dag. Det har fået Nationalbanken til at sænke renten, så den nu er negativ. Det har skabt problemer for bankerne og den økonomiske politik.
Nu foreslår professor Thomas Barnebeck Andersen, Syddansk Universite...
Læs mere
Endnu værre er det, at den finanssektor, der udløste krisen, er mindst lige så dårligt rustet til at håndtere økonomiske eller politiske stød, som før krisen for alvor brød ud i 2009.
Hvem kan gøre noget? Hvem kan bidrage til at trække os ud af krisen? Det spørgsmål presser sig mere og mere på...
Læs mere
SKOVMANDS NOTATER. I artiklen »Danskerne vil bevare alle tre EU-forbehold« oplyser Jyllands-Posten, at der nu er flertal blandt vælgerne for at bevare alle tre danske forbehold.
Det fremgår af en meningsmåling, der er udført af instituttet Wilke,...
Læs mere
Tirsdag den 4. juni 2013 vedtog EU-Kommissionen at indstille til medlemslandene, at Letland bliver det 18. land i euro-samarbejdet. Det volder stor tilfredshed i Kommissionen, at landet netop nu vælger at gå ind i samarbejdet, oplyser Fyns Amts Avis i artiklen »Letland får grønt lys til euroen«.
Tilfredsheden er ekstr...
Læs mere
Fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer er dybt bekymret over den udvikling, der finder sted i Europa, og især i eurolandene. Og det, der bekymrer ham mest, er arbejdsløsheden:
»Hovedproblemet er arbejdsløshed, og en ungdomsarbejdsløshed på 50 pct., som man ser det i Sydeuropa, er en katastrofe. Det kan man ikke være...
Læs mere
Fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer er dybt bekymret over den udvikling, der finder sted i Europa, og især i eurolandene. Og det, der bekymrer ham mest, er arbejdsløsheden:
»Hovedproblemet er arbejdsløshed, og en ungdomsarbejdsløshed på 50 pct., som man ser det i Sydeuropa, er en katastro...
Læs mere
EUROPA ELLER KAOS. Der er kun de to muligheder, hvis man skal tro eksperterne i europæisk politik og EU’s ledende politikere. Men kan et demokrati eksistere uden alternativer?
Det europæiske samarbejde står midt i en alvorlig krise. Ikke kun en økonomisk krise, men i høj grad også en de...
Læs mere
Endelig skete det. Den britiske premier-minister Camerons længe ventede tale om fremtiden for Storbritannien i Europa – eller måske med tiden, i Europas udkant.
Efter måneders pres fra sine menige konservative parlamentsmedlemmer for at standse en øget, centralisering, kunne han afslør...
Læs mere
Jeg indleder med at spørge økonomi- og finansministeren, om ikke hun var overrasket over, at de store planer om ”en dyb og egentlig økonomisk union” faldt fra hinanden på december-topmødet. Hun havde trods alt – som medlem af økonomi-ministrenes råd ECOFIN – været med til at arbejde ...
Læs mere
Sidste gang, polakkerne gjorde sig ekstraordinært bemærkede på den europapolitiske scene, var, da udenrigsminister Radoslaw Sikorski i november 2011 holdt en tale i Berlin.
Her understregede han, at en EU-føderation under stærkt tysk lederskab var den eneste redning for euroen, ledsaget af ordene...
Læs mere
Der er dem, der er skuffet efter topmødet i Bruxelles i december, fordi det ser ud til, at unionsprocessen er bremset op igen. Det er nærmest automatreaktionen fra kommentatorer og tænketanke i Bruxelles og i andre europæiske hovedstæder.
I forhold til dem er Hans Martens,...
Læs mere
»Nej, vi har strammet rigtig meget. EU-landene skal nu melde deres årlige budget ind, før de vedtager det, og så giver Kommissionen en udtalelse. Det er en national kompetence at føre finanspolitik, men de får et bedre grundlag at beslutte sig på. Det er så langt,...
Læs mere
Præsident Hollandes beslutning om at sætte fransk militær ind mod islamister i Mali har vakt både kritik og beundring internationalt, og i Frankrig og i EU har den givet ham en smule af den lederrolle, han har savnet så stærkt siden sin tiltræden i maj sidste år.
Ellers har det været s...
Læs mere
Korrupte og inkompetente politikere manipulerer sig til magten, lyssky finansfolk trækker penge i skattely, og interessegrupper er kun ude på at føre landet i fordærv.
Målet for alle er at tilrane sig størst mulig kapital, inden ”Trojkaen kommer”.
Måske man kunne forveksle ovenstående med virkelig...
Læs mere
For blot få år siden ønskede de fleste østeuropæiske lande at blive medlemmer af euro-samarbejdet. Sådan er det ikke længere. Det skriver Financial Times den 21. december i artiklen »EU's newest nations less keen on euro«.
I artiklen oplyses det således, at en polsk meningsmåling viser, at 56 procent af polakkerne i d...
Læs mere
Få uger før topmødet i december var Angela Merkel fortaler for en omfattende uddybning af spillereglerne for euroen, sådan lød det i hvert fald:
»Vi er nødt til at være ambitiøse, og må ikke gå af vejen for at forandre traktatgrundlaget for en økonomisk og monetær union, hvis det er nød...
Læs mere
.
Kun to uger inden det seneste EU-topmøde i Bruxelles spillede Kommissionen ud med et omfattende forslag; En skitse til ”en dyb og egentlig økonomisk union”.
Kommissionens tanker var temmelig vidtgående:
- Fælles bankinspektion, med sigte på en bankunion.
- En ny ...
Læs mere
Slovakiets nationalbank har fået nej til at udsende en mønt i anledning af 1150-året for de græske helgenbrødre Cyril og Methodius's ankomst til Slovakiet, hvor de forkyndte den kristne tro. Afvisningen kommer fra EU-Kommissionen, der skal godkende alle udgaver af Euroen, som Slovakiet har sagt ja til at have som valuta. Det ...
Læs mere
Mens den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer er dybt kritisk over for Euro-samarbejdet, har den endnu ikke afgåede nationalbankdirektør Nils Bernstein, en helt anden opfattelse.
I en artikel i Berlingeren lørdag den 24. november 2012 »Bernstein vil have Danmark ind i Euroen« siger han direkte, at Danmark ska...
Læs mere
Glem alt om Grækenland, Spanien og Italien. Det virkelige problem for euroens overlevelse er Frankrig.
Det er budskabet i Economist for 17. november 2012, hvor forsiden hedder »The time-bomb at the heart of Europe« og er illustreret med en bombe, der har en kort lunte. Bladet har et helt tillæg om Frankrig, og i blade...
