Medlemskabet er dyrere, end vi tror

I kronikken gør Sven Skovmand opmærksom på, at Kommissionen giver vildledende oplysninger om, hvad medlemskabet koster. En række »usynlige« omkostninger er ikke med.
Af Sven Skovmand
9. maj 2004

Lige siden 1972 har det været en udpræget opfattelse, at Danmark har tjent tykt på at være medlem af EU.

I de første år var der måske lidt om snakken. Det skyldtes, at Danmark fik den fulde landbrugsstøtte fra EU, mens det danske bidrag var forholdsvis lavt i begyndelsen. Det sidste af disse »gyldne år« var 1978, hvor nettobidraget fra EU udgjorde 1,26 procent af bruttonationalproduktet, dvs. værdien af den samlede økonomiske aktivitet i Danmark.

Men som man kan se af tabellen, er disse forhold blevet drastisk ændret i de senere år. Hvor der endnu i 1996 var et mikroskopisk overskud, var der i 2002 et underskud på næsten 5,5 milliarder kroner.

De vildledende tal

Denne oplysning, som kan læses i Statistisk Årbog for 2003, side 416, er desværre ikke trængt igennem i medierne. Her opererer man med et langt mindre underskud – på baggrund af tal, der stammer fra Kommissionen. Her opgives underskuddet til at ligge på omkring 1,5 milliarder kroner om året.

I Danmarks Statistik fastholder man sine tal, der ifølge afdelingsleder Jytte Jeppesen bygger på de krav, som stilles af Den Internationale Valutafond.

På indtægtssiden omfatter de alle EU's støtteordninger, og på udgiftssiden omfatter de dels den afgift, som Danmark skal betale på grundlag af sit nationalprodukt, dels told og afgifter på varer, der indføres til Danmark fra lande uden for EU.

Disse afgifter, som under normale omstændigheder ville tilfalde den danske statskasse, går nemlig til EU og må derfor regnes som en dansk udgift.

Når EU kommer til et lavere tal, skyldes det, at man ikke tager hensyn til EU's indtægter på tolden af de enkelte medlemslandes køb af varer.

Med denne fremgangsmåde får man alle landes medlemskab til at virke mere fordelagtigt, end det i virkeligheden er.

Det bliver dyrere

Vi kan altså roligt gå ud fra tallene fra Danmarks Statistik, og vi kan også roligt gå ud fra, at nettoudgiften vokser.

Vi må nemlig regne med, at vi får mindre i landbrugsstøtte, fordi EU tvinges til at nedsætte sine bidrag. Og tilskuddene til egnsudvikling vil også gå ned, fordi de skal overflyttes til de nye medlemslande.

Samtidig må vi forvente, at EU's budget vil stige – ligeledes af hensyn til de nye medlemslande. Sandsynligvis vil det komme til at koste Danmark 4-5 milliarder kroner ekstra om året.

Pengene har ikke samme værdi

Om få år kan vi altså regne med, at Danmark vil have en nettoudgift på 10-15 milliarder kroner i forhold til EU, og reelt er udgiften større.

Der er nemlig forskel på de penge, vi betaler til EU, og de penge, vi modtager.

Mens EU frit kan bruge de danske penge, som man vil, har vi i Danmark kun begrænset mulighed for at bestemme, hvad EU's tilskud skal bruges til.

Tværtimod skal der bruges både tid og penge på at indsende ansøgninger til EU, som ofte bruger pengene til formål, vi ikke selv ville drømme om at støtte.

Og det er endda ikke hele historien.

Gør varerne dyrere

Hvis man vil foretage en ædruelig vurdering af, hvad EU koster Danmark økonomisk, må man nemlig også tage i betragtning, at EU fordyrer en lang række varer.

EU's toldsatser ligger i gennemsnit på mellem 2 og 3 procent. Alene det fordyrer den danske import af varer med 8-10 milliarder kroner om året. For når varer fra Japan, Korea og Taiwan bliver dyrere, sætter producenterne i de øvrige EU-lande deres priser tilsvarende op.

Det mærkes især på cykler, der har en told på 15 procent, elektronisk udstyr, der har en told på 14 procent, og biler, som får pålagt en told på 10 procent. Alene biltolden kostede Danmark 800 millioner kroner i 2002 – hvor der endda kun blev solgt forholdsvis få biler.

Hertil kommer, at EU med mellemrum pålægger særlige varer en straffetold, fordi de hævder, at varerne sælges billigere end i hjemlandet. Hvad det koster det danske samfund og de danske forbruger er næsten umuligt at gøre op.

Sikkert er kun én ting: vi har et tab på toldsatserne på adskillige milliarder kroner.

Hvis det bare var godt

Penge er ikke alt, og hvis EU virkelig var godt for Danmark, ville det ikke gøre noget, at det kostede penge.

Men EU er ikke godt for Danmark. Det tvinger os til at gennemføre en lang række ting, som vi ikke ønsker, og forbyder til gengæld en række af de ting, som vi gerne vil gennemføre.

Det er muligt, at de overbeviste EU-tilhængere mener, at denne spændetrøje er pengene værd. Men de må i hvert fald holde op med at sige, at vi skal tage EU for pengenes skyld.

Danmarks EU-balance

(Tallene er angivet i milliarder af kroner og angiver for hvert år »overskud« eller »underskud« på medlemskabet samt dette overskud/underskuds andel af bruttonationalproduktet)

1973 + 2.020 (1,27 pct.)

1974 + 1,770 (0,96 pct.)

1977 + 3,520 (1,24 pct.)

1978 + 4,375 (1,26 pct.)

1982 + 1,415 (0,30 pct.)

1984 + 3,865 (0,69 pct.)

1988 + 2,129 (0,42 pct.)

1991 + 1,373 (0,21 pct.)

1995 + 2,061 (0,21 pct.)

1996 + 0,589 (0,05 pct.)

1997 minus 0,923 (0,08 pct.)

2000 minus 3,241 (0,25 pct.)

2002 minus 5,446 (0,40 pct.)

Tallene stammer fra forskellige udgaver af Statistisk Årbog og viser klart, at de danske bidrag er steget konstant, mens EU’s bidrag er faldet siden 1997. Da pengene var væsentlig mere værd i 1973 end i 2002, er overskuddet og underskuddet for de enkelte år angivet som en procent af bruttonationalproduktet, så de bliver sammenlignelige.