ARTIKLER


Dieselbiler skal have filtre fra 2008

EU foreslår nu, at alle nye dieselbiler fra 2008 skal have filtrer, som fjerner stort set alle partikler fra udstødningen.
Af Sven Skovmand
15. januar 2006

EU-kommissionen har nu fremlagt et forslag der går ud på at dieselbiler fra 2008 skal have filtre, som fjerner over 99 procent af de partikler der i dag sendes ud med udstødningen, skriver Politiken 23.12.2005

Partiklerne er så farlige at de ifølge en artikel i Ugeskrift for Læger i 2001 er medvirkende årsag til 3.400 årlige dødsfald alene i Danmark.

Danmark har derfor fra nytåret 2006 indført en rabat på 7.200 kroner for nyindregistrerede dieselbiler, hvis de er udstyret med partikelfiltre. Men denne rabat forventes ikke at få større betydning.

Kommissionens forslag vil derimod have en effektiv virkning fordi det vil omfatte alle nye dieselbiler.

Det kræves dog kun at filtrene har en levetid på 160.000 kilometer.