Læs mere
Politikerne må nu erkende, at euroen er en bristet illusion, og at man må hjælpe Middelhavslandene økonomisk, så de kan komme ud af euroen og få deres egen valuta igen. Det siger tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i et interview i Politiken lørdag den 17. november 2012 under overskriften »Den gigantiske arbejdsløsh...
Læs mere
Hvordan ser EU ud om to årtier, hvis du kunne få din vilje?
Jeg håber, at vi har knækket koden til at være en region, der kombinerer grøn vækst med et højt niveau for velfærd og stærke velfærdsstater. Meningen med EU for mig er, at vi skal sikre muligheder for flest mulige europæere. Det kræver virkelig en s...
Læs mere
Den 12. september kan blive en afgørende dag for euroen og dermed også for samarbejdet i EU. Den dag tager fem mænd og tre kvinder fra den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe nemlig stilling til, om Finanspagten er i overensstemmelse med den tyske grundlov. Og siger de nej, kan det blive umuligt at fasthol...
Læs mere
EU-samarbejdet, som vi kender det, er nået til vejs ende. Euroen mangler støtte fra politiske institutioner. Velfærdsstaten er truet.
Enten vender vi tilbage til de nationale valutaer, eller vi danner en virkelig politisk union.
Sådan lyder, i den helt korte versi...
Læs mere
Af Jesper Jespersens bog »Euroen – Hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?«, fremgår det, at hvis udviklingen i eurozonen får lov at fortsætte som nu, vil det uundgåeligt øge den tyske dominans. Hvorfor?
Det er et af de ufravigelige krav, hvis man har en fælles valuta, at man bliver nø...
Læs mere
Den kendte tyske historiker Heinrich August Winkler sagde ved sin 70 års fødselsdag i 2008, at med genforeningen i 1990 var det tyske spørgsmål løst.
Tyskland havde efter et århundrede med krig fundet sin plads i Europa og kunne agere som en normal stat på linje med de andre europæiske nationer. ...
Læs mere
Internt i sit parti bliver hun kaldt »Mutti» og har solid opbakning fra mere end 92 procent af de kristelige demokrater (CDU). Ifølge en meningsmåling i august støttes hun af 70 procent af de tyske vælgere – på trods af det sviende nederlag, hendes parti vandt i forsommeren ved delstatsva...
Læs mere
NOTAT/BERLIN: Det begynder at ligne et mønster: Kansler Angela Merkel siger nej til at dække for kriseramte eurolandes gæld uden en stram kontrol af deres udgifter. Finansminister Wolfgang Schäuble taler om nye spilleregler for Tyskland og for Europa. Udenrigsminister Guido Westerwelle har sammen...
Læs mere
Det danske nej til Euroen i 2000 vil spare Danmark for forpligtelser på 338 milliarder kroner. Det oplyser Jyllands-Posten den 13. juli 2012 i artiklen »Danmark undgår kæmpe euroregning«.
Beløbet er ifølge bladet beregnet af to økonomer – lektor Christian Bjørnskov ved Handelshøjskolen i Aarhus og cheføkonom Chr...
Læs mere
.
Indførelsen af euroen er »de facto en irreversibel proces« (den lader sig ikke stoppe) – skriver professor Niels Thygesen, Københavns Universitet, i en artikel i »udenrigs«, der udgives af DUS, Det Udenrigspolitiske Selskab.
Nu er Niels Thygesen ikke en Professor Hvemsomhelst. Han var medlem af Del...
Læs mere
Kriser stiller spørgsmål. Og den, der finder svaret inden krisen er slut, sidder med nøglen til fremtiden.
Det vidste en langttænkende politiker som K.K. Steincke, der midt under 1930'ernes krise grundlagde det socialsystem, der danner kernen i den danske velfærdsstat den dag i dag.
Hva...
Læs mere
»Historien er fuld af møntunioner, der er brudt sammen. Wikipedia opregner 34 møntunioner, der ikke eksisterer længere, heraf fem i Europa. En af de vigtigste var den latinske møntunion (1865-1927), der omfattede Frankrig, Belgien, Italien, Schweiz, Spanien, Grækenland, Serbien, Bulgarien og Rumænien. Men Græk...
Læs mere
Jesper Jespersen har begået en ny bog om eurokrisens årsager og de mulige veje ud af krisen. Bogen er et opråb til politikerne om handling nu, og et kraftigt og velformuleret indspark i debatten, der bør læses frisk fra trykpressen.
Bogen er beundringsværdigt kort og velformu...
Læs mere
Jesper Jespersen, professor i samfundsøkonomi på RUC og Ph.D i international økonomi fra Det Europæiske Universitet i Firenze, barsler netop nu med bogen »Euroen – hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?« Notat har spurgt ham, hvordan det franske valg vil påvirke euroens fremtid.
»Valget a...
Læs mere
Opskriften på, hvad EU-landene skal sætte i stedet for nedskæringer, er ligetil: De skal øge efterspørgslen og investere sig ud af krisen.
Men selv med et massivt politisk flertal bag, ville det være meget vanskeligt at gennemføre. Det seneste års kriselovgivning, og de grundlæggende spilleregler, lægger ste...
Læs mere
Fuld beskæftigelse, social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og international solidaritet. Sådan lyder de kerneværdier, The European Economists for an Alternative Economic Policy in Europe (EuroMemo-gruppen) arbejder for at fremme.
Den keynesiansk-inspirerede gruppe består af økonomer fra en lang rækk...
Læs mere
Europa befinder sig i dag i en historisk dårlig økonomisk situation. Rekordhøj arbejdsløshed, især ungdomsarbejdsløshed, rekordstor statsgæld samt manglende konkurrencekraft –det er billedet, når man kigger ud over det europæiske landskab.
Søndag den 6. maj kom der nybrud i Europa. Valgene i særligt Frankrig og Grækenland viste, at økonomisk disciplin ikke kan stå alene. I Frankrig vandt socialisten François Hollande på en platform om at skabe vækst i Europa. I Grækenland reagerede vælgerne skarpt mod de hårde besparelser ved at rykke mod fløjene.
<...
Læs mere
.
Den Internationale Valutafond, IMF, opfordrer i en rapport om Tyskland landet til at sætte lønningerne i vejret og dermed forøge det hjemlige forbrug, oplyser EUobserver.com onsdag den 9. maj i artiklen »IMF tells Germany to do more for eurozone«.
Rapporten siger, at Tyskland som Eurozonens største ø...
Læs mere
Jesper Jespersen, professor i samfundsøkonomi på RUC og Ph.D i international økonomi fra Det Europæiske Universitet i Firenze, har netop udgivet bogen "Euroen - hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?".
NOTAT har spurgt ham, hvordan det franske præsidentvalg vil påvirke...
Læs mere
En omfattende undersøgelse udarbejdet af den amerikanske tænketank "Pew Research Center" viser, at den græske befolkning bakker op om euroen.
