Kun folk i Luxembourg betaler mere end danskerne

Danskerne betaler et højt bidrag, og det bliver endnu dyrere, hvis Kommissionen får sin vilje
Af Hans Kronberg
9. maj 2004

Danmark står til et betydeligt ekstrakontingent til EU-medlemskabet, hvis EU-Kommissionen kommer igennem med den markante udvidelse af budgettet fra 2007.

I forvejen er det efterhånden adskillige år siden, Danmark har kunnet notere et plus på nettobetalingerne til EU, idet vi siden 1997 har betalt mere til EU-kassen, end vi har fået igen i form af landbrugsstøtte og regionale tilskud.

En endelig og præcis opgørelse over, hvor meget det drejer sig om i kroner, er vanskelig, men i den netop udkomne bog fra Magtudredningen »Den europæiske forbindelse« kommer lektor Jens Blom-Hansen og professor Jørgen Grønnegård Christensen frem til – med forbehold – at det i 2003 drejede sig om knap fire milliarder kroner. Det danske bidrag til EU var på 14,5 mia. kr., mens vi fik 10,7 mia. kr. tilbage.

Deres opgørelse hviler på opgørelserne i Finansloven. Som omtalt i kronikken den 30. januar regner Danmarks Statistik med et lidt større underskud – cirka 5,5 milliarder kroner.

Kommissionen beregner også landenes nettobidrag, og den kommer frem til et noget mindre beløb, fordi told- og landbrugsafgifter ikke indgår her.

Danskerne betaler meget

Danskerne hører til blandt de rigeste i EU, og vi har kun en begrænset sort økonomi. Det afspejler sig tydeligst, når man alene opgør landenes samlede betalinger (uden told- og landbrugsafgifter) til EU (se tabel 3).

I 2003 betalte hver eneste dansker i gennemsnit 2.502 kroner til EU-kassen, og på dette punkt blev vi kun overgået af luxembourgerne, der nåede op på 3.261 kr. I bunden lå portugiserne med et bidrag på kun 934 kr.

I denne opgørelse er der som nævnt ikke taget hensyn til de penge, der går tilbage til landene på den ene eller anden måde. Men for den almindelige dansker, der jo hverken får landbrugs- eller strukturstøtte, er det vel det tal, der kommer tættest på den reelle udgift ved medlemskabet.

Hertil skal så i virkeligheden lægges de højere priser på fødevarer, som den almindelige dansker skal betale på grund af den fælles landbrugspolitik.

Derfor betaler vi så meget

Når danskerne betaler så forholdsvis meget, skyldes det det bidrag, der beregnes på grundlag af værdien af den samlede danske produktion/indkomst – bruttonationalproduktet.

Da det danske bruttonationalprodukt er højt, kommer vi også til at betale meget.

Da der samtidig er sket det, at landbrugsudgifterne i EU er faldet relativt siden starten af 1990'erne, og vil gøre det yderligere i fremtiden, mens vi ikke får det store i regionalstøtte, er Danmark sikker på at komme til at betale mere og mere for EU-medlemskabet i fremtiden.

Bidrag pr. indbygger i kroner

Belgien 2436 Danmark 2502 Tyskland 1739 Grækenland 1028 Spanien 1334 Frankrig 1880 Irland 2116 Italien 1552 Luxembourg 3261 Holland 2253 Østrig 1800 Portugal 934 Finland 1896 Sverige 1936 England 1331 Alle lande 1649