ARTIKLER


Indgreb over for skibsruter

EU vil gribe ind over for de faste priser, der fastsættes på rederiernes linjekonferencer. Men indgrebet får næppe betydning.
Af Sven Skovmand
29. september 2006

På et møde den 25. september besluttede EU-landene at forbyde rederierne at aftale fælles priser på de såkaldte linjekonferencer, skriver Berlingske Tidende for 26.9.2006.

Idéen med linjekonferencerne er at rederierne forpligter sig til at foretage regelmæssig besejling af udvalgte havne – i Danmark Århus og København. Og prisen for sejlads mellem disse havne ligger fast.

Denne prisfastsættelse forbyder EU, fordi den svækker konkurrencen. Det er dog tvivlsomt om forbuddet får større virkning.

Skibsreder Knud Stubkjær, A.P. Møller-Mærsk, mener i hvert fald ikke at prisaftalerne har haft den store betydning, fordi rederierne allerede i dag har hemmelige aftaler med de store kunder.