Kun 26 procent af de adspurgte grækere vurderer euroen som en dårlig ting, og dermed er den græske befolkning dét euroland, hvor modsta...
Læs mere
Det er gennem kriser, at EU-samarbejdet ændrer karakter. For tiden er det den presserende gældskrise, der viser tænder og sætter sine spor på EU's økonomi, men også på EU's måde at træffe beslutninger på.
Beslutningerne om, hvordan EU's økonomiske vanskeligheder skal løses, er rykket ud af EU's mødelokaler o...
Læs mere
Bundlinjen er simpel nok: Landene skal som hovedregel have et statsbudget i balance eller i overskud. Den »strukturelle balance« i statens udgifter må ikke udvise et underskud på mere end 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP.
Dette krav skal skrives ind i de deltagende landes love på en »permanent må...
Læs mere
»Topmødet vil vise sig at være en fodnote«. Det hedder overskriften til Gideon Rachmans indlæg den 13.12. Han kritiserer især, at Den Europæiske Centralbank skal låne penge til bankerne, som samtidig vil blive tvunget til at købe usælgelige regeringsobligationer.
Denne løsning er ikke holdbar i det lange løb. ...
Læs mere
Det grundlæggende problem i den nuværende krise er, at Euroen blev dannet med en række lande, som ikke udgjorde, hvad økonomer kalder en optimal valutazone, hvor udviklingen i økonomierne passer sammen, og hvor landenes op- og nedgangsperioder er i trit med hinanden. Hvis man laver en valutazone i et område, hvor økon...
Læs mere
»Jeg savner nogle politikere, der ser krisen som en enestående mulighed for at skabe noget nyt. Det er jo ikke sådan, at vi havde et perfekt økonomisk system indtil 2008, hvor det så brød sammen. Vi havde et system, der producerede en masse problemer. Ulighed, klimaproblemer og alt for meget vækst. Der savner jeg, at ...
Læs mere
»Den svenske euro-sympati er ved at blive udraderet«.
Udtalelsen kommer fra Örjan Hultåker, der er analytiker på det svenske analyseinstitut Skop, og han bygger sin opfattelse på en meningsmåling, som instituttet gennemførte i november 2011.
Målingen viser, at hele 88 procent af de adspurgte siger ...
Læs mere
Den 1. januar 2002 kom eurosedler og mønter på gaden for første gang. Og Europas tre vise mænd rejste sig fra deres skriveborde og velsignede den nytilkomne. Den store tyske filosof Jürgen Habermas har altid været en varm tilhænger af EU, som han har store forhåbninger til vil redde os fra nationalstatens s...
Læs mere
Sådan spørger den tyske historiker Hans-Joachim Voth i Der Spiegel 29.8.2011 i artiklen »Europa ist mehr als der Euro«. Voth underviser i virksomhedshistorie på det anerkendte Pompeu Fabra universitet i Barcelona.
Voth fastslår som så mange andre, at Euroens hovedproblem er, ...
Læs mere
I foråret 2010 blev EU-landene enige om at skabe en lånepakke på 750 mia. euro, der kan hjælpe kriseramte økonomier. For at få del i hjælpen skal landet reducere sit offentlige underskud så meget, at det holder sig indenfor rammerne af stabilitetspagten, eller også skal de øvrige lande overbevises om, at det pågældend...
Læs mere
Det skal gøre ondt i statskassen at bryde spillereglerne for ØMUíen (den økonomiske og monetære union). Lande som ikke hører efter i timen, må betale ved kasse 1.
Det er filosofien bag Kommissionens forslag om seks nye EU-love for en økonomisk styring.
Ingen af forslagene vil ...
Læs mere
Estland er efter EU's opfattelse en duksedreng, fordi landet har en lav offentlig gæld og har et budgetunderskud, der er langt mindre end de 3 procent, som ifølge EU er grænsen for, hvad et land kan tillade sig. Derfor har landet fået lov til at gå ind i Euro-samarbejdet fra 1. januar 2011.
Men succesen er i...
Læs mere
Det skal gøre ondt i statskassen at bryde spillereglerne for ØMUíen (den økonomiske og monetære union). Lande som ikke hører efter i timen, må betale ved kasse 1.
Det er filosofien bag Kommissionens forslag om seks nye EU-love for en økonomisk styring.
Ingen af forslagene vil ...
Læs mere
Sverige har klaret sig så godt gennem krisen, fordi landet siden 1993 har kunnet føre en selvstændig valutapolitik. Det siger den tidligere direktør i Riksbanken (Sveriges nationalbank), Lars Wohlin, til Weekendavisen den 3. september 2010.
Sverige havde i 1993 et offentligt underskud på ikke mindre end 12 p...
Læs mere
Sverige har klaret sig så godt gennem krisen, fordi landet siden 1993 har kunnet føre en selvstændig valutapolitik. Det siger den tidligere direktør i Riksbanken (Sveriges nationalbank), Lars Wohlin, til Weekendavisen den 3. september 2010.
Sverige havde i 1993 et offentligt underskud på ikke mindre end 12 p...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
Estland går imod strømmen ved at søge om optagelse i euro-området, og vil fra 1. januar 2011 erstatte den estiske krone med euroen.
Optagelsen volder ingen problemer. Økonomien i Estland er langt bedre, end den er i de fleste øvrige lande i Østeuropa. Landets gæld er kun på 7,2 procent af bruttona...
Læs mere
Estland går imod strømmen ved at søge om optagelse i euro-området, og vil fra 1. januar 2011 erstatte den estiske krone med euroen.
Optagelsen volder ingen problemer. Økonomien i Estland er langt bedre, end den er i de fleste øvrige lande i Østeuropa. Landets gæld er kun på 7,2 procent af bruttona...
Læs mere
Estland går imod strømmen ved at søge om optagelse i euro-området, og vil fra 1. januar 2011 erstatte den estiske krone med euroen.
Optagelsen volder ingen problemer. Økonomien i Estland er langt bedre, end den er i de fleste øvrige lande i Østeuropa. Landets gæld er kun på 7,2 procent af bruttona...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
Det spektakulære sammenbrud i den græske økonomi har taget alle overskrifter i den senere tid, men for euro'en hedder den store udfordring Spanien. For selvom både Grækenland, Irland og Portugal er mere trængte økonomisk, så er den spanske økonomi betydeligt større. Et kollaps hér vil være en katastrofe for...
Læs mere
De seneste måneders begivenheder har mildt sagt føjet nyt til debatten om den fælles mønt, euro'en.
Det er i hvert fald svært at forestille sig en gentagelse af debatten om euro'en, der fandt sted i Folketinget den 11. april 2000, få måneder før folkeafstemningen i september samme år om...
