Kategori: "EU-gevinst"

0 relevante magasiner:

15 relevante artikler:



• Regioner i kamp om pengene
  oktober 2009
  

  Spredt rundt på fem adresser i Bruxelles findes 27 danskere med en klar opgave: Gør gavn for baglandet derhjemme, helst i form af tilskud fra EU's kasser eller i form af nyttig hjælp og kontakter i EU.

  Mens opgaven er enkel, er udførelsen til gengæld hverken nem eller enkel. Af mange g...
  Læs mere

• På jagt efter de regionale millioner
  oktober 2009
  

  Penge fra EU's fonde flyder i en lind strøm ud over danske projekter, men ikke helt så meget som tidligere. Danmark modtager efter udvidelsen af EU til 27 lande f.eks. ikke længere penge fra den pulje som skal hjælpe mere tilbagestående regioner op i udviklingsniveau. Men vi modtager fortsat penge under de...
  Læs mere

• Det store tilskudscirkus
  oktober 2009
  

  Ingen ved helt præcist hvor mange puljer, fonde og støtteordninger som egentlig findes i EU-systemet og hvor mange projekter de forskellige ordninger rent faktisk støtter. Kommissionen kan ikke svare præcist på spørgsmålet, men henviser normalt til at ordningernes administration er uddelegeret ti...
  Læs mere

• Vi bliver 0,4 procent rigere
  juni 2006
  

  600.000 jobs i det 25-lande store EU, og i Danmark hen ved 4400 nye jobs. Det er hvad der loves i rapporten som over hele Europa tjener til dokumentation for gevinsterne ved EU's kommende service-liberalisering.

  Rapporten bestilte Kommissionen hos den private da...
  Læs mere

• Arlas eksport skader u-landenes bønder
  januar 2006
  

  Alene i år 2004 fik det dansk-svenske mejeriselskab Arla 435 millioner kroner i eksportstøtte, og over halvdelen af denne støtte blev brugt til at sælge mælkeprodukter i fattige lande, skriver Information 18.1.2006 i artiklen »Arla: Vi sælger, hvor det ikke er forbudt.«

  Det...
  Læs mere

• Arlas EU-støttede kapitalmagt
  januar 2006
  

  Det dansk-svenske mejeriselskab Arla er ikke i almindelighed kendt for det gode.

  Det er arvtageren efter Mejeriselskabet Danmark – det senere MD Foods – der op igennem 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne fik slagtet det ene mejeri efter det andet ved at give lokkende tilbud til andelshavern...
  Læs mere

• Ny rapport med lokkemad for det indre servicemarked
  februar 2005
  En økonomisk rapport om effekterne af det foreslåede Servicedirektiv stiller 4400 nye danske jobs i udsigt. Det svarer til en vækst i beskæftigelsen på 0,2 procent.

  Effekten for hele EU vurderes til 600.000 nye jobs, og med en samlet stigning i velstand på 0,6 procent; i Danmark dog kun 0,4 procent.

  Rapporte...
  Læs mere

• Tåbelig udformning af god politik
  januar 2005
  Indtil for en halv snes år siden byggede EU’s landbrugspolitik på høje priser på fødevarer. Det var nemt og praktisk for landmændene. De skulle bare producere løs, så fik de penge.

  I længden kunne denne politik naturligvis ikke gå. Forbrugernes behov for fødevarer steg nemlig ikke i samme takt som landmændenes produkti...
  Læs mere

• At søge EU om penge er besværligt
  december 2004
  Ifølge Politiken får Danmark alt for lidt ud af de 250 millioner kroner, som EU hvert år sætter til side til kulturelle formål. Lande som Sverige og Grækenland får langt mere ud af pengene, end vi gør, skriver bladet.

  Politiken giver dog i samme artikel noget af forklaringen. Det fremgår af en samtale med direktøren fo...
  Læs mere

• Millioner af kroner til atomkraft i EU
  december 2004
  Da statsminister Jens Otto Krag underskrev papirerne ved indmeldelsen i EF i 1972, kom hans signatur også på Euratom-traktaten, som er en særlig traktat for udvikling af atomkraft.

  ”Fællesskabet har til opgave gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri...
  Læs mere

• Vi køber flere fødevarer i EU
  juni 2004
  

  Danmark har en stor eksport af fødevarer, og de to tredjedele af denne eksport går til EU. Indtil for nylig var det for mange den væsentligste grund til, at Danmark skulle blive ved med at være medlem af EU.

  Denne situation er imidlertid ved at ændre sig – fordi vi køber stadig flere fødevarer i EU.

  A...
  Læs mere

• De store får mest støtte
  juni 2004
  De store får mest støtte Som omtalt i Notat for 28. maj 2004 er en stor del af af EU's støtte siden 1992 givet som ren hektarstøtte.

  Denne omlægning af støtten har gjort det muligt at sænke priserne, hvad der formindsket fødevarelagrene og bragt eksportstøtten ned.

  Til gengæld har den gjort det tydeligt, at d...
  Læs mere

• Medlemskabet er dyrere, end vi tror
  maj 2004
  

  Lige siden 1972 har det været en udpræget opfattelse, at Danmark har tjent tykt på at være medlem af EU.

  I de første år var der måske lidt om snakken. Det skyldtes, at Danmark fik den fulde landbrugsstøtte fra EU, mens det danske bidrag var forholdsvis lavt i begyndelsen. Det sidste af disse »gyldne år« var 1978...
  Læs mere

• Kun folk i Luxembourg betaler mere end danskerne
  maj 2004
  Danmark står til et betydeligt ekstrakontingent til EU-medlemskabet, hvis EU-Kommissionen kommer igennem med den markante udvidelse af budgettet fra 2007.

  I forvejen er det efterhånden adskillige år siden, Danmark har kunnet notere et plus på nettobetalingerne til EU, idet vi siden 1997 har betalt mere til EU-kassen, ...
  Læs mere

• Svært at opgøre EU's indtægter og udgifter
  maj 2004
  EU får indtægter fra fire hovedkilder: 1) Landbrugsafgifter mv. 2) told opkrævet ved den ydre toldmur 3) en procentdel af momsgrundlaget samt 4) en indtægt, der beregnes af bruttonationalproduktet.

  Momsen og indtægten fra bruttonationalproduktet volder ikke de store problemer ved fordelingen på lande, selvom et land me...
  Læs mere