NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De fire største medlemslande har foruroligende underskud på deres statsbudgetter, mens de mindre lande opfører sig som duksedrenge.
Det billede tegner Kommissionen efter at have analyseret, hvordan 11 af de 15 medlemslande ser ud til at håndtere kravene i ØMU'ens stabilitetspagt.
Det er en årlig analyse, som også omfatter de tre lande, der ikke har indført Euroen – Danmark, Sverige og Storbritannien.
Selv om de kendte problemlande Tyskland, Portugal, Spanien, og Belgien ikke er kikket efter i sømmene endnu, er der problemer nok at tage sig af.
Kun fem lande kan siges helt at klare frisag fra stabilitetspagtens krav: Finland, Sverige, Danmark, Irland og Luxembourg.
De har alle sammen overskud på finanserne.
Frankrigs mål om at få sænket budgetunderskuddet fra 4,0 til 2,9 procent bliver kaldt for »utilstrækkeligt«. Desuden ventes den franske statsgæld at befinde sig på den forkerte side af grænseværdien – 60 procent af bruttonationalproduktet.
Om Italien er der heller intet godt nyt, snarest tværtimod.
Den italienske regering har meddelt, at den om to år vil gå i gang med at opnå balance på de offentlige budgetter, og at formindske gælden. Men
Kommissionen siger, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan Italien vil overholde sine løfter efter 2004.
»Kommissionen bliver nødt til forsat at overvåge de italienske offentlige finanser nøje,« sagde ØMU-kommissær Pedro Solbes i sidste uge.
Men briterne bevæger sig klart i straffeområdet, mener Kommissionen. Storbritannien ville have haft et »forbudt« underskud på 3,3 procent sidste år hvis man havde overholdt princippet om at lade budgetåret følge kalenderåret, sådan som man f.eks. gør i Danmark.
Heller ikke Holland befinder sig på den rigtige side af stregen. Landet venter et underskud på mere end 3 procent i 2004.
Endelig beskrives det som »problematisk«, at der forventes et underskud i Østrig på 1,5 procent i 2005. Grækenland kan måske klare skærene takket være en forventet høj økonomisk vækst på 4,1 procent, men ventes alligevel ikke at opnå den balance eller det overskud i de kommende år, som man ønsker.
Den ansvarlige kommissær Pedro Solbes har tidligere sagt, at han vil præsentere forslag til reformer af stabilitetspagten i den kommende uge.
Men ifølge Financial Times har Solbes fået at vide, at der er en meget lille interesse blandt de ansvarlige ministre for den slags bestræbelser nu – i den nuværende Kommissions sidste måneder. Og Pedro Solbes forventes ikke at blive udnævnt til medlem af den nye Kommission, som tiltræder i november.