Læs mere
En lang række navnkundige økonomer og kommentatorer – fra valutaspekulanten George Soros, til cheføkonom Martin Wolf i avisen Financial Times – er enige om, hvad der er galt:
En fælles valuta, men 16 forskellige finanspolitikker og ingen fælles kassebeholdning af betydning, j...
Læs mere
Svage europæiske økonomier er i krise, og efter Grækenland står både Portugal, Spanien og Irland måske for fald. Mens nogle peger på korruption eller ødselhed som årsagen, ser andre et mere strukturelt fænomen bag nedturen; lav konkurrencedygtighed kombineret med problemer ved en fælles valuta, e...
Læs mere
Familien endte med at finde den store pengepung frem. Det kriseramte familiemedlem i sydøst, Grækenland, måtte simpelthen ikke gå fallit. Havde det bare drejet sig om 11 millioner grækeres lidelser, og deres 2,3 procent af økonomien i Euroland, havde den økonomiske logik nok tilsagt en...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Familien endte med at finde den store pengepung frem. Det kriseramte familiemedlem i sydøst, Grækenland, måtte simpelthen ikke gå fallit. Havde det bare drejet sig om 11 millioner grækeres lidelser, og deres 2,3 procent af økonomien i Euroland, havde den økonomiske logik nok tilsagt en...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Svage europæiske økonomier er i krise, og efter Grækenland står både Portugal, Spanien og Irland måske for fald. Mens nogle peger på korruption eller ødselhed som årsagen, ser andre et mere strukturelt fænomen bag nedturen; lav konkurrencedygtighed kombineret med problemer ved en fælles valuta, e...
Læs mere
De seneste måneders begivenheder har mildt sagt føjet nyt til debatten om den fælles mønt, euro'en.
Det er i hvert fald svært at forestille sig en gentagelse af debatten om euro'en, der fandt sted i Folketinget den 11. april 2000, få måneder før folkeafstemningen i september samme år om...
Læs mere
Det spektakulære sammenbrud i den græske økonomi har taget alle overskrifter i den senere tid, men for euro'en hedder den store udfordring Spanien. For selvom både Grækenland, Irland og Portugal er mere trængte økonomisk, så er den spanske økonomi betydeligt større. Et kollaps hér vil være en katastrofe for...
Læs mere
En lang række navnkundige økonomer og kommentatorer – fra valutaspekulanten George Soros, til cheføkonom Martin Wolf i avisen Financial Times – er enige om, hvad der er galt:
En fælles valuta, men 16 forskellige finanspolitikker og ingen fælles kassebeholdning af betydning, j...
Læs mere
Familien endte med at finde den store pengepung frem. Det kriseramte familiemedlem i sydøst, Grækenland, måtte simpelthen ikke gå fallit. Havde det bare drejet sig om 11 millioner grækeres lidelser, og deres 2,3 procent af økonomien i Euroland, havde den økonomiske logik nok tilsagt en...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Svage europæiske økonomier er i krise, og efter Grækenland står både Portugal, Spanien og Irland måske for fald. Mens nogle peger på korruption eller ødselhed som årsagen, ser andre et mere strukturelt fænomen bag nedturen; lav konkurrencedygtighed kombineret med problemer ved en fælles valuta, e...
Læs mere
De seneste måneders begivenheder har mildt sagt føjet nyt til debatten om den fælles mønt, euro'en.
Det er i hvert fald svært at forestille sig en gentagelse af debatten om euro'en, der fandt sted i Folketinget den 11. april 2000, få måneder før folkeafstemningen i september samme år om...
Læs mere
Det spektakulære sammenbrud i den græske økonomi har taget alle overskrifter i den senere tid, men for euro'en hedder den store udfordring Spanien. For selvom både Grækenland, Irland og Portugal er mere trængte økonomisk, så er den spanske økonomi betydeligt større. Et kollaps hér vil være en katastrofe for...
Læs mere
En lang række navnkundige økonomer og kommentatorer – fra valutaspekulanten George Soros, til cheføkonom Martin Wolf i avisen Financial Times – er enige om, hvad der er galt:
En fælles valuta, men 16 forskellige finanspolitikker og ingen fælles kassebeholdning af betydning, j...
Læs mere
Den 9. marts 2010 skrev Financial Times en leder, hvori man gik imod Wolfgang Schäubles plan om en europæisk valutafond. I lederen stod der blandt andet:
»Wolfgang Schäuble går stærkere ind for stabilitet end vækst. Den tyske finansminister ønsker som svar på den græske gældskrise at skabe ny økonomisk overv...
Læs mere
Den 9. marts 2010 skrev Financial Times en leder, hvori man gik imod Wolfgang Schäubles plan om en europæisk valutafond. I lederen stod der blandt andet:
»Wolfgang Schäuble går stærkere ind for stabilitet end vækst. Den tyske finansminister ønsker som svar på den græske gældskrise at skabe ny økonomisk overv...
Læs mere
Den 9. marts 2010 skrev Financial Times en leder, hvori man gik imod Wolfgang Schäubles plan om en europæisk valutafond. I lederen stod der blandt andet:
»Wolfgang Schäuble går stærkere ind for stabilitet end vækst. Den tyske finansminister ønsker som svar på den græske gældskrise at skabe ny økonomisk overv...
Læs mere
Grækenland har gigantiske problemer. Statens underskud var i 2009 12,7 procent af landets årlige indtjening – bruttonationalproduktet. Arbejdsløsheden er stor, og gælden forventes i 2010 at komme op på 125 procent af bruttonationalproduktet. Ingen er i dag i tvivl...
Læs mere
Grækenland har gigantiske problemer. Statens underskud var i 2009 12,7 procent af landets årlige indtjening – bruttonationalproduktet. Arbejdsløsheden er stor, og gælden forventes i 2010 at komme op på 125 procent af bruttonationalproduktet. Ingen er i dag i tvivl...
Læs mere
Grækenland har gigantiske problemer. Statens underskud var i 2009 12,7 procent af landets årlige indtjening – bruttonationalproduktet. Arbejdsløsheden er stor, og gælden forventes i 2010 at komme op på 125 procent af bruttonationalproduktet. Ingen er i dag i tvivl...
Læs mere
EU er i alarmberedskab. En lavkonjunktur i halen på finanskrisen, den dybe krise i Grækenland og truende problemer i Portugal, Spanien og Irland har fået Kommissionen og Rådet til at løbe stærkt. I farten forsøger formanden for Det Europæiske Råd at oppuste sin og EU’s rolle i medlemslandenes økonomiske dis...
Læs mere
EU er i alarmberedskab. En lavkonjunktur i halen på finanskrisen, den dybe krise i Grækenland og truende problemer i Portugal, Spanien og Irland har fået Kommissionen og Rådet til at løbe stærkt. I farten forsøger formanden for Det Europæiske Råd at oppuste sin og EU’s rolle i medlemslandenes økonomiske dis...
