NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Danmark er i den sammenhæng på linje med Tyskland, Spanien, Storbritannien, Irland, Sverige ñ og Norge som også deltager i forhandlingerne.
I den anden lejr har Finland, Tjekkiet, Grækenland, Portugal ñ og Schweiz ñ markeret at persondata kun skal kunne videregives til lande med det samme beskyttelsesniveau på personoplysninger som i EU.
Gruppen er et forum hvor medlemslandene (plus Norge, Island, og Schweiz) forhandler om lovforslag fra Kommissionen; i dette tilfælde et forslag til rammebeslutning om beskyttelse af persondata indenfor politisamarbejde.
Her er det så at Danmark hører til dem som kan kaldes for de udvekslingsvenlige, eller de mest USA-loyale af EU-landene.
USA-loyale fordi USA er modstandere af Kommissionens forslag. Det vil kunne bringe de »udmærkede uformelle kontakter´ som har udviklet sig mellem amerikanske og europæiske politimyndigheder i fare, mente USA på et højniveaumøde med EU-ledelsen i Helsingfors i juli i år.
Derimod er dokumenter med landenes standpunkter hemmeligstemplede; markeret N/A (not accesible ñ ikke tilgængeligt) i Ministerrådets dokumentregister. Det har dog ikke forhindret det London-baserede netværk og dokumentationscenter Statewatch at sprede dokumentet.
Af det lækkede dokument fremgår det kontroversielle i forslaget, og hvilke ændringsforslag og reservationer, de forskellige lande har rejst.
Reservationerne og de foreslåede ændringer afslører hvad der kan beskrives som vild uenighed blandt medlemslandene.
Bundlinjen i de mange danske markeringer er at beskyttelsesregler skal være så lidt forhindrende for politiets arbejde som muligt.
Hvorvidt den holdning har opbakning fra et flertal i Folketinget eller ej, vides ikke endnu. Forslaget har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg, som dog vil blive orienteret inden justitsminister Lene Espersen tager til et rådsmøde i oktober.
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemslandene fortsat frit kunne indsamle, bearbejde og udveksle personoplysninger til beskyttelse af almen sikkerhed, eller til beskyttelse af andre »vigtige formål«.
PET og modsvarende tjenester er heller ikke hidtil blevet begrænset af eller underlagt EU-love.
EU's »antiterrorkoordinator«, hollænderen Gijs de Vries prøvede kort efter sin udnævnelse i 2004 at foreslå en fælles og overordnet sikkerheds- og efterretningstjeneste i EU. Men det var der en meget lille interesse for i medlemslandene.
Det tætteste EU kommer et eget CIA og FBI er Rådssekretariatets Situationscenter (SitCen) i Bruxelles, og Europol i Haag.
SitCen og Europol laver blandt andet analyser af terrortrusler i og udenfor EU. Men de analyser laves på baggrund af oplysninger som de nationale sikkerheds- og efterretningstjenester forsyner de to EU-organer med.
Men den nye og forbedrede orientering af Europaudvalget »så tidligt som muligt´, vil ikke indebære at dokumenter, hvor de nationale standpunkter klart fremgår, som dokumentet omtalt på side 1, vil finde vej til Folketingets Europaudvalg.
Regeringerne risikerer at låse sig fast i standpunkter uden at kunne indgå kompromiser. Omvendt vil offentlighed også kunne afsløre at et standpunkt som danske forhandlere har markeret i Bruxelles viser sig at have en svag opbakning hjemmefra.
Dokumenter, hvor det klart fremgår hvad de enkelte medlemslande, mener og har foreslået i forhandlingerne, er derfor oftest holdt hemmelige.
I Danmark er det Folketingets Europaudvalg som giver den enkelte minister mandat til at træffe de afgørende beslutninger i Ministerrådet. Det sker som regel på et udvalgsmøde ugen inden ministrene mødes.
På det tidspunkt kan de reelle forhandlinger have stået på i mange måneder, eller år. I tilfældet med forslaget til udvidet databeskyttelse har Kommissionens forslag indtil nu været til forhandling siden sidste efterår, uden at Europaudvalget har fået en orientering om hvad danske forhandlere mener, og endnu mindre have givet regeringen et forhandlingsmandat.
Det er baggrunden for at EU-landene forhandler om at databeskyttelse skal udvides til at omfatte det retlige samarbejde og politisamarbejdet.
Sådan er det ikke i dag. De gældende beskyttelsesregler i EU omfatter kun områder som hører til EU's indre marked, og ikke det mellemstatslige politisamarbejde.
Men interessen for at udveksle personoplysninger mellem politimyndighederne vokser, herunder at kunne udveksle fingeraftryk og DNA mellem landene online. Et forslag til EU-beslutning fra sidste år er tænkt at bane vej herfor: Forslaget til en rammeafgørelse om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet.
Tilgængelighedsprincippet indebærer at personoplysninger som dansk politi ligger inde med også skal være tilgængelige for politiet i for eksempel Slovakiet.
Forslaget om udvidende beskyttelsesregler for persondata kan derfor beskrives som en afbalancering af tilgængelighedsprincippet.
Men der er tegn som tyder på at princippet om tilgængelighed kommer til at veje tungest. Otte EU-lande bag den så kaldte Prüm-aftale, indgået i den tyske by Prüm, er allerede enige om at udveksle DNA-oplysninger med hinanden.
Og de seks største EU-lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Spanien og Polen) har gjort det klart at tilgængelighedsprincippet er vigtigere end fælles regler for databeskyttelse.