ARTIKLER


Nu er Euroland gået helt i stå

Det går elendigt med både beskæftigelsen og økonomien i Euroland. Kernelandet Tyskland er gået i minusvækst, mens ikke-euro-lande klarer sig fint.
Af Erling Böttcher
25. februar 2005

Tirsdag kom der friske tal fra den tyske pendant til Danmarks Statistik: Efter et 3.kvartal, hvor økonomien i Euroens største økonomi viste nulvækst, gik det i fjerde tal ligefrem tilbage. Minusvæksten blev på 0,2 procent. Det vil sige at Tyskland i den sidste fjerdedel af år 2004 ikke blot fejlede at holde fast i sin velstand, men ligefrem blev et fattigere land.

Dermed slår Tyskland nye bundrekorder efter euroens indførelse.

”Fiasko” og ”katastrofale tal” var ord som blev brugt i tysk presse onsdag.

Med hiv og sving nåede vækst-tallet for det samlede euroland op på 2 procent, hvilket er det samme som en reel nulvækst, samtidig med at arbejdsløsheden i Euroland ligger på samme høje niveau som i de foregående år.

Ikke euro-landene Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige og Schweiz klarer sig godt i tal-sammenligningen.