Læs mere
EU er i alarmberedskab. En lavkonjunktur i halen på finanskrisen, den dybe krise i Grækenland og truende problemer i Portugal, Spanien og Irland har fået Kommissionen og Rådet til at løbe stærkt. I farten forsøger formanden for Det Europæiske Råd at oppuste sin og EU’s rolle i medlemslandenes økonomiske dis...
Læs mere
Den græske ministerpræsident Giorgos Papandreou siger rent ud: »Fjerner vi ikke statsunderskuddet, vil det fjerne os som selvstændig nation.« Og han tilføjer: »For første gang siden genindførelse af demokratiet i 1974 efter militærdiktaturet er Grækenland i fare for at miste...
Læs mere
Den græske ministerpræsident Giorgos Papandreou siger rent ud: »Fjerner vi ikke statsunderskuddet, vil det fjerne os som selvstændig nation.« Og han tilføjer: »For første gang siden genindførelse af demokratiet i 1974 efter militærdiktaturet er Grækenland i fare for at miste...
Læs mere
Den græske ministerpræsident Giorgos Papandreou siger rent ud: »Fjerner vi ikke statsunderskuddet, vil det fjerne os som selvstændig nation.« Og han tilføjer: »For første gang siden genindførelse af demokratiet i 1974 efter militærdiktaturet er Grækenland i fare for at miste...
Læs mere
I oktober 2009 kom den formelle afslutning på en af finanskrisens mere spektakulære sager, den islandske IceSave skandale. Den islandske regering har godkendt en aftale som reelt pålægger de islandske skatteydere at betale regningen for en islandsk banks krak i Storbritannien og Holland.
...
Læs mere
Opblødningen af stabilitets- og vækstpagten i 2005 var et trin i den rigtige retning, men det var ikke nok.
»Spændetrøjen er der stadigvæk. Så snart et land nærmer sig den tilladte underskudsgrænse, bliver der slået på gong-gongen og så retter man sig ind,« siger Jesper Jespersen, professor i økon...
Læs mere
Der er fem krav som EU-lande skal opfylde for at bruge fællesvalutaen euro.
Men der er kun to krav som skal overholdes løbende. De to krav gælder i og for sig alle 27 EU-lande. Men kun medlemmerne af euroklubben kan straffes for at bryde reglerne – i hvert fald i teorien.
Det første krav...
Læs mere
.
I forlængelse af den finansielle og økonomiske krise venter ikke kun arbejdsløshed og lavere indkomster som vil ramme brancher, virksomheder og ansatte på forskellig vis. Krisen vil også få konsekvenser på nationaløkonomisk niveau.
I Island gik det hurtigt. Her blev finanskrisen umidde...
Læs mere
Ikke færre end 1.500.000.000.000 kroner bør der ifølge EU-Kommissionen bruges på en europæisk økonomisk genopretningsplan. Det gigantiske beløb på 1500 milliarder kroner er 1,5 pct. af EU-landenes økonomi, og svarer til EU's nuværende budget. Baggrunden er alvorlig nok »og citeres her fra Kommissionens fors...
Læs mere
Ja til euroen (og nej til kronen) indebærer at Danmark deltager fuldt ud i det som kaldes for ØMU’ens tredje fase.
Nej til euroen (og ja til kronen) indebærer ”business as usual”, det vil sige den politik som Danmark har ført siden euroen blev indført elektronisk i 1999, og som mønter o...
Læs mere
Nu er vi allerede i økonomisk ilbagegang »recession - og det bliver værre endnu. Teknisk set har man fastlagt at der er tale om recession når et lands økonomiske vækst går i minus i mindst to kvartaler i træk. Så falder landets bruttonationalprodukt reelt, landet bliver fattigere.
EU-Ko...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT forsøger vi at opklare nogle af begreberne og at kaste lys over...
Læs mere
Foreløbig er det kun Slovenien der har indført euroen som national valuta. Den 1. januar 2009 forsvinder også den slovakiske koruna til fordel for euroen. Alle landene skal på et tidspunkt indføre euroen. Men deres økonomier opfylder i øjeblikket ikke kravene, og tidsperspektivet er flere gange blevet udskudt.
...
Læs mere
Efterhånden som den polske industri bliver opdateret til moderne europæisk standard, bliver det tydeligere at landet har et kæmpe transportproblem. Hvad nytter det at producere gode og billige varer, når de kun langsommeligt flyttes langs underdimensionerede hullede polske småveje?
...
Læs mere
Euroafstemning. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har meddelt, at han går ind for, at der holdes en ny folkeafstemning om Euroen.
Det har forbavset mange EU-tilhængere, for de tabte jo afstemningen om Euroen så sent som i september 2000. Er det så sandsynligt, at afstemningen kan vindes denne gang?
...
Læs mere
EU's finansministre har besluttet at Frankrig skal slippe for at betale en bøde for sine tidligere underskud på de offentlige budgetter, oplyser euobserver.com 29.1.2007.
Den tilladte grænse for underskud i Euroland er 3 procent af bruttonationalproduktet, men i 2003 havde Frankrig et underskud på 4,2 procen...
Læs mere
Fem år efter euroens indførelse i 12 EU-lande er den nye ens valuta stadig ikke blevet en selvfølge...
Læs mere
Svenskerne vil fortsætte med svenske kroner, viser nyeste måling fra Statistiska Sentralbyrån. Hvis der var folkeafstemning om euroen i dag, ville 51,5 procent sige nej, mens 34,7 procent ville sige ja. 13,8 procent ved ikke. I den seneste måling i maj var det 48,7 procent nej og 38,1 ja.
Han oplyser at en nylig meningsmåling blandt ledere i den finansielle sektor viste at 62 procent...
Læs mere
Den polske finansminister, Zyta Gilowska har erklæret at de polske vælgere i 2010 skal have en folkeafstemning om tilslutning til Euroen, oplyser Financial Times 13.11.2006.
Valget af årstal hænger sammen med at Polen i 2009 regner med at kunne opfylde kriterierne for optagelse i Euro...
Læs mere
Franskmændene er vrede over at indførelsen af euroen har fået priserne til at stige voldsomt på en lang række varer.
Opfattelsen svarer ikke til den nationale statistik, hvorefter priserne kun er steget med 1,9 procent.
Men ifølge Politiken for 9.11.2006 er dagbl...
Læs mere
Tysklands økonomi er blevet væsentlig forbedret i løbet af 2006. Arbejdsløsheden er faldet, og det betyder at man på samme tid får færre udgifter og flere indtægter i skat.
Derfor regner finansminister Peer Steinbr¸ck med at man i 2007 kan nøjes med et offentligt underskud på 2 procen...
