ARTIKLER


Nordmænd er igen imod EU

44 procent af nordmændene er nu imod EU, mens kun 40 procent er tilhængere. I Sverige går 59 procent mod Euroen, mens 38 procent er for.
Af Sven Skovmand
17. maj 2004

44 procent af de norske vælgere går i dag imod tilslutning til EU, mens kun 40 procent er tilhængere af tanken.

Det oplyser euobserver.com den 11. januar 2004 på baggrund af en artikel i det norske blad Nationen.

Målingen er foretaget af MMI, der så sent som i september 2003 viste et flertal for EU. Endnu dårligere stod det til i januar 2003, hvor kun 27 procent af de norske vælgere gik imod EU.

Også i Sverige er der voksende modstand mod EU. En meningsmåling viser således, at kun 38 procent af de udspurgte vælgere siger ja til Euroen, mens 59 procent går imod.