ARTIKLER


Vil grønne regeringen

Mariann Fischer Boel kræver, at der gøres mere for at udvikle bio-etanol. Det rammer især den danske regering, der intet har gjort.
Af Sven Skovmand
27. januar 2006

VIL GRØNNE REGERINGEN

Ifølge Børsen 20.1.2006 vil landbrugskommissær Mariann Fischer Boel om kort tid fremlægge en plan, der skal få medlemslandene til at gøre en større indsats for at udvikle bio-etanol.

Det skal blandt andet ske ved at bioetanol bliver en større del af brændstoffet i bilerne. EU's mål er at det skal nå op på 5,75 procent af bilernes brændstof i 2010.

I Danmark bruges bioetanol forsvindende lidt, først og fremmest fordi regeringen ikke har villet tillade at etanolen gøres afgiftsfri. Men det kan den måske blive tvunget til efter Mariann Fischer Boels udmelding.

Det sker ikke så tit at EU tvinger medlemslandene til at gøre noget fornuftigt. Så lad os endelig glæde os over at Mariann Fischer Boel svinger pisken over den danske regering – i øvrigt en regering, som hun engang selv har været medlem af.