Læs mere
»Euro-medlemskabet bør afgøres ved en folkeafstemning ved afslutningen af min valgperiode, som slutter i 2010,« siger den polske præsident Lech Kaczynski til den spanske avis El Mundo, refereret af euobserver.com 10. oktober.
Den udtalelse har vakt opsigt i EU-kommissionen. En EU-embe...
Læs mere
»Will the Eurozone Crack?« (»Revner Eurozonen?«) er den dramatiske titel på en 59 sider lang rapport fra tænketanken Centre for European Reform (CER), der betegner sig som »pro-europæisk, men ikke ukritisk«.
Budskabet er at Eurolands stabilitet trues af de store forskellig...
Læs mere
Den danske valutapolitik er til skade for dansk økonomi, siger cheføkonom Jes Asmussen i den svenskejede danske bank, Handelsbanken, i artiklen »Svenskerne udnytter flydende kronekurs«. Den står i Berlingske Tidende 21.9.2006.
Asmussen mener at Danmark i den nuværende situation burde hæve renten og d...
Læs mere
Den Europæiske Centralbank har fire gange i den seneste tid hævet renten, som nu er 3 procent. Men det er bankens leder Jean-Claude Trichet ikke tilfreds med. Han mener at renten bør stige endnu mere og har derfor bebudet en renteforhøjelse inden nytår, skriver Politiken 1.9.2006.
...
Læs mere
F??»Når sommerferien er forbi, vil alt være lukket for os. Vi vil ikke kunne få en linje i aviserne. Derfor er vi nødt til at bruge annoncer.«
Sådan sagde reklamemanden Morten Jersild i maj 1972 til Folkebevægelsen. Og selvom han aldrig fik mere end en brøkdel af, hvad tilhængerne havde, ...
Læs mere
Et flertal er imod euroen, viser en undersøgelse foretaget af bureauet Median, og offentliggjort tirsdag den 12. september. Omkring 38 procent af de adspurgte tjekker svarer at de er imod at Tjekkiet skal tilsluttes Euroland, mens 29 procent bakker op om møntunionen, skriver AFP.
...
Læs mere
I beretningerne om den græske sagnkonge Theseus fortælles om røveren Prokrustes. Han havde en seng, som han tvang alle sine gæster til at ligge i. Hvis de var for lange, huggede han af benene, til sengen passede. Var de for korte, hev og strakte han i dem, til de var lange nok.
Euro-s...
Læs mere
Bilerne er billigere i Danmark end i noget andet EU-land, oplyser Financial Times den 2.8.2006 på baggrund af en rapport fra Kommissionen.
Oplysningen vil nok forbavse danske bilkøbere. Men forklaringen er at prisen ikke indeholder den registreringsafgift, som gør danske biler dyre f...
Læs mere
I Nationalbankens kvartalsoversigt for 2. kvartal 2006 kan man læse en interessant artikel om Hollands økonomi det sidste årti.
I artiklen står blandt andet at Hollands medlemskab af euroen betød at priserne steg 0,6 procent mere, end de ellers ville have gjort, fordi »hollandske virk...
Læs mere
Alfred Sant, der er leder af den socialdemokratiske opposition i Malta, vil først have en grundig rapport om konsekvenserne, før landet bør indtræde i euroen den 1. januar 2008, sådan som det ellers er planlagt.
Forberedelserne til Maltas overgang til euroen er ellers i fuld gang.
...
Læs mere
Litauen har anmodet om at blive medlem af Euro-området i 2007, men ønsket bliver på forhånd afslået af EU-kommissær Joaquin Almunia, der er ansvarlig for valutaforhold.
Almunia siger at Litauens inflation er så høj at den ikke svarer til de krav, som stilles – at inflationen højst er ...
Læs mere
I en kronik i dagbladet Politiken 14.3.2006 går LO's formand Hans Jensen og Poul Nyrup Rasmussen til angreb på EU's centralbank:
»Den Europæiske Centralbank (ECB) er en stor stopklods på vejen mod flere og bedre job i Europa. Bankens stramme pengepolitik...
Læs mere
Spanien betragtes i øjeblikket som en af EU's succes'er. Landet har en kraftig vækst og en lav arbejdsløshed. Men succes'en hviler på et skrøbeligt grundlag, siger Wolfgang Munchau, der er fast kommentator ved det engelske blad Financial Times. Det sker i en artikel 20.2.2006.
...
Læs mere
Faderen til EU's berygtede servicedirektiv, den tidligere kommissær for EU's indre marked, Frits Bolkestein, affyrede på et møde i begyndelsen af februar en bredside mod Euro-landene. Det skete på et møde i London, hvor han talte for engelske forretningsfolk, skriver Jyllands-Posten 3.2.2006
...
Læs mere
Ifølge en meningsmåling går 21 procent af de privatansatte italienere ind for at Italien skal gå ud af Euro-samarbejdet. De mener at det vil være den bedste løsning på Italiens økonomiske problemer, skriver EUobserver.com 3.2.2006.
Den engelske avis Financial Times mener at kampen om ...
Læs mere
8,5 procent var gennemsnitstallet for alle EU-medlemslande i november 2005. Bedst går det i Irland, Danmark, Holland og Storbritannien, værst i Frankrig, Tyskland, Grækenland, Slovenien og Polen. I euroland er gennemsnittet 8,3 procent, og det dækker over udsving mellem 4...
Læs mere
Så sluttede år 2005. Dramatikken i EU har igennem året været stor, med to gange reel modgang i såvel Frankrig som Holland, fulgt af opslidende diskussioner om EU-budgettet.
Billedet af et tidligere selvsikkert og enigt EU er blevet byttet...
Læs mere
Kommissionen retter nu kritik mod England og den engelske finansminister, Gordon Brown, fordi han regner med at England i de fire næste år vil have et årligt offentligt underskud på mere end de 3 procent af bruttonationalproduktet, som EU's stabilitetspagt giver lov til, skriver Financial Times 6.1.2006
...
Læs mere
Et flertal af borgerne i de 12 eurolande mener stadig, at euroens indførelse alt i alt er en fordel. Men flertallet er faldet fra 59 procent i september 2002, da Eurostat, EU's statistiske kontor, første gang stillede spørgsmålet til 12.035 borgere over 15 år i de 12 lande, til 51 p...
Læs mere
EU-kommissionen har i en økonomisk forudsigelse sagt at den ikke tror på de budgettal, som Tyskland, Frankrig, Italien og Portugal har lagt frem, skriver Børsen 21.11.2005
De viser at landenes underskud fra 2007 vil ligge under tre procent af deres bruttonationalprodukt. Sådan som den ber...
Læs mere
Det...
