Danmark afviser strejkeret for søfolk

Seks EU-lande mener at søfolk ikke skal have lov til at forhindre udflagning og lønnedgang. Danmark er et af dem.
Af Staffan Dahllöf
26. januar 2007

LUXEMBOURG (NOTAT): På den ene side retten til at strejke.

På den anden side retten til fri etablering.

Mere principiel kan en sag ved EU-domstolen næsten ikke blive.

I sagen om det finske rederi Viking Line, som ville sænke de ansattes lønninger, afprøves grænser.

»Her står to grundlæggende rettigheder i EU for første gang over for hinanden,« konstaterede Anders Kruse, repræsentant for den svenske regering ved EU-domstolens forhandlinger.

Et flertal af EU-landene mener at strejkeretten ikke er noget som kan begrænses af EU-rettens bestemmelser om fri etablering.

Det er også Kommissionens holdning – i Viking-sagen.

Konsekvensen af den opfattelse er at de finske søfolk havde ret til at varsle en blokade for at forhindre udflagning af færgen Rosella til Estland.

Danmark mener noget andet.

Ikke ved udflagning

I sit skriftlige indlæg til domstolen siger den danske regering to forskellige ting:

Det ene er at fagforeningers rettigheder er et nationalt anliggende som EU ikke har beføjelser til at regulere. Det er også den holdning, regeringen giver udtryk for i sagen om blokaden af en byggearbejdsplads i den svenske by Vaxholm.

Men: Når det kommer til brug af kampskridt for at forhindre udflagning af skibe, så mener den danske regering at retten til fri etablering (artikel 43 i traktatens EF-del) godt kan bruges til at begrænse strejkeretten alligevel.

Dermed havner Danmark i Viking-sagen i selskab med Estland, Letland, Tjekkiet, Polen og Storbritannien.

Det danske register

Jonas Bering Liisberg, kontorchef i Udenrigsministeriets afdeling for EU-ret holdt en engageret tale til forsvar for kollektive kampskridt i Vaxholm-sagen.

Men der var ingen dansk jurist mødt frem for at uddybe de modsatte danske standpunkter i Viking-sagen dagen derpå.

Det er der to forklaringer på:

1. Arbejdsretten har i en sag fra 2005 om blokade af tyskejede sovevogne på tog til og fra Danmark erklæret at retten til faglige kampskridt ikke gælder uden for landets grænser.

2. Danmark har en søfartspolitik som går ud på at konkurrere med lave omkostninger. Skibe, som er opført i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), er fritaget for skat af de ansattes lønninger.

På den baggrund kan Vaxholm-sagen siges at have en større betydning for gældende dansk ret og praksis end Viking-sagen.

»Konkurrence mod bunden«

»Regeringen har jo den idé at Danmark skal være en førende søfartsnation, og så vil man kunne tilbyde rederne Danmark som et strejkefrit land. Derfor tør man ikke indtage den holdning til faglige rettigheder som man har til lands,« siger Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.

I retssalen i Luxembourg var der ellers ikke mangel på klare holdninger, selv om Danmark holdt lav profil.

Såvel rederiet Viking, som de finske søfolk og International Transportarbejderføderation (ITF) var repræsenteret af britiske advokater, begge to iført paryk på britisk vis.

»Det er en grundlæggende social ret at bruge kampskridt for at standse en lønkonkurrence mod bunden, og faglige rettigheder er en grundlæggende del af den finske grundlov,« sagde fagforeningernes ombud M.M. Brealey i sin tale.

Ikke immune

»Hverken miljøhensyn eller forbrugerbeskyttelse er hævet over EU-love. Så hvorfor skulle sociale hensyn være det? Fagforeninger er lige så lidt immune over for EU-bestemmelser som private banker er det,« sagde Viking Lines advokat M. Hoskins.

Han fik støtte af sin landsmand, den britiske regerings repræsentant D. Anderson:

»Der findes ingen EU-bestemmelser om strejkeret, og endnu mindre nogle bestemmelser om at strejke skulle være en grundlæggende rettighed,« sagde han.

Omvendt mente de finske og svenske repræsentanter at en dom til fordel for Viking Line ville sætte begge landes arbejdsmarkedssystem under massivt pres.

Også de danske parter følger sagen nøje hjemmefra.

Bevægelighed og ligeværdighed

»Hvis faglige kampskridt ikke fortsat skal udspringe af en fornøden faglig interesse, så vil det føre til at den frie bevægelighed bliver udhulet eller amputeret. Det ville i øvrigt også være et besynderligt og uheldigt signal til de estiske fagforeninger, såfremt de ikke fik lov til at tegne overenskomst for deres egne borgere, der arbejdede på skibe under estisk flag,« siger Pia E. Voss, underdirektør i Danmarks Rederiforening.

Søren Sørensen, formand for Sømændenes Forbund, mener at Viking-sagen kan få meget store konsekvenser:

»Vores system bygger på at arbejdstagere og arbejdsgivere er ligeværdige parter. Hvis fagforeningerne bliver sat skakmat så forsvinder den grundlæggende ligeværdighed. Så kommer jeg i tanker om den franske filosof som sagde at alle er ligeværdige; både fattige og rige har ret at sove under broerne i Paris.

---

Retssag over grænserne

I formen er Viking-sagen nok så forvirrende:

Når finske søfolk ville standse en udflagning af skibet Rosella til Estland blev det forsøgt bragt til ophør af en engelsk domstol, men derefter anket og ført videre til afgørelse af EU-domstolen i Luxembourg. For Viking Line var der to begrundelser for at tage retssagen i England.

Den internationale transportarbejderføderation (ITF) har adresse i London, og der findes en international konvention om at domme i et land også kan have retlig virkning i et andet.

Samtidigt var sandsynligheden for at få medhold af en britisk dommer større end hvis sagen var blevet ført hjemme i Finland. Den formodning kom til at holde stik. I første omgang nedlagde den engelske ret et forbud imod en hvilken som helst aktion med hensyn til at forhindre udflagningen af Rosella.

Den finsk-svenske professor i arbejdsret Niklas Bruun kommenterede den afgørelse i 2005:

»Dommen er klar og entydig. Den repræsenterer en radikal fortolkning af EF-retten som rendyrket og konsekvent giver økonomiske friheder forrang på bekostning af faglige og sociale aspekter.« Men den afgørelse blev anket. Og så var det at den engelske appeldomstol bad EU-domstolen tage stilling til det grundlæggende spørgsmål:

Er strejkeretten underordnet retten til fri etablering og konkurrence?

Domstolens endelige afgørelse kan forventes til efteråret.