Læs mere
Mens det kniber med at få gang i væksten i især de store eurolande med Tyskland i spidsen, har de nordiske lande i en årrække bevist, at økonomiernes størrelse ikke er nogen hindring for økonomisk succes, skriver euobserver.dk.
På samtlige økonomiske nøgletal klarer de nordiske lande...
Læs mere
Tolv ud af 25 medlemslande overholdt – ifølge Eurostat – ikke reglerne i EU's Stabilitetspagt sidste år. (Læs mere om reglerne i NOTAT, 16.9.05)
De største underskud på statsbudgetterne fandt Eurostat i Grækenland (6,6%), Ungarn (5,4 %), Malta (5,1%) og Cypern (4,1%).
...
Læs mere
Den ungarske regering ønsker at blive medlem af Euroland og har derfor sminket sine regn€skaber på forskellig måde, blandt andet ved at opføre et sal...
Læs mere
Det internationale finanshus JP Morgan sætter ifølge Fyens Stiftstidende for 20.0.2005 et stort spørgsmålstegn ved, om ØMU’en og dermed hele eurosamarbejdet vil eksistere om 10 år. JP Morgan konstaterer, at euro-området i øjeblikket er i en alvorlig eksistentiel krise uden nogen oplagte løsninger og skriver:
...
Læs mere
Der er en betragtelig tærskel i dørkarmen for de lande som ønsker at træde ind i euro-klubben.
Den består af fem såkaldte konvergenskriterier der samlet udgør betingelserne for medlemskab: stabile priser, begrænsede underskud, nogenlunde stabil valutakurs, en nogenlunde lav rente, og en centralbank u...
Læs mere
I den kommende uge vil det være fem år siden at danskerne tog stilling til at afskaffe kroner og øre til fordel for ensartede EU-penge, euroen.
Det økonomiske katastrofe-scenario var ikke til at tage fejl af, da økonomiminister Marianne Jelved og finansminister Mogens Lykketoft på søndag for fem år siden gik...
Læs mere
Med et rekordunderskud på statsfinanserne er Portugals overtrædelse af ØMU-reglerne det seneste eksempel på møntunionens problemer. Men Portugal er langt fra alene om at have vanskeligt ved at opfylde spillereglerne i ØMU-samarbejdet.
Tyskland, Frankrig, Italien og Grækenland har alle offentlige unde...
Læs mere
Kenneth Clarke, en tidligere britisk finansminister, har på det seneste ændret mening om euroen. Clarke, som muligvis vil forsøge at blive leder for De Konservative, omtaler nu den fælles mønt som en ”fiasko”. Kenneth Clarke anses ellers for at være stærkt pro-EU.
I et interview med tidsskriftet Central Bank...
Læs mere
I modsætning til stort set alle andre mener finansminister Thor Pedersen, at det er til stor skade for Danmark, at vi ikke er med i Euroen. I Børsen for 30.6.2005 kommer han med en række interessante begrundelser.
Thor Pedersen erkender, at den danske rente ligger under...
Læs mere
»Nationalbanken har brugt milliarder på at svække Kronen«. Sådan hed en dramatisk overskrift i Berlingske Tidendes erhvervstillæg 10.6.2005.
Ifølge bladet solgte banken alene i maj 2005 seks milliarder kroner for at sikre at Kronen ikke kom til at stige for meget i kurs i forhold til Euroen.
Det e...
Læs mere
Euroen ligner mere og mere en politisk konfliktskabende og makroøkonomisk unødvendig konstruktion. Fra euroens begyndelse har det stået klart at den økonomiske og monetære unions succes og langtidsholdbarhed vil afhænge af to forhold, nemlig øget økonomisk integration og øget politisk integration. På begge områder går udv...
Læs mere
I et interview med dagbladet La Republica kalder Maroni euroen for »en katastrofe« for Italien. Han ønsker liren tilbage, så Italien frit ...
Læs mere
Det fremgår af et nyt lovforslag, oplyser Berlingske Tidende 20.4.2005. Ifølge bladet har forslaget mødt stærk kritik fra Frank Aaen. Han mener, at dem ...
Læs mere
Hovedreglerne for at deltage i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) er fortsat at underskuddet på statens finanser ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet og den offentlige gæld ikke må overstige 60 procent af BNP.
Og lande som ikke lever op til kravene skal kunne straffes.
M...
Læs mere
Men ifølge Niels 0rnskov fra Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling er antallet af forfalskede sedler formentlig langt større.
Det ...
Læs mere
Det oplyser ekspert i terroren og dens økonomi, Loretta Napoleoni, i en artikel »Euroen en ny hvidvaskningsvaluta« i Information 9.11.2004.
Før i tiden var dollaren ellers den fo...
Læs mere
Det meddelte det hollandske formandskab den 22.10.2004, og det oplyste at det drejer sig om Tyskland, Italien, Portugal og Grækenland, skriver Jy...
Læs mere
»Folkeafstemningen var et rent svensk anliggende,« siger Kommissionens talsmand Gerassimos Thomas som forklarin...
Læs mere
Seks ud af ti siger nej til Euroen i Sverige - et år efter folkeafstemningen. Det er 270.000 flere end ved afstemningen.
Hvordan man end vender vrider og vender opinionsinstituttet Skops undersøgelse for Aftonbladet, så er svaret utvetydigt. Der er et rungende nej i næste alle dele af befolkningen. 60,5 pct. vi...
Læs mere
Omtrent lige så mange siger lige så konsekvent nej.
Derfor kan man sige at folkeafstemningen om Sveriges deltagelse i ØMU sidste år, blev afgjort af et lille mindretal på 13 procent af vælgerne.
Det var dem som ...
Læs mere
Det ser ud til at blive følgerne af Kommissionens forslag til håndteringen af den såkaldte stabilitets- og vækstpagt inden for ØMU (EU's Økonomiske og Monetære Union).
Forslaget blev fremlagt...
Læs mere
På overfladen ser euroen og Den 0konomiske og Monetære Union, ØMU’en, ud til at være i ganske udmærket form. Kursen ligger i øjeblikket næsten i pari med den amerikanske dollar, og selvom det er langt fra åbningskursen 1. januar 1999, så er det ganske flot i forhold til euroens krise for knap to år siden, da den måtte...
Læs mere
Det er ikke nok blot at se på et lands budgetunderskud og inflationstakt, når det skal bedømmes, om det overholder EU's Stabilitets- og Vækstpagt, siger Frankrigs og Tysklands finansministre.
På et møde i Berlin mandag blev de enige om, at pagten gradvist skal ændres, så der tages hensyn til fem parametre: ...
Læs mere
EU's økonomi. Den amerikanske økonom Paul Stiglitz retter skarp kritik mod den økonomiske politik, der føres i Euro-området.
»Lande som Danmark og Sverige har meget stabile økonomier, og deres valutaer nyder en betydelig grad af international tillid. I har...
Læs mere
Vi er en gruppe personer, som har dannet en organisation under navnet »Medborgere mod ØMU«. Vi vil argumentere for et nej ved folkeafstemningen. Vi vil være talerør for de brede grupper på den borgerlige fløj og i erhvervslivet, som har indset, at et medlemskab i ØMU’en er særdeles farligt for svensk økonomi. Sverige vil ...
Læs mere
Statsminister Anders Fogh Rasmussen var med til at vedtage de nye stemmeregler for den Europæiske Centralbank i forbindelse med stats- og regeringschefernes møde i Bruxelles den 21. marts.
Vedtagelsen krævede enstemmighed, hvorfor Danmark kunne have blokeret, selv om Danmark ikke del...
Læs mere
Det svenske folk gjorde det umulige!
De fleste partier, de store erhvervsorganisationer og et flertal af aviserne gik ind for et ja til Euroen, og kampagnen var til tider noget af det mest beskidte som er set i svensk politik.
I følge svenske presseforlydender op til folkeafstemningen havde ja-siden adgang til mellem 200 og 300 millioner svenske kroner.
Det var mere end tre gange så mange penge som de to sider fik i offentlige tilskud til deling.
...Diplomater og embedsmænd ser på andre faktorer end landenes politiske undtagelser i det daglige EU-arbejde i Bruxelles.
Direkte adspurgt svarer 79 procent af 131 EU-forhandlere, at det ingen betydning har, at Storbritannien, Danmark og Sverige ikke deltager fuldt ud i ØMU'en, viser ...
Læs mere
Søndagens ØMU-afstemning afslørede et Sverige, hvor de geografiske og sociale skel er blevet forstærket siden folkeafstemningen om EU-medlemskabet i 1994.
Dengang kom ja-stemmerne fra syd og især fra de tre storbyområder, Stockholm, Göteborg og Malmø...
Læs mere
Som omtalt på denne side slipper Frankrig og dermed også Tyskland sandsynligvis afsted med at have et offentligt underskud i 2004 på omkring 4 procent af bruttonationalproduktet, skønt den berygtede stabilitetspagt foreskriver, at underskuddet skal holdes under 3 procent.
Efter reglerne skulle de to land...
Læs mere
EU-landene og især de 12 Euro-lande er blandt de lande i verden, der har den svageste økonomiske vækst, viser EU-Kommissionens økonomiske efterårsrapport (Economic Forecasts, Autumn 2003), der blev offentliggjort onsdag den 5. november 2003.
Mens bruttonationalproduktet for den øvrige del af verden...
Læs mere
Folketinget debatterer for tiden, om Danmark skal tilslutte sig den nye stemmefordeling for den Europæiske Centralbank.
I dag sidder alle de 12 lande, der deltager i Euro-samarbejdet, med i ECB’s Styrelsesråd, men fremover skal deltagelsen gå på skift mellem grupper af lande.
Reglerne skal træde i...
Læs mere
Det har kostet Group 4 Falck 33 millioner kroner, at firmaet påtog sig at transportere euro-sedler og -mønter, da Euroen blev indført i Belgien, skriver Børsen den 28.5.2004
Normalt tælles sedler og mønter både ved forsendelsen og ved ankomsten, for at man kan være sikker på, at pengene passer.
På grun...
Læs mere
Tyskland og Frankrig fik i denne uge lov til at bruge flere offentlige penge end euro-stabilitetspagten tillader. Der har været massiv kritik af denne opblødning af pagten – men den gavner den europæiske økonomi, vurderer flere økonomer.
Det gælder blandt andet Jesper Jespersen, der er professor i økonomi ve...
Læs mere
I sidste nummer citerede vi Frank Dahlgaard for et indlæg i Politiken den 15. november, hvori han oplyste, at kun ét euro-land var blandt de seks lande, der havde den bedste konkurrenceevne.
Det har fået læsere til at spørge, hvem de andre lande var, og vi bringer derfor den liste, som Frank Dahlgaard omtalte.
...
Læs mere
En undersøgelse fra Instituttet for sammenlignende økonomi i Wien viser, at der er alvorlige problemer for EU's nye medlemslande. Især er de udsat for en høj arbejdsløshed.
I Polen, Slovakiet og Bulgarien er således omkring 20 procent arbejdsløse. Og i afsidesliggende områder er arbejdsløsheden endnu højere....
Læs mere
44 procent af de norske vælgere går i dag imod tilslutning til EU, mens kun 40 procent er tilhængere af tanken.
Det oplyser euobserver.com den 11. januar 2004 på baggrund af en artikel i det norske blad Nationen.
Målingen er foretaget af MMI, der så sent som i september 2003 viste et flertal for EU. E...
Læs mere
»På det netop afsluttede møde i the World Economic Forum i Davos hørte man gang på gang dette spørgsmål....
Læs mere
De fire største medlemslande har foruroligende underskud på deres statsbudgetter, mens de mindre lande opfører sig som duksedrenge.
Det billede tegner Kommissionen efter at have analyseret, hvordan 11 af de 15 medlemslande ser ud til at håndtere kravene i ØMU'ens stabilitetspagt.
Det er en årlig a...
Læs mere
Værst stod det til i Frankrig og Tyskland, hvor underskuddet var på henholdsvis 3,9 og 4,1 procent – væsentlig mere end de 3 procents underskud, der er ...
Læs mere
EU har i lang tid haft en drøm om, at Euroen kan blive en internationalt brugt valuta på linje med dollars. Og et oplagt mål er Rusland, der er verdens næststørste eksportør af olie og den største eksportør af naturgas. Hvis Rusland går over til at bruge Euro, vil det give Euroen et hårdt tiltrængt løft.
Derfor ...
Læs mere
Tyskerne fik som bekendt aldrig lov til at stemme om Euroen. Hvis de havde gjort det, ville de uden tvivl have stemt nej. Det viser en meningsmåling, der er foretaget af den engelske avis »Daily Mail«, oplyser www.euobserver.com
Efter denne måling ville kun 29 procent af t...
Læs mere
Vi er en gruppe personer, som har dannet en organisation under navnet »Medborgere mod ØMU«. Vi vil argumentere for et nej ved folkeafstemningen. Vi vil være talerør for de bred grupper på den borgerlige fløj og i erhvervslivet, som har indset, at et medlemskab i ØMU’en er særdeles farligt for svensk økonomi. Sverige vil miste...
Læs mere
»Arbejderne skal ikke både tage risikoen og betale omkostningerne. Det er jo arbejderne, som løber den største risiko for arbejdsløshed.«
Sådan forklarer den svenske LO-leder, Wanja Lundby-Wedin, hvorfor LO ikke kan bakke op om et svensk ja til ØMU’en – endnu.